Problemløsende terapi: den videnskabelige metode til at træffe beslutninger

Problemløsende terapi: den videnskabelige metode til at træffe beslutninger

Sidste ændring: 08 oktober, 2019

Åh, de problemer! De findes i hele vores liv og giver os hovedpine. Fra dem, som vi havde i skolen med at lære matematik, til dem, vi møder i vores dagligdag som voksne. Det gode er, at da vi skulle løse de førstnævnte, havde vi lærere, der viste os, hvordan vi skulle løse dem.

Men hvad kan vi gøre for at håndtere dem i vores voksne liv? Problemer mangler altid opskrifter på en konkret løsning, ikke? Men vi må ikke miste håbet! Der findes ikke nogen præcis metode, der fortæller os, at hvis vi gør én ting, vil det få en bestemt konsekvens. Men så kan vi guide os selv ved hjælp af problemløsende teknikker, der vil hjælpe os med at træffe den bedste beslutning.

Hvad er problemløsende terapi?

Konflikter er en del af livet, og vi lider alle under dem. Som mennesker er vi naturligvis problemløsere, selvom nogle af os har denne “naturlige gave” i højere grad end andre. Hvad betyder dette for os? At det er en egenskab, der kan udvikles. Derfor foreslog D’Zurilla og Golfried ideen om problemløsende terapi i 1971.

Denne teknik gør det lettere for os at identificere problemer, identificere forskellige alternative løsninger og vælge det svar, der vil være det mest effektive blandt disse forslag. På denne måde vil vi have endnu et værktøj til rådighed for at styre de negative følelser, der kan opstå fra forskellige forhindringer.

Derfor skal vi følge en metode bestående af fem faser, som vi vil forklare detaljeret nedenfor. Det er en lang proces, men hvert minut er det hele værd, hvis man bruger den i problematiske situationer. De trin, der skal følges, er:

  • Orientering mod problemet
  • Definition og formulering af problemet
  • Skabelse af alternative løsninger
  • Beslutningsprocesser
  • Udførelse og verifikation

Fase 1: orientering mod problemet

Det første skridt, der skal tages, før man forsøger at løse et problem, er at påtage sig en positiv holdning til konflikten og overfor de evner, vi har for at kunne klare den. Vi skal fremme troen på selv-effektivitet, forudsat at vi kan håndtere at løse det forestående problem og identificere de byrder, som vi skal af med. For eksempel usikkerhed.

På den anden side er det vigtigt at ændre de tanker, vi har om problemet. Måske tænker vi negativt, hvilket vil gøre det sværere for os at finde en løsning og træffe beslutninger. I stedet skal vi se på det som en udfordring, der skal hjælpe os med at vokse som mennesker. Det vil føre til forbedring af vores evner.

“Folk i godt humør er bedre til induktion og kreativ problemløsning”
-Peter Salovey-

Udover alt dette skal vi kunne stoppe op og tænke, før vi handler, så vi kan gennemføre den første fase af processen. Det skyldes, at hvis vi handler på en impulsiv måde, vil vi begå fejl, når vi forsøger at løse problemet.

Fase 2: definition og formulering af problemer

Når vi har accepteret, at der er problemer, og at vi kan finde passende løsninger på dem, kan vi gå videre til næste fase. I denne vil vi forsøge at definere og formulere konflikten på en ordentlig måde. Dette er meget vigtigt, fordi vi, når vi konkret har forstået, hvad udfordringen er, er nået langt i forhold til at kunne løse den.

Så det er en god ide at begynde at indsamle relevant information og beskrive den med de rigtige, specifikke og relevante begreber. Det er meget vigtigt for os at have et grundlag af objektive fakta.

Det er også nødvendigt at identificere, hvorfor den situation, der er opstået, er en konflikt. Desuden skal vi genoverveje betydningen af ​​denne konflikt for vores personlige og sociale velvære. Endelig skal vi være opmærksomme på, at ikke alle problemer kan løses. Vi skal etablere et realistisk mål for løsningen. Vi kan endda nedbryde et problem, som er mere komplekst i forskellige “under-problemer”, hvis løsning kan være lettere at finde.

Fase 3: skabelsen af alternative løsninger

Når vi har gennemført de to foregående trin, og ved, hvad det nøjagtige problem, vi står over for, er, er det tid til at skabe så mange alternative løsninger som muligt. Dette vil være svært for os, men vi skal bruge noget tid på det og arbejde på det.

Jo flere alternative løsninger vi laver, og jo flere ideer vi har til vores rådighed, desto flere chancer har vi for at finde den bedste løsning på vores konflikt. Det er vigtigt at huske, at vi i denne fase ikke vurderer løsningernes kvalitet, fordi dette vil hæmme vores fantasi. Så derfor begynder vi først at evaluere i det næste trin.

Fase 4: at tage beslutninger

Nu er tiden kommet til at sammenligne og bedømme de forskellige alternative løsninger, som vi har lavet i de foregående trin. Baseret på den evaluering, vi laver, vælger vi den bedste løsning eller løsninger.

Hvordan skal vi gøre det her? Jo, for hver foreslået løsning vil vi angive ulemper og fordele på kort og lang sigt for at vælge løsningen eller det sæt løsninger, som vi tror, ​​vil hjælpe os med at opnå de ønskede resultater. For at gøre dette vil vi handle ud fra fire kriterier:

  • Løsning af problemet: muligheden for at opnå en løsning
  • Følelsesmæssigt velvære: kvaliteten af ​​det ønskede følelsesmæssige resultat
  • Tid/indsats: beregningen af ​​den mængde tid og indsats, vi tror, ​​vi behøver
  • Kombineret personlig og social velvære: det totale ønskede resultat med hensyn til fordele/ulemper

Med de resultater, vi opnår, skal vi se, om problemet kan løses. Om vi har brug for flere oplysninger, før vi kan implementere et af alternativerne, og hvilket vi bør vælge. Hvis dette ikke er tilfældet, skal vi gå tilbage til de foregående faser af processen for at finde en tilfredsstillende løsning.

Fase 5: gennemførelse og verifikation

Når vi har valgt den rigtige løsning, hvad er der så tilbage at gøre? Gør det til handling! Det er den eneste måde, hvorpå vi kan vide, om dette er den rigtige løsning til at overvinde den problematiske situation. Når vi så gør det, skal vi se på det på en objektiv måde og sammenligne resultatet opnået med det, vi har forudset. Hvis vi finder ud af, at det ikke er det, vi ønskede, skal vi finde grunden bag denne uoverensstemmelse for at rette op på det.

“Handling er den grundlæggende nøgle til al succes”
-Pablo Picasso-

Og til slut, når vi løser et kompliceret problem, har vi en tendens til at glemme at gøre noget meget vigtigt: belønne os selv. Der findes mennesker, der går igennem livet fra en bekymring til den næste. Og når de ikke har nogle, venter de på de næste. At gøre dette er uden tvivl en af ​​de bedste måder at ende begravet i et hul af stress.

Det vigtigste af alt dette er, at vi er nødt til at stoppe med at gruble over problemet og lede efter løsninger, men uden at føre det ud i livet. Det vil føre til, at vi oplever et højere niveau af ubehag eller endda ender med at lide af angst eller depression.

Vi skal løbe risici og træffe beslutninger. Bevæge os fremad. Det er lige meget, om vi træder i spinaten! Hvem er perfekt? Ingen! Derfor er det bedre at træffe forkert beslutninger end at fortsætte med at tænke og tænke uden at gøre noget ved det. Nu, hvor du ved hvordan, er det på tide at finde løsningen på de udfordringer, du møder.

Billeder af Ryan McGuire.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.