Positiv opdragelse og dets fordele
I dag ved vi, at et barns opdragelse er afgørende for dets fremtid. Derfor forsøger forældrene at sikre, at deres børn får den bedst mulige uddannelse i en verden i konstant forandring. Men hvad er bedst for dem? Hvilken opdragelsesstil skal de vælge? Positiv opdragelse giver dem svar og en klar orientering, der leder dem hen imod de mål, de har sat sig for deres børn.
Børn kommer ikke med en brugsanvisning, selv om forældre ofte ville ønske, at de gjorde. Desuden er de opdragelsesstile, som de er opvokset med, sandsynligvis blevet forældede, og udfordringerne er også anderledes, så de kan ikke trække på deres erindringer.
Der er heller ingen fællesskabsfølelse i dag, som gør det muligt at give udtryk for tvivl, frygt og bekymringer og løse dem uden frygt for at blive dømt. Derfor kan forældreskab blive en usikker og ensom rejse.
Hvis du ønsker at sikre dine børn den bedste udvikling og nyde et harmonisk familieliv, kan positivt forældreskab meget vel være det rigtige valg. Nedenstående beskriver vi kort, hvad det består af, så du kan give det en chance.
Positiv opdragelse
Positiv opdragelse defineres som en opdragelsesstil, hvor forældrenes adfærd tager udgangspunkt i barnets bedste. Således anerkendes barnet som et individ med fulde rettigheder, og forældrene sigter mod at beskytte, vejlede og fremme barnets udvikling på alle niveauer.
Gennem hengivenhed, tryghed og vejledning søger de at fremme barnets autonomi, så han eller hun kan opnå de bedste resultater på alle livets forskellige områder.
Denne opdragelsesstil er meget forskellig fra den autoritære opdragelsesstil, der blev anvendt i tidligere generationer, hvor forældrene forventede en lydig og passiv holdning fra deres børn. Det er dog heller ikke en eftergivende eller forsømmelig stil. Der skal faktisk være overvågning, grænser og en velforstået disciplin til stede.
Komponenterne i positiv opdragelse
For bedre at forstå positiv opdragelse skal vi se på nogle af dens grundlæggende elementer. Dette er de principper, der styrer positiv opdragelse:
- Varme følelsesmæssige bånd mellem alle familiemedlemmer.
- Et struktureret miljø, der tilbyder passende rutiner og grænser.
- Passende stimulering for at forbedre børnenes evner og færdigheder.
- Tilstedeværelse, opmærksomhed og fælles kvalitetstid.
- Anerkendelse af barnet som en person med fulde rettigheder. Barnets meninger, interesser og behov bliver hørt og taget i betragtning.
- Styrkelse af børns selvtillid, selvværd og sikkerhed. Det betyder, at de føler sig i stand til at styre deres eget liv og påvirke deres omgivelser.
- En opdragelse baseret på ikke-vold. Der er ikke plads til fysisk eller psykisk afstraffelse. Uhensigtsmæssig adfærd hos børn korrigeres gennem konsekvenser, der ikke krænker eller nedgør dem. De opfordres f.eks. til at reflektere over og rette op på den skade, de har forvoldt.
Fordelene
Positiv opdragelse er først og fremmest til gavn for børnene. Børn og unge, der opdrages i en intelligent kombination af hengivenhed, betingelser og grænsesætning, vokser op og føler sig beskyttet, elsket, accepteret og kompetente. Det er lettere for dem at udvikle et godt selvværd og også at kunne sætte grænser for andre.
Desuden giver positivt forældreskab fordele for forældrene. Når alt kommer til alt, er der ingen forældre, der nyder at se deres hjem forvandlet til en slagmark, at skulle jage deres børn for at få dem til at adlyde, at komme ind i magtkampe med dem eller at straffe.
Med en positiv tilgang opnås sundere og mere harmoniske familieforhold, konflikter mindskes, og tilliden øges. Som følge af det styrkes båndene mellem forældre og børn.
Eksempler på positiv opdragelse
For bedre at forstå, hvordan denne type opdragelse forekommer i hverdagen, er her en liste med eksempler:
- I tilfælde af konflikter, problemer eller beslutninger i familien mødes både forældre og børn for at tale sammen og finde den mest hensigtsmæssige løsning. I dette tilfælde bliver der lyttet til alle med respekt, og der tages hensyn til alle holdninger. På den måde opnås aftaler, der er til gavn for hele familien.
- Forældrene involverer sig i deres børns skoleliv og interesserer sig for deres uddannelse og for det, de lærer.
- Hvis et barn gør noget, der anses for uacceptabelt, opfordres barnet til at udbedre den forvoldte skade i stedet for at ty til fysisk eller psykisk afstraffelse. Hvis barnet f.eks. slår en klassekammerat, lærer forældrene barnet at rette op på skaden i stedet for at straffe med smæk eller forbyde videospil i en uge. I dette tilfælde kan det indebære, at barnet skal sige undskyld til det andet barn.
- Forældrene bruger tid på aktiviteter med deres børn. Det skal være kvalitetstid og må ikke afbrydes af andre mennesker eller opgaver. Formålet er at udføre en aktivitet, som både forældre og børn nyder.
Ti afsluttende tips
Som det sidste giver vi dig en liste med tips fra Red Barnet, som giver dig mulighed for at etablere en positiv opdragelse.
- Børn har ret til passende omsorg og vejledning.
- Uddannelse og opdragelse skal være baseret på viden, beskyttelse og samtale.
- Det følelsesmæssige bånd er afgørende, så det skal hele tiden fremmes og vedligeholdes.
- Der skal udvises åbenlyst hengivenhed, så børnene føler sig elsket.
- Regler og grænser er vigtige, da de giver børnene struktur og tryghed.
- Børn skal deltage aktivt i familiens beslutningstagning, så de føler sig ansvarlige, men også lyttet til og værdsat.
- Børn skal opleve konsekvenser, når de opfører sig dårligt, men ikke straffes.
- Smæk, fornærmelser, trusler og råb er hverken effektive eller tilstrækkelige til at opdrage børn.
- Konflikter skal løses uden brug af vold
- Hvis børn skal have det godt, skal forældrene også have det godt.
Afslutningsvis må vi understrege, at der er lige så mange opdragelsesstile, som der er familier, på trods af at mulighederne generelt er reduceret til nogle få, baseret på forskellige parametre. I virkeligheden skabes opdragelsesstilen på daglig basis i de løbende interaktioner mellem forældre og børn. Derfor er det op til hver enkelt familie at vælge den model, der passer bedst til deres behov.
Men på grund af de påviste fordele ved positiv opdragelse er det værd at overveje det i forbindelse med opdragelsen af vores yngste generationer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rodrigo, M., Máiquez, M., & Martín, J., (2010). Parentalidad positiva y políticas locales de apoyo a las familias. Orientaciones para favorecer el ejercicio de las responsabilidades parentales desde las corporaciones locales. Madrid: FEMP. https://www.sanidad.gob.es/ssi/familiasInfancia/docs/folletoParentalidad.pdf
- Capano, Á., & Ubach, A. (2013). Estilos parentales, parentalidad positiva y formación de padres. Ciencias psicológicas, 7(1), 83-95.
- López, S. T., Calvo, J. V. P., Pérez, O. G., & Inda, M. (2019). Evolución de la Parentalidad Positiva: Estudio longitudinal de los efectos de la aplicación de un programa de educación parental. Revista electrónica interuniversitaria de formación del profesorado, 22(3), 109-126.
- Conocer, proteger y dialogar. (2020, 25 febrero). Save the Children. https://www.savethechildren.es/publicaciones/conocer-proteger-y-dialogar
- Leijten , P., Et al. (2019). Meta-Analyses: Key Parenting Program Components for Disruptive Child Behavior. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry. Volume 58, Issue 2, February 2019, Pages 180-190. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0890856718319804
