Portrættet af den perfekte familie
Vi ser ofte sukkersøde billeder i blade, lykkelige slutninger i film og familiefotos i reklamer. Alle disse viser billeder af “den ideelle familie.” Men tit forstår vi ikke, hvad dette egentlig betyder.
Findes der en magisk formel til at få den perfekte familie? For at besvare dette spørgsmål, skal man først definere, hvad en “perfekt familie” er. Hvordan kan vi være lykkelige i familien, når vi alle er “uperfekte” eller ikke passer ind i det “sociale ideal”?
Gift med to børn: den perfekte familie?
Når man ser en reklame for et medicinalfirma, ferierejser til Caribien eller bilforsikring, så viser billedet typisk en familie, som består af et par, en lille pige og en lille dreng. Selvfølgelig ser de alle lykkelige ud. De krammer hinanden og er velsoignerede. Dette er konceptet af en ideel familie, som sælges til os helt fra barnsben af. Dette er, hvad vi alle burde stræbe efter.
Derfor spørger folk ind til bryllupsplaner, når man er i et forhold. De spørger, hvornår man skal giftes, eller hvornår man skal have børn. Og når den første baby er født, så vil de vide, hvornår den næste ankommer. Eller “hvornår storken kommer”, som folk plejer at sige. På en måde definerer de med deres spørgsmål det, som de anser for at være “normalt” for dig.
Generation efter generation har vi arvet stereotypen af den perfekte familie. Helt tilbage til de tider, hvor pigen hjalp med det huslige, og drengen hjalp ude i marken.
Er det muligt at være en lykkelig familie?
For at opnå det billede, som man ser i reklamerne, så skal alle være lykkelige. For mange virker det at opnå lykke i kernefamilien som en umulig opgave. For andre er det et mål, som de hver dag arbejder på at opnå.
Vi skal tænke på Bruce Feilers ord i hans essay: “The Secrets of Happy Families.” For at alle kan være lykkelige, har man brug for mennesker omkring sig. Dem, som man bor sammen med, skal også være lykkelige. Et af de mest almindelige problemer, som par med børn har, er, hvordan de undgår, at børnenes lykke ikke kvæler deres egen. Dette omhandler blandt andet alle de drømme og bekymringer, som forældre skubber til siden for at tage sig af deres børn.
At arbejde på overtid, ikke købe nyt tøj, ikke tage ud at spise eller tage i biografen. Alle disse aktiviteter har de nye forældre pludselig ikke tid til. Især hvis de ikke får hjælp fra deres familiemedlemmer. Hvis de ikke kender folk, som kan give en hånd med og blive hos børnene. Hvordan kan vi give børn stimulerende omgivelser, hvis deres værger “ikke passer på sig selv?”
Hvordan kan jeg få den ideelle familie?
En god familie er også et hjem, et tilflugtssted. Et sted vi kan rodfæste vores liv i. Vores familiemedlemmer vil forstå vores fejltagelser bedre end nogen anden. De vil også være mest oprigtige. De vil ikke tøve med at fortælle os, når vi tager fejl. De vil oprigtigt dele vores glæde, når vi oplever success.
Ja, også det. En god familie er en, som griner sammen og har fælles minder. De minder os om vores snublende forsøg, da vi var små. De lader os ikke glemme den sunde vane af at grine af os selv engang i mellem.
Derfor er kommunikation essentiel i ethvert forhold, også det indenfor familien. På denne måde føler forældre såvel som børn sig glade, værdsatte og forstået.
Selvfølgelig vil der være stunder, hvor perfektion er umuligt. Så skal man arbejde for at genoprette det. Men der findes vigtig læring i modgang. Især hvis familien går sammen igennem den.
Til sidst kan vi sige, at de bedste familier er dem, hvor alle føler sig som en del af familien. Dem hvor glæde og smerte oprigtigt deles. Dem hvor styrken ligger i deres forening og i de øjeblikke, de deler sammen.