Man skal pleje sig selv, for at lette et sind med angst

Forkæl dig selv for at få bugt med din angst. Vi vejleder dig til, hvordan du gør.
Man skal pleje sig selv, for at lette et sind med angst

Sidste ændring: 15 januar, 2020

Hvis du har angst, ser nutiden ud til at være meningsløs, og fremtiden skræmmer dig. En måde at nedsætte angst på er ved at pleje sig selv. Læs alt om dette her!

Et sind med angst er kaotisk og i uorden. Det lukker ned for dit potentiale og fører dig ind i en masse svaghed og elendighed. Hvis du vil tage kontrol over dit sind, så se, om du kan finde en strategi, som passer bedst til din personlighed.

Der er dog en strategi, som altid virker: At pleje sig selv. Lyt til dig selv og sørg for, at du får det, som du har brug for.

Det er udmattende konstant at føle sig bekymret og angst. Det ironiske er, at jo mere udmattet du er, og jo mere energi din hjerne har brugt, jo sværere vil det være at finde hvile. Det er, fordi udmattelse ikke altid medfører søvn. Du falder i søvn, når du føler dig rolig og dit sind er i ro.

Det er ikke let at leve med angst. Ikke desto mindre lider mange mennesker af det. Faktisk så anslår man, at selvom det er en tilstand, der kan behandles, så er det kun 35 % af folk med angst, som faktisk også søger hjælp til det.

Nogle folk har kronisk angst. De har en forfærdelig livskvalitet, får ikke udnyttet deres potentiale og er bekymrede for fremtiden. Kronisk angst kan endda sætte dit fysiske helbred på spil. Med disse alvorlige virkninger i livet hos folk med angst, bør vi se på, hvordan det at pleje sig selv kan hjælpe dette alvorlige problem.

“Hvis du er til stede, kan du give sindet lov til at være, som det er, uden at blive forvirret af det.”

-Eckhart Tolle-

et ansigt lavet af små kuber

At pleje sig selv er ikke selvmedlidenhed

At pleje sig selv er afgørende i den krævende og usikre verden, vi lever i. Konceptet opstod i 80’erne, hvor professionelle i helsebranchen først begyndte at tale om vigtigheden af at få sunde vaner for at nedsætte virkningen af stress og angst.

Det tog ikke lang tid, før reklameverdenen overtog begreberne, hvilket førte til en vis forvirring om, hvad det egentlig betyder. Skønhedsindustrien lancerede en lang række produkter til “at pleje sig selv,” hvorfor folk normalt knyttede idéen sammen med badesalt, lotions, shampoo og endda mad, som var udtænkt for, at du skulle føle dig vel tilpas.

Derfor er det vigtigt for folk indenfor psykologi at få klarlagt grundlaget for det at pleje sig selv.

Hvad betyder det at pleje sig selv?

  • At pleje sig selv er mere end at forkæle sig selv eller ødelægge sig selv. At pleje sig selv betyder, at man gør visse ting, som kan hjælpe dig med at nedsætte angst, frygt og stress.
  • At pleje sig selv er fred. Det betyder, at man opnår en indre balance, der gør det muligt for dig at oplade batterierne og beholde energien.
  • At pleje sig selv er noget, man gør hver dag. Hvis du virkelig vil lægge en dæmper på et sind med angst, er du nødt til at have en daglig plan for at pleje dig selv. Selvom den ikke behøver være særlig udførlig, så kræver den dog en vis mængde dedikation. At pleje sig selv i nogle få dage og så glemme alt om det vil ikke føre til noget godt. Velvære kræver, at man yder en indsats.

En undersøgelse udført af Queens University ved Kingston i Canada har forklaret, at det at pleje sig selv er et sæt af aktiviteter, som et individ udfører i løbet af dagen. At pleje sig selv skaber positive forandringer i dit liv og hjælper faktisk med at nedsætte risikoen for en betydelig række sygdomme.

yoga under et træ for at pleje sig selv

5 strategier til at pleje sig selv og berolige et sind med angst

Pessimisme, overdreven bekymring, følelse af at være ude af kontrol, psykologisk udmattelseAnatomien for et sind med angst er unik for hvert eneste menneske, men der er nogle ting, som de fleste folk med angst må trækkes med.

Inden du vender dig mod apoteket efter hjælp, og inden du siger “det er bare sådan, jeg er, det er der ikke noget at gøre ved,” bør du afprøve nogle af disse strategier.

Et sikkert sted til at berolige dit ængstelige sind

Et sikkert sted er et hjørne, en bænk eller en stol foran et vindue, der kan få dig til at slappe af. Det er din komfortzone, hvor du kan bruge mindst 15 – 20 minutter hver dag. I den tid vil du søge ind i dig selv, og du vil mærke efter, hvordan du har det.

Dette sikre sted gør det muligt for dig at nyde et øjeblik for dig selv. Hvis du er alene, kan du fokusere på at have en positiv indre dialog. Du kan endda være sød ved dig selv. Sæt ord på dine bekymringer og overbevis dig selv om, at alt nok skal blive godt igen. Det er vigtigt, at du letter din angst og vigtigst af alt er, at du gør din frygt rationel.

Planlæg lykkelige stunder

Lykke er velvære og engagement. Det betyder, at du er tilfreds dig selv, som du er, hverken mere eller mindre. At pleje sig selv betyder, at du planlægger en aktivitet hver dag, som får dig til at føle dig disse ting. Du har brug for en time eller to hver dag, hvor du kan hvile, have det sjovt og motivere din hjerne på en positiv måde.

Det behøver altså ikke være et eller andet smart eller moderne. Noget, som kan prikke til din interesse og personlighed, vil også kunne gøre det. Du kan gå en tur, tage på aftenskole, lytte til musik eller gå ud med venner. Mulighederne er uendelige!

Noget, der hjælper dig til at slappe af

Du er nødt til at få din damp ud og få alt din indebrændte energi og spændinger ud. Yoga, meditation, sport, kreative sysler… Alt dette er gode måder at hvile på og genopbygge dit sind og din krop.

pige i gang med motion

Invester i din sundhed

At pleje sig selv betyder, at du tager dig af dit fysiske helbred. Glem ikke, at det kræver et vis engagement. Ting så basale som din kost og daglige vaner har en afgørende indflydelse på dit velvære. Du er nødt til at lave en plan og holde dig til den.

Forkælelse er fint nok engang imellem og er også en del at det at pleje sig selv. Men det er det, som du udfører til daglig, de vaner, du beslutter dig for såsom at spise sundt og træne mere, der vil give dig en god følelse indvendigt.

At passe godt på sit helbred betyder, at man fokuserer på at forebygge. En af de bedste måder at nedsætte risikoen for sygdomme er at lytte til din krop og dit sind. Tag ikke for let på smerter, vent ikke med at gå til lægen. Hvis du skubber disse ting væk, kan de ende med at blive meget værre.

Til sidst må vi ikke glemme, at det ikke er let at at leve med et sind med angst, det er mere at overleve. Ved at pleje dig selv kan du bryde ud af dine begrænsninger og leve dit liv til fulde.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.