Personlighedstræk: Gordon Allports trækteori

Menneskets personlighed består af tre primære træk. I følge Allport er disse egenskaber stærkt påvirket af vores barndomsoplevelser, vores nuværende miljø og de adskillige interaktioner mellem disse to ting.

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Eva Maria Rodríguez

Sidste ændring: 27 december, 2022

Gordon Allport (født 1897-1967) var en velrespekteret og indflydelsesrig amerikansk lærd indenfor psykologien. Han udviklede Allports trækteori. Allport kom fra en middelklassesfamilie, der værdsatte helbred og uddannelse.

Dette resulterede i, at Allport udviklede en skarp interesse for psykologi. En interesse, hvori han forsøgte sig med at forstå menneskets mange motivationsfaktorersamt impulser og personligheder. Som følge af denne specifikke interesse udviklede han den såkaldte Allports trækteori: En teori om personlighedstræk.

Efter Allport fik sin psykologi uddannelse fra Harvard, tog han til Wien i Østrig, hvor han stødte på Sigmund Freud. Dette møde endte med at have en kæmpe indflydelse på hans egen karriere som psykolog samt hans bidragelser til den amerikanske forståelse af psykologien.

Efter mødet med Sigmund Freud valgte Allport at vende tilbage til Harvard for at få sin doktorgrad i psykologi.

Gennem hans karriere, som udtrakte sig over første halvdel af det 20. århundrede, formåede han at bidrage med adskillige vigtige ting til psykologien. Blandt disse mange bidragelser ligger hans vigtigste; hans idéer omkring specifikke personlighedstræk.

Ifølge Allport er disse egenskaber stærkt påvirket af vores barndomsoplevelser, vores nuværende miljø og de adskillige interaktioner mellem disse to ting. I Allports tid mente en stor andel af psykologerne, at personlighedstræk kunne ændres af fortidige og nutidige fænomener.

Allport sagde, at menneskets personlighed bestod af tre forskellige former for træk: Kardinale, centrale og sekundære.

Gordan Allport møder Sigmund Freud

I hans autobiografi Pattern and Growth in Personality fortalte Allport historien om, hvordan han mødte Sigmund Freud i Østrig. I et forsøg på at bryde isen mellem hinanden, fortalte Allport Freud om en ung dreng, som han havde mødt på togturen til Wien.

Denne dreng var bange for at blive beskidt. Drengen nægtede at sætte sig ved siden af mennesker, der eventuelt var lidt beskidte, selvom hans mor forsikrede ham om, at det var okay.

Allport formodede, at barnet måske havde påtaget sig denne fobi på baggrund af hans mors særdelige renlighed, og hendes åbenbare dominerende attitude. Få øjeblikke efter spurgte Freud, efter at have vurderet Allports historie lidt, ”Og var den lille dreng dig?”

Allport oplevede, at Freud’s forsøg på at reducere dette lille tilfældige møde på togturen til en eller anden fornægtelse af barndommen var en god påmindelse. En påmindelse om, at psykoanalytikken altid forsøgte at forklare selv de mest åbenlyse, bevidste og ordinære erfaringer med at referere tilbage til ens barndom eller ubevidsthed.

Allport vedligeholdte dog sin egen tilgang til disse fænomener. Også selvom han værdsatte, hvad det ubevidste og underbevidste kunne fortælle os om os selv. Han valgte at lægge sit eget fokus på de mere bevidste og tilstedeværende motivationer og årsager.

Allports trækteori om personlighedstræk

I 1936 gjorde den amerikanske psykolog, Gordon Allport, opdagelsen, at en enkel engelsk ordbog indholdte mere end fire tusinde forskellige ord, der forsøgte at beskrive forskellige personlighedstræk. Allports trækteori om personlighedstræk kategoriserede alle disse forskellige ord under tre forskellige niveauer.

Kardinale træk i Allports trækteori

Nogle historiske figurer med stærke kardinale træk er for eksempel Abraham Lincoln i form af hans ærlighed. Andre er for eksempel Marques de Sade for hans sadisme, og Joan of Arc for hendes heroiske selvbetjening.

Mennesker med sådanne personligheder bliver ofte identificerede med deres træk, og heraf bliver deres navne lig med disse kvaliteter. Allport foreslog, at kardinale træk er sjældne og har det med at blive udviklet over en lang række år.

Når de er tilstede, er de kardinale træk med til at forme personen, deres selvforståelse, deres følelsesmæssige komposition, deres attituder og deres adfærd.

Centrale træk

Centrale træk er de generelle karaktertræk, der former fundamentet for vores personlighed. Disse træk er ikke nær så dominante, som de tidligere og mere påtrængende kardinale træk. Centrale træk udgør den generelle karakteristik, der bedst beskriver en person. Det er nogle vigtige træk, men de er ikke absolutte dominante.

Ifølge Allports trækteori har hver enkel person godt og grundigt mellem 5 og 10 forskellige centrale træk. I hver enkel person er de centrale træk tilstede i forskellige variende grad.

De centrale træk indkluderer de meget generelle træk såsom for eksempel intelligens, generthed og ærlighed. Centrale træk er de primære faktorer, der er med til at udgøre størstedelen af vores adfærd.

Sekundære træk

Sekundære træk bliver ofte associeret med attituder eller præferencer. De er dispositioner, som er langt mindre generelle og relevante. Det er kun i meget få situationer, at de kommer til syne.

For eksempel, vil en person, hvis kardinale træk er selvsikkerhed, måske vise stærke tegn på underkastelse idét, at en politibetjent tager fat i ham eller hende. Det er derfor et personlighedstræk, der er meget situationsbaseret.

Ifølge Allport er disse sekundære træk derfor ret svære at påvise, da de kun bliver fremprovokeret under ret få omstændigheder.

Forskning vedrørende Allports trækteori om personlighedstræk

Allports trækteori om personlighedstræk er ikke direkte baseret på empiriske undersøgelser, og det er derfor hans største svaghed som videnskabsmand. Faktisk udgav han i særdeleshed ret få faktabaserede udgivelser, som støtte til hans trækteori.

Dog, som del af hans første udgivelse, undersøgte han de centrale træk i 55 forskellige mandlige universitetsstuderende sammen med sin bror, social psykolog Floyd Allport. Efter undersøgelsen konkluderede de, at de specifikke centrale træk var målbare i de fleste individer. Det primære mål for denne undersøgelse var dog at udvikle en personlighedskala.

Jenny Gove Mastersons breve

En af Allports andre spændende idéer var at analysere en serie af breve skrevet af en kvinde ved navn Jenny Gove Masterson. Allport skaffede, og heraf analyserede, de 301 forskellige breve, som Jenny formåede at skrive og sende til et ægtepar i løbet af de sidste 11 år af hendes liv.

36 forskellige mennesker fik til opgave at prøve at karakterisere Jenny på baggrund af de forskellige personlighedstræk, de eventuelt kunne identificere.

Som følge af dette specifikke studie, konkluderede Allport, at personlighedstræk ikke er uafhængige. Udover det, konkluderede han også, at i hvert øjeblik kan adfærden, som ligger til baggrund for forskellige personlighedstræk, indgå i konflikt. Når dette opstår, vil trækkene skabe et naturligt hierarki.

Der findes stadig adskillige teorier, der er enige om, at visse personlighedstræk kan beskrive mennesket. Men dog findes der også stadig en debat vedrørende antallet af de basale træk, som der menes at udgøre menneskets personlighed.

For at eksemplificere dette, formåede Raymond Cattell at reducere antallet af observérbare personlighedstræk fra 400 til 171, og senere til 16. Dette gjorde han ved at kombinere specifikke karaktertræk og eliminere det sværeste træk at definere.

Sat i kontrast udviklede den britiske psykolog, Hans Eysenck, en personlighedsmodel baseret på blot tre forskellige træk.

Dog anses Allports arbejde, i form af hans trækteori, stadig som værende ekstremt værdifuldt inden for psykologien. Han baserede sine fund på statistisk data fremfor personlig oplevelse. Dog er der stadig folk, som kritiserer hans arbejde og hans trækteori specifikt.

Dette gør de, fordi de ikke mener, at hans teori om personlighedstræk tager højde for personens status eller midlertidige adfærd.