Personlighedsevaluering gennem forskellige tests
Når vi tager til jobsamtaler, stiller HR-eksperterne ofte en række spørgsmål med ét mål for øje: Personlighedsevaluering. Med denne evaluering kan de bedre vurdere, om vi passer godt til jobbet eller ej.
Disse typer interviews sker ikke kun på arbejdspladsen, men også i andre henseender. En kliniker kan eksempelvis lave en personlighedsevaluering for at stille en diagnose og vurdere, om en person lider af en personlighedsforstyrrelse.
I det militære eller retslige felt bliver der foretaget evaluering af de mennesker, der er involveret i retslige processer.
Interviews er kun en af mange måder at evaluere en persons personlighed på. Der findes mange flere, såsom spørgeskemaer eller objektive tests.
Krav til evaluator
For at kunne udføre en grundig personlighedsvurdering, skal du have den nødvendige teoretiske træning og erfaring. De teoretiske modeller bag disse evalueringer understøtter den professionelle evaluering. Det er helt essentielt at have kendskab til disse modeller.
Evalueringstests giver os en personlighedsprofil. Der eksisterer dog ikke noget lineært forhold mellem denne profil og et specifikt adfærdsmønster.
Med andre ord betyder det ikke, at alle, der får en høj score i ekstroversion, har den adfærd. På samme måde kan én profil vise forskellige personlighedstyper. Derfor skal man være omhyggelig med disse evalueringer.
Spørgeskemaer til personlighedsevaluering
Spørgeskemaer til personlighedsevaluering består af en række spørgsmål eller erklæringer, som personen skal svare på. Deres primære personligheds- og karaktertræk bliver derefter angivet ud fra svarene.
Der findes ingen rigtige og forkerte svar. Svarene reflekterer simpelthen bare personen, hvordan de agerer, tænker eller håndterer forskellige situationer.
De forskellige elementer i spørgeskemaet behøver ikke være i rækkefølge eller sorteret. I stedet kan hvert spørgsmål forstås individuelt. Der findes to typer:
- Generel: Beregnet til at prøve at definere en persons karakteristika uden medicinsk formål. De er, med andre ord, designet til at vise personlighedsprofilen. Denne type kan bruges på mange områder.
- Klinisk: Bestemmelse af patologiske karakteristika med medicinsk formål. De er designet til at identificere faktorer, der gør, at en person ligger på enten højere eller lavere niveau end normalen, og dermed uegnet.
Objektive tests
Objektive tests er, sammen med projektive tests, normalt redskaber, der bruges til vurdere en personlighed. Der kan evalueres på forskellige aspekter: Viden, evner, attitude, intelligens osv.
De har ofte ingen tidsbegrænsning. De stiller spørgsmål eller forklarer forskellige scenarier, hvorved personen svarer personligt og oprigtigt. I denne type test findes der ingen rigtige og forkerte svar.
Objektive tests er tit brugt til diagnostiske evalueringer og i uddannelsesregi. Der findes to typer:
- Inventarer: Disse skemaer indeholder en stor mængde spørgsmål, der bedømmer forskellige personlighedsvariabler. De viser, om en person er enig eller uenig i et udsagn. Eksperter kan give dem til et stort antal mennesker. Nogle af de mest repræsentative tests er MMPI, 16PF og NEO-PI-R.
- Andre tests, som personlighedsindikatorer: De bruges ofte som supplement til inventartests. De vurderer eksempelvis ekspressiv adfærd (hvordan en person går, taler, skriver…), fysiologiske variabler (hjerterytme, reaktionstid…) eller præstationstests (problemløsning, definitioner…).
Disse tests undgår tendenssvar (som altid at svare “B”) eller social ønskelighed (som at svare på en socialt accepteret måde).
Projektive tests
Disse tests skal ledes af en terapeut, da de kræver meget træning og læring. Normalt hjælper de terapeuten med at forstå, hvordan den adspurgte ser, fokuserer på og håndterer virkeligheden.
Som navnet antyder, giver disse tests personen mulighed for at projektere sine personlighedstræk. Derved kan de bestemme, hvad der er gemt inde i en person.
De er åbne, ustrukturerede og meget pålidelige personlighedsevalueringer. De består i at give personen få, korte anvisninger. Derved kan testen vise deres karakteristika, næsten uden de lægger mærke til det. Personens svar er udtryk for deres interne, personlige dynamikker.
Typer af subjektive tests
- Fuldend sætningen: Personen skal afslutte den angivne sætning. På den måde giver de informationer om deres temperament i en specifik situation.
- Beskrivelse af blækklatter: De mest kendte tests med blækklatter er dem, der er udviklet af Hermann Rorschach. Der er ti ark: Fem med sort blæk og fem med farver. Terapeuten foretager evalueringen med tanken om, at den måde, personen opfatter blækklatten på, reflekterer deres personlighed.
- Tegninger: Terapeuten beder personen om at tegne noget. Tegningens formelle karakteristika hjælper til at vurdere personens personlighed. Det kan omfatte papirets hældning, strøgenes intensitet, størrelsen, strukturen, farver eller position. Den mest kendte test er Buck-formatet (træ, person og hus). Terapeuter bruger ofte Elizabeth Koppitz’ test med menneskefigurer til børn.
- Udarbejdelse af historie: Skrivning eller fortælling af historie. Terapeuter bruger ofte TAT-testen (Thematic Apperception Test), der er designet af Murray, hvor en person skal fortælle en historie på 31 papirer.
Som du kan se, er der mange måder at foretage en personlighedsevaluering, og alle de andre forskellige faktorer, karaktertræk og variabler, på. Eksperterne skal kende de mest nyttige teknikker til enhver person og tage personens individuelle præferencer med i vurderingen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ekselius, L. (2018). Personality disorder: a disease in disguise. Upsala journal of medical sciences, 123(4), 194-204.
- Rodríguez Sutil, C. (2007). Evaluación de la personalidad y sus trastornos a través de los métodos proyectivos o pruebas basadas en la actuación (Performance-based). Clínica y salud, 18(3), 325-346.
