Perfekt tonehøjde: En gave hos musikalske genier
Den berømte neurolog Oliver Sacks påpegede, at hvis spædbørn tidligt udsættes for auditive stimuli, kan det fremme den evne, som vi nu kender som perfekt tonehøjde eller absolut tonehøjde. Andre eksperter på det musikalske område advarer imidlertid om, at denne evne, selv om den kan trænes, snarere er en genetisk velsignelse. Desuden er det en gave, som kun få besidder, når de kommer til verden.
Men hvad mener vi, når vi nævner dette udtryk? Faktisk er perfekt tonehøjde evnen til at identificere enhver lyd og associere den med en musikalsk tone. De mennesker, der har den, har en fantastisk musikalsk hukommelse. Undersøgelser tyder på, at denne evne findes hos 1 ud af 10.000 mennesker.
Det er en evne, som musikere sætter stor pris på. Det er ikke overraskende, da personer med denne evne er i stand til at gengive en sang eller en del af en sang perfekt på et instrument efter at have hørt den én gang og uden nogen anden form for reference.
Kun børn kan lære perfekt tonehøjde. Det er ekstremt svært for en voksen at udvikle denne evne.
Perfekt tonehøjde
Eksperter betragter evnen til at genkende isolerede toner med det samme som en gave. Det er naturligvis særlig relevant, hvis personen skal have en karriere inden for musikken. Men når vi kommer til verden, ser det ud til, at vores høresans er en af de mindst udviklede af sanserne. Faktisk har spædbørn en mere udviklet lugtesans, som er vigtig for amning.
McGill University (Canada) har foretaget nogle interessante undersøgelser vedrørende perfekt tonehøjde. I en undersøgelse fandt de ud af, at det menneskelige øje ikke har noget problem med at skelne mellem forskellige farvespektrer. Vi ved faktisk, hvordan vi kan identificere blå, grøn og rød perfekt. Men perfekt tonehøjde, evnen til at identificere, skelne og mærke toner uden referencepunkt, er ikke så udbredt.
Ifølge Levitin og Rogers (2005) er det ifølge Levitin og Rogers (2005) ekstremt vanskeligt for et barn, hvis han eller hun i en alder af 9 år ikke har givet nogen tegn på at besidde perfekt tonehøjde, at udvikle det senere. På den måde kan man spekulere på, om vidunderbørn som Mozart har en tendens til at besidde en mere raffineret hørelse end gennemsnittet.
Generelt kan vi skelne omkring 3000 lydnuancer. De har en tendens til at ligge fra omkring 20 til 20.000 Hz. Betyder det, at de personer, der har perfekt tonehøjde, har en bedre hørelse? Svaret er nej.
Karakteristika ved personer med perfekt tonehøjde
Perfekt tonehøjde viser sig hos børn i alderen 2-9 år. Derfor anbefalede Oliver Sacks, at børn udsættes for alle former for auditive stimuli så tidligt som muligt. Dette er dog ikke kun for at udvikle deres musikalske færdigheder.
Det er, fordi en følsom hjerne med musikalske evner er en hjerne med et stort kognitivt potentiale. Faktisk synes disse hjerner at være i stand til at udvikle bedre sproglige og matematiske færdigheder.
Personer, der har perfekt tonehøjde, vil udvise følgende:
- De er i stand til at identificere musikalske toner hurtigt. De kan også spille dem på ethvert musikinstrument.
- De kan synge og stemme en tone til perfektion. Desuden behøver de ofte kun at lytte til en sang én gang for at kunne synge den og efterligne hver eneste tone.
- Almindelige lyde som f.eks. bilhorn eller at lytte til folk, der går op ad trapper, fremkalder musikalske toner hos dem.
Oprindelsen
Perfekt tonehøjde er en gave af kognitiv oprindelse, der stammer fra en specifik evne. Denne evne er hukommelsen af en bestemt frekvens eller lyd. Eksperter mener også, at børn, der udviser denne kompetence i en tidlig alder, har større kommunikationsfærdigheder. De taler faktisk tidligere og efterligner hver tone, hvilket giver dem en næsten perfekt udtale.
Dr. Jospeh Profita et al. fra University of Texas (USA) har gennemført en undersøgelse af perfekt tonehøjde. De opdagede, at oprindelsen til perfekt tonehøjde kan være genetisk betinget. Desuden er den hyppigere hos piger. En anden interessant kendsgerning, som de opdagede, var, at den forekommer mere i lande med tonale sprog.
Det er sprog som kinesisk, vietnamesisk og også yoruba, et sprog fra Vestafrika. På disse sprog bruger folk ofte forskellige tonelejer, når de taler. Det er hos disse befolkningsgrupper, at perfekt tonehøjde er mest udbredt. Derfor ser det ud til at være en genetisk faktor, der er forbundet med bestemte regioner og knyttet til et bestemt sprog, der definerer mennesker med perfekt tonehøjde.
Kan man lære perfekt tonehøjde?
Sandheden er, at folk har forsøgt at lære at opnå denne evne i mere end et århundrede. De har brugt forskellige former for indgreb. Indtil nu har de dog ikke haft stor succes. Ikke desto mindre har eksperter opdaget, at det kan identificeres hos et barn med den nødvendige genetik, før han eller hun overhovedet begynder at vise den.
Universitetet i Tokyo (Japan) har udviklet programmer i samme retning. Faktisk har de siden 1980’erne givet en form for musikalsk undervisning til børn, der er mellem 2 og 5 år gamle. Det er vigtigt, at små børn altid er i den aldersgruppe for at starte denne form for uddannelse. Det skyldes, at det anses for at være den kritiske periode par excellence for at udvikle perfekt tonehøjde.
Indtil videre er der ikke set nogen fremskridt i voksenalderen. Men måske vil vi om nogle få år lære at tilegne os denne særlige evne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Drayna, D., Manichaikul, A., DeLange, M., Snieder, H. y Spector, T. (2001). «Genetic correlates of musical pitch recognition in humans». Science 291. 1969–1972.
- Levitin, Daniel & Rogers, Susan. (2005). Absolute pitch: Perception, coding, and controversies. Trends in cognitive sciences. 9. 26-33. 10.1016/j.tics.2004.11.007.
- Saffran, J. R. y Griepentrog, G. J. (2001). «Absolute pitch in infant auditory learning: Evidence for developmental reorganization». Developmental Psychology 37. 74–85.
- Oliver Sacks (mayo de 1995). «Musical Ability». Science 268 (5211). 621–622.
- Korpell, H. S. (1965). «On the mechanism of tonal chroma in absolute pitch». American Journal of Psychology 78. 298-300.
