Paranoid skizofreni: Definition, årsager og behandling

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Francisco Pérez

Sidste ændring: 27 december, 2022

Sikkert ved mere end en lejlighed har du hørt nogen sige “de er paranoide”. Det er ikke ualmindeligt, at vi bruger ordet “paranoid” om nogen, som tror, at nogen forfølger dem, vil såre dem, laver sjov om dem eller som er imod dem. Men akademisk set er begrebet paranoid noget mere end det. I dette indlæg vil vi tale om en subtype af psykose, paranoid skizofreni.

Historisk set er udtrykket “psykotisk” defineret på flere forskellige måder, hvoraf ingen er blevet universelt accepteret. Vi forstår “psykotisk” som en person med et specifikt sæt af symptomer, der sættes i to store grupper: Positive symptomer og negative symptomer. Lad os se på dem i detaljer.

Paranoid skizofreni, en alvorlig psykisk sygdom

DSM-5 (Diagnostic og Statistisk Manual of Mental Disorders) definerer skizofreni som “to (eller flere) af de følgende [symptomer], hver til stede i en betydelig del af tiden i en 1-måneds periode (eller mindre hvis det lykkes at behandle)”. Disse symptomer er følgende: Vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tale, groft uorganiseret eller disorienteret adfærd og negative symptomer.

Positive symptomer er et overskud eller forvrængning af normale funktioner, mens negative symptomer er et tab af normale funktioner. Positive symptomer omfatter forvrængninger af tankegang (almindeligvis kaldet vrangforestillinger, herunder de “paranoide” ideer diskuteret tidligere). De omfatter også hallucinationer, uorganiseret tale og groft uorganiseret adfærd.

På den anden side omfatter negative symptomer følgende: Begrænsninger i omfanget og intensiteten af det ​​følelsesmæssige udtryk (apati), tab af flydende tale og produktivitet af tanke og sprog (alogia) og fraværet af viljestyrke (abulia).

Vrangforestillinger

Vrangforestiller er forkerte overbevisninger, der normalt kommer fra en fejlfortolkning af erfaringer eller opfattelser. Det kan dreje sig om mange ting (fx forfølgelse, selvreferencer, sygdom, religion eller storslåethed). Følelse af forfølgelse er blandt de hyppigste.

En person, der har vildledelsen af ​​forfølgelse (de er paranoide eller har paranoide ideer) mener, at nogen forstyrrer, forfølger, snyder, spionerer eller latterliggør dem. Selvreflekterende vrangforestillinger er også almindelige: Det er, når personen mener, at visse handlinger, kommentarer, dele af bøger, aviser, sange eller andre elementer i miljøet er specielt rettet mod dem.

Mens mærkelige vrangforestillinger betragtes som typiske for skizofreni, selvom det er en anomali, kan det være svært at bedømme, især i forskellige kulturer. Forvrængede ideer klassificeres som mærkelige, hvis de er klart usandsynlige og uforståelige, og hvis de ikke kommer fra de almindelige oplevelser af livet (for eksempel at tænke på, at nogen har plantet en mikrochip under deres hud for at “spionere” deres bevægelser).

Et andet eksempel på en vildledende ide er troen på, at et mærkeligt væsen har stjålet deres indre organer og erstattet dem med en anden persons uden at efterlade sår eller ar. Vrangforestillinger, der udtrykker et tab af kontrol over sindet eller kroppen, anses generelt for mærkelige.

Vrangforestillinger kan generere sociale, parforholds- eller arbejdsrelaterede problemer. Mennesker med vildledende ideer kan være i stand til at forstå andres argumenter og overveje, at deres ideer er irrationelle. Men de kan ikke acceptere det. Mange af disse mennesker kan blive meget irritable. Samtidig kan denne irritabilitet være en reaktion på deres vrangforestillinger.

Psykose eller paranoid skizofreni

Der er forskellige typer eller subtyper af skizofreni ifølge DSM-5-TR:

• Paranoid.
• Uorganiseret.
• Katatonisk.
• Barndom.
• Skizoaffektiv.

Som vi tidligere har sagt, vil vi i denne artikel fokusere på paranoid skizofreni.

Karakteristik af skizofreni af paranoid type

De vigtigste karakteristika ved paranoid skizofreni er klare vrangforestillinger eller auditiv hallucinationer. Men personen har ingen problemer med tankegang eller følelser. Vanligvis er vildledende ideer om forfølgelse, storhed eller begge dele, men de kan også præsenteres med et andet tema (fx jalousi, religion eller sygdom).

Der kan være flere vrangforestillinger med paranoid skizofreni, men de har normalt et sammenhængende tema. Det er også almindeligt, at hallucinationer er relateret til forvirringstemaet.

Symptomer forbundet med paranoid skizofreni

Tilknyttede symptomer omfatter angst, vrede, tilbagetrækning og tendens til at argumentere. De kan have en aura af overlegenhed og nedladenhed. Vedkommende kan også være pompøs, kedelig, unaturlig eller have ekstrem voldsomhed i personlige forhold.

Følelsen af ​​forfølgelse kan gøre dem tilbøjelige til selvmord. Kombinationen af ​​forfølgelse og storhed med vrede reaktioner kan få dem til at handle voldsomt (selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet, varierer det af person).

I denne forstand er spontane eller uventede aggressioner sjældne. Aggression ses mere hos unge mænd og personer med en historie med vold, problemer, der opholder sig i terapi, stofmisbrug og impulsivitet. Under alle omstændigheder må vi være klar over, at de fleste mennesker med skizofreni ikke er aggressive. Desuden er de ofre for aggression eller misbrug oftere end mennesker, der ikke har skizofreni. De er potentielle ofre mere end potentielle aggressorer.

Begyndelsen af ​​paranoid psykose har tendens til at være senere end i andre typer af skizofreni. Også dets egenskaber kan være stabile over tid. Nogle data tyder på, at udsigterne for personer med paranoid skizofreni kan være betydeligt bedre end for andre typer af skizofreni. Generelt kan disse mennesker normalt føre et liv med en høj grad af autonomi.

Hvad er årsagerne?

Årsagerne er stadig ikke helt klare og kontroversielle. Under alle omstændigheder er der nogle risikofaktorer:

• Miljøfaktorer: Sæsonen, hvor en person er født, kan være en faktor, som for eksempel sen vinter eller tidlig forår på nogle områder. Skizofreni og beslægtede lidelser er højere hos børn, der vokser op i et bymiljø, såvel som i nogle etniske mindre grupper.
• Genetiske faktorer: Genetiske faktorer er meget vigtige bidragsydere til skizofreni. Det kommer fra både almindelige og sjældne genmutationer. Disse mutationer er også forbundet med andre psykiske lidelser, såsom bipolar lidelse, depression og autismespektrumforstyrrelse.
• Fysiologiske faktorer: Graviditetskomplikationer og fødsel med hypoxi (mangel på ilt), og en større faderlig alder medfører større risiko for, at det udviklende foster lider af skizofreni. Derudover kan andre negative prænatale og perinatale situationer, såsom stress, infektion, underernæring, moders diabetes og andre medicinske tilstande, være forbundet med skizofreni. Men langt de fleste børn, der har disse risikofaktorer, udvikler ikke skizofreni.

Behandling af paranoid psykose

Kronisk paranoid psykose behandles med en kombination af lægemidler, primært neuroleptika, antipsykotika, anxiolytika og støtte gennem psykoterapi. Patienter tager dog sjældent behandling korrekt, fordi de ikke er opmærksomme på sygdommen. De føler sig dårlige, men tror, at det er på grund af, hvad der sker med dem, ikke noget i deres hoved. De tager farmakologiske behandlinger igennem hele livet. I alvorlige tilfælde bør indlæggelse overvejes.

Som vi har set, har paranoid skizofreni forskellige egenskaber end andre typer af skizofreni. Vrangforestillelser af forfølgelse, storhed eller begge er almindelige. Men de er mere eller mindre ikke i stand til at danne årsag og mening, hvilket giver dem en høj grad af autonomi.

Bibliografi:

• American Psychiatry Association (2014). Manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales (DSM-5), 5ª Ed. Madrid: Editorial Médica Panamericana.
• Chinchilla Moreno A. Las esquizofrenias. Barcelona: Elsevier Masson; 2007.