Opdag, oversæt og udtryk de svære følelser

De fleste følelser er ret svære at omsætte. Svære følelser kombinerer følelser, som synes at modsige hinanden. Men ved at opdage og udtrykke dem på rette vis kan de være med til at give en god kommunikation både med os selv og med andre.
Opdag, oversæt og udtryk de svære følelser

Sidste ændring: 07 oktober, 2019

Svære følelser er dem, som ikke viser sig i en ren form. De fleste følelser er på en eller anden måde lidt besværlige. For eksempel kan det at føle had og kærlighed på samme tid være mere almindeligt, end du tror. Et andet eksempel på en almindelig kombination kan være medfølelse og anger eller anger og tristhed.

Vi kan nogle gange godt lide at generalisere vores oplevelser, og vi katalogiserer dem simpelthen som belastende. Men det er vigtigt at lære at opdage de følelser, som giver de forskellige emotionelle stadier.

Nogle gange er vi nødt til at arbejde mere med at opdage disse følelser, oversætte dem til tanker og derefter udtrykke dem højt. Hvert af disse trin kan være ret komplekst, men de er også vejen ud af et emotionelt stadie, vi ikke ønsker at være i.

En ting er helt sikkert: Der er ikke nok ord til at udtrykke de svære følelser. Det er måske derfor, der findes digtere. Digte er mere end bare en kunstnerisk manifestation. Dem, der skriver, synes det er en god måde at få de svære følelser kommunikeret ud til resten af verden.

Det samme gælder for resten af de mennesker, der vælger at få deres følelser ud gennem en anden kunstart.

“Nogle gange behøver man ikke ord, og enkeltheden ved at udtrykke dig gennem en kunstform er en af de bedste måder at kommunikere på.”

-Emmanuel Jal-

Personer på ø af kvinde

Svære følelser og deres udtryk

Det faktum, at nogle ord ikke har en direkte oversættelse fra et sprog til et andet, viser os, hvor kompliceret det er at opdage og udtrykke svære følelser. Der er ingen nem vej til at tage deres mening fra et sprog til et andet på en nøjagtig måde, fordi de er særligt komplekse og er ofte forbundet med en specifik social kontekst. Lad os se på nogle eksempler på dette:

  • Freizeitstress: Det er et tysk ord, som refererer til den stress, der kan komme, når vi udfører bestemte aktiviteter bare for at slå tiden ihjel.
  • Litost: Dette tjekkiske ord har at gøre med den fornemmelse, vi får, når vi opdager, at vi er uigenkaldeligt ulykkelige.
  • Gigil: Det er et udtryk fra Filippinerne, som betyder, at man ønsker at “klemme” noget, fordi det er så dejligt.
  • Sukha: Det er et udtryk fra sanskrit brugt til at definere den slags glæde, som ikke føles kortvarig. Det henviser til en intens langvarig lykke.

Ved mange lejligheder er det ikke muligt at oversætte disse fremmede begreb fra et sprog til et andet uden, at der skal flere ord på. Det samme gælder for de svære følelser. Indtil nu har vi ikke fundet en måde at opdage, oversætte og udtrykke dem på. Det kan gøre os ret urolige, for det at kunne forstå en følelse begynder med at opdage den.

Hvordan opdager du svære følelser?

De fleste af os er vant til at kategorisere vores følelser i fem grundlæggende grupper: Glæde, tristhed, vrede, frygt og mishag. Vores normale følelser hænger sammen med nogle af disse basale følelser. Men der er også tidspunkter, hvor vi ønsker at være præcise, men ikke kan, fordi disse følelser er for globale. Måske vores frygt er følsom eller vores vrede er krysteragtig.

Det, som danner de svære følelser, er det faktum, at de er en blanding af mange følelser, som åbenbart er meget forskellige i forhold til hinanden. For at kunne opdage dem er det første, vi skal gøre, at gøre vores tankeproces mere fleksibel. Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan inddele dem i kategorier, fordi de bare ikke hører sammen med de “normale” følelser.

Vi skal også holde op med at bedømme følelser ud fra et etisk synspunkt. Faktisk findes der ikke gode eller dårlige følelser. Faktisk kan den enkelte følelse være fantastisk eller dårlig alt afhængig af situationen.

Det, der i sidste ende bestemmer hovedbetydningen af den enkelte følelse, er måden, vi styrer den på, og den energi, vi forbinder med den. Med andre ord kan en følelse gå forud for vores handlinger, men aldrig retfærdiggøre dem. Vi er nødt til at forstå, at det er okay at føle sig ked af det, imens man også er glad.

Vi behøver ikke at sikre os, at den ene er dominerende i forhold til den anden. Det betyder, at vi skal acceptere vores følelser, som de er.

Klemmer med smileyer viser svære følelser

Vigtigheden af at definere og udtrykke vores følelser

Selvudfoldelse får dig til at føle dig fri. Modsat vil du, hvis du holder alt inde i dig selv, få dig til at stresse og være angst. På samme måde beriger det vores kommunikation at kunne udtrykke vores følelser til andre, ligesom vi forbedrer kvaliteten af vores indre dialog. Det fremmer også forståelse (både med os selv og andre,) empati og indre/ydre fred.

For at sætte stemme på de svære følelser skal vi analysere og separere de følelser, som stammer fra det overordnede niveau samtidig med deres indflydelse på hinanden.

Hvis vi har en vred glæde, så har vi at gøre med både glæde og vrede. Når det drejer sig om øm og frygtsom tristhed, er der to basale følelser og en specificeret indblandet. Alle disse koncepter kan vi bedre definere. For eksempel er vrede et synonym for irritation, skuffelse og frustration blandt andre. Det er vigtigt at finde det ord, der passer bedst til det, vi føler.

Her er en øvelse, der kan hjælpe med at fuldføre processen med at opdage, oversætte og udtrykke de svære følelser. Tag den følgende sætning: “Jeg føler…, når….” og udfyld de tomme pladser.

Prøv, om du kan få denne sætning til at passe til alle de følelser, du har. Så læs det igennem, du har skrevet, og sæt det hele sammen. Det er en spændende øvelse, som nogle gange ender i poesi og altid ender med en større forståelse af vores forskellige følelser.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Montañés, M. C. (2005). Psicología de la emoción: el proceso emocional. Universidad de Valencia.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.