At skrive som terapeutisk redskab

06 marts, 2019
Patienten føler ikke nødvendigvis lettelse bare ved at skrive. Det bliver normalt meningsfuldt under terapien, hvis de kan omsætte det, som de har skrevet, med deres terapeut.

Psykologisk terapi henvender sig til mange forskellige problemer, forstyrrelser og personlige vanskeligheder. Psykologer, som praktiserer psykoterapi (den mest kendte måde at praktisere “psykologi” på) kan være meget kreative, når der skal vælges, skabes eller tilpasses terapeutiske redskaber. Et eksempel er at bruge at skrive som terapeutisk redskab.

Hver patient har behov for at kende deres individuelle behov. At skrive er en af de mest benyttede teknikker indenfor psykoterapi. I denne artikel vil vi forklare, hvorfor man kan benytte at skrive som terapeutisk redskab.

Der er forskellige måder at bruge at skrive som terapeutisk redskab på. Men de har dog alle det samme mål: At få udtrykt, hvad patienten oplever mentalt, såsom tanker, tvivl, ønsker, mål, planer, følelser og bevæggrunde.

At skrive om sådan noget uden vejledning eller professionel hjælp er jo ikke nødvendigvis terapeutisk. Det er terapeutisk, hvis der bliver vejledt samtidig.

Hvilke typer af folk kan bruge at skrive som terapeutisk redskab?

Mange patienter bruger det som terapeutisk redskab i forskellige situationer og af mange forskellige grunde i terapien. Men terapeuter anbefaler dog teknikken til specifikke patienter og problemer.

For det første anbefaler terapeuter det til patienter, som har tilstrækkelige evner til at læse og skrive, så de er fortrolige med opgaven. Med andre ord skal det være folk, som ikke vil blive afskrækkede over at skulle skrive. Det skal også være patienter, der er i stand til at skrive uden at opleve en følelse af uegnethed eller underlegenhed.

I den sammenhæng betyder det, at skrivningen skal være et “sikkert valg” for patienten. Det er altså muligt, at patienten har de nødvendige færdigheder, men vedkommende tror ikke, at de er i stand til at gøre det med terapi for øje.

I dette tilfælde er det nødvendigt at arbejde med områder som selvtillid og selvopfattelse i terapien, inden man vender sig mod skrivningen. Patienten kan bruge at skrive som terapeutisk redskab, når de har arbejdet med disse områder.

Personer bruger at skrive som terapeutisk redskab

For det andet hjælper skrivning virkelig de patienter, som har svært ved at sætte ord på ting, som er sket for dem, eller hvad de føler, tænker eller ønsker. For disse mennesker er skrivningen en måde for dem til at få det ud, som de føler, uden at føle skam eller pres.

Det at skrive om tanker, følelser og ønsker er også en af de bedste måder at organisere dem på. Ved at organisere dem, bliver kaos vendt til noget, man kan styre, og der kommer klare ideer. Derfor kan det være godt at bruge at skrive som terapeutisk redskab til meget introverte mennesker.

Hvornår bruges det at skrive som terapeutisk redskab?

Når det er tydeligt, at patienten kan klare den terapeutiske opgave med at skrive, skal vi have deres skrivning tilpasset deres særlige tilfælde. Psykologer vælger som oftest skrivningen i de følgende situationer:

  • Styring af følelser, der er ubehagelige fra tidligere begivenheder.
  • Traumatiske erindringer.
  • Post-traumatiske stress lidelser.
  • Seksuelt misbrug.
  • Inden et brud med partner.
  • Forandringer i dit liv.
  • Når du skal finde perspektivet i et problem.
  • Forbedring af selvtilliden.
  • Forhindre tilbagefald (både i tilfælde af afhængighed og i tilfælde med stress eller depression.)

Ud over at bruge dette redskab til klinisk psykologiske situationer, hvor der er en diagnose, kan du også bruge det til coaching og personlig forandring. Det er det bedste redskab til at sætte mål og lave en plan for at opnå dem.

Når du ser, hvad du gerne vil opnå, på papir og tænker over, hvordan du kan opnå det, er det også en motiverende strategi, som giver dig mulighed for at fokusere på det, som du dybest set skal gøre.

Hvad er de mest almindelige opgaver indenfor terapeutisk skrivning?

At skrive som terapeutisk redskab bliver anvendt med specifikke mål. Blandt de mest almindelige opgaver finder vi tre kategorier: Breve, udtryk eller mantraer og dagbøger. Breve bruges rigtig meget i psykoterapi.

Den mest almindelige ting, psykologer gør, er at bede patienten om at skrive et brev til sig selv, til en anden eller nogle gange til et symptom. Psykologen beder patienten om at komme ud med alt, hvad de tænker eller føler i brevet, og så arbejder de med det, som patienten har skrevet i i konsultationen.

Kvinde bruger det at skrive som terapeutisk redskab

På den anden side kan psykologer også benytte udtryk eller mantraer som en måde at styre sig selv eller huske vigtige personlige kvaliteter på. Udtryk eller mantraer hjælper patienter til at motivere sig selv. Så kan de undgå at falde over de samme forhindringer igen og igen.

I disse tilfælde beder terapeuten patienten om at skrive mantraet på en post-it og hænge budskabet op et synligt sted eller bære det med sig i sin pung. Så kan de se på det og genfinde motivationen på de tidspunkter, de skulle have brug for det.

Til sidst kan du også bruge dagbog. Hver dag skriver patienten om et bestemt emne (som psykologen omhyggeligt udvælger.) Gennem dagbogen kan patienten også selv se, hvordan deres problem udvikler sig, forbedringer og deres forandringer.

Det er nødvendigt at bearbejde, hvad der bliver skrevet

I alle tilfælde skal man arbejde med det skrevne indhold i en terapeutisk behandling. For at det kan være terapeutisk skal psykologen, når patienten har skrevet noget ned, arbejde med patienten gennem nogle konsultationer. Det er det tidspunkt, hvor de kan få mest ud af dette redskab.

Det er vigtigt at bemærke, at patienten ikke nødvendigvis føler lettelse bare ved at skrive. Det bliver normalt meningsfuldt under terapien, hvis de kan omsætte det, som de har skrevet, med deres terapeut.

Gortner, E. M., Rude, S. S., & Pennebaker, J. W. (2006). Benefits of Expressive Writing in Lowering Rumination and Depressive Symptoms. Behavior Therapy. https://doi.org/10.1016/j.beth.2006.01.004

Batten, S. V., Follette, V. M., Rasmussen Hall, M. L., & Palm, K. M. (2002). Physical and psychological effects of written disclosure among sexual abuse survivors. Behavior Therapy. https://doi.org/10.1016/S0005-7894(02)80008-9