Omsorg: en kærlig handling der ikke altid anerkendes

Det arbejde, som omsorgsgivere udfører, er ikke kun en af de største kærlighedshandlinger, men også en af stor retfærdighed. På trods af at der findes uhelbredelige sygdomme, bør ingen anses for ikke at kunne modtage omsorg. Derfor er det en af samfundets vigtigste opgaver, men også den mindst anerkendte i vores institutioner.

At pleje andre involverer at kunne sikre en ordentlig livskvalitet for en ældre eller syg person, mens man stadig tager sig af sig selv. Hvis plejeren er af den nærmeste familie, kan de føle sig overbebyrdet, ensom og afsondret fra deres miljø. Men al den investerede kærlighed og dedikation burde aldrig føre til følelsesmæssig udmattelse eller en følelse af ensomhed.

Vi har stadig en lang vej forude, når det kommer til at støtte og anerkende omsorgsgivere. Vi skal også huske, at plejesektoren ikke kun omfatter ældrepleje eller pleje af folk med  demens. Den omfatter også dem, som har skadet rygrad, psykisk sygdom, spastisk lammelse eller lider af noget fra den store, men usynlige gruppe af sjældne sygdomme.

Omsorgsgivere og kvinders rolle

At pleje en person, som er syg, gammel eller har et handicap, har traditionelt været kvindernes arbejde. At pleje nogen har næsten altid været en “kvindeopgave” og for at komplicere dette yderligere, så har ingen af disse kvinder, indtil fornylig, fået hjælp, værktøjer eller råd om, hvordan de kan pleje andre eller sig selv. 

Heldigvis er disse traditionelle roller ved at ændres, og selvom den “primære omsorgsgiver” stadig typisk er en kvinde, så har hun nu flere ressourcer. Heraf kan nævnes plejecentre og råd fra autoriteter, som oplærer omsorgsgivere om den rette pleje, afhængigt af patienten.

Men det er stadig meget normalt at se de følgende helbredsproblemer hos plejerne selv:

• Større tendens til at lide af depression, angst eller stress
• En følelse af frustration, af ikke at gøre tingene rigtigt eller ikke dække alle behovene hos patienten
• En følelse af ensomhed
• Træthed
• Muskelsmerter
• Hyppige hovedpiner
• Maveproblemer
• En opfattelse af, at deres eget helbred er meget dårligt eller i hvert fald meget værre, end hvad lægen påstår
• Øget risiko for infektioner
• Højt blodtryk
• Sukkersyge

En kærlig handling, en retfærdig handling: strategier til at drage omsorg på en sund måde

Da vi allerede ved, at meget af plejen for selvstændige personer foregår i familiære omgivelser, så skal vi også stille os selv et simpelt spørgsmål. Hvem har ansvar for at “passe på omsorgsgiveren”?

Det er vigtigt at forstå, at den person, som passer patienterne, måske kommer i situationer, som skader deres eget fysiske og psykiske helbred. Men grundet den oprigtige kærlighed og totale dedikation mellem omsorgsgiveren og den, som modtager omsorg, så er det meget sandsynligt, at han eller hun ikke ønsker at tage en pause. De ønsker ikke at dele ansvaret eller bruge tid på sig selv. Alt dette hober sig op og bliver til “plejer-syndromet“.

Gode strategier

Her foreslår vi nogle strategier, som kan være behælpelige i disse tilfælde:

Ikke alle er født med kaldet om at være “omsorgsgiver”. Det er højst sandsynligt livet selv, som sætter os i denne situation ved et tilfælde.

• Det første skridt er at modtage vejledning og tilpas information om sygdommen, som påvirker vores familiemedlem. Hvilken pleje, der er nødvendig, og hvordan man udfører den.
• Det andet skridt er at overveje, hvordan man undgår social isolation. At uddelegere opgaver og ansvar til andre familiemedlemmer og professionelle er passende, nødvendigt og sundt.
• Vi bliver nødt til at styrke selvstændigheden hos patienten så meget som muligt. Vaner, såsom selv at bruge toilettet eller at spise, burde opmuntres. Alt dette påvirker også selvtilliden hos den afhængige person.
• Vi ved alle, at omsorgsgivere ofte tvinges til at bære familiens byrde. De har brug for oplæring for at udføre disse opgaver korrekt.
• Passende ernæring og tid til interesser. At spise varieret og balanceret og undgå næringsmangel er helt essentielt. Det er også vigtigt ikke at glemme ens fritidsinteresser og lidenskaber, og de daglige pauser kan opnås ved at gå en tur i mindst en halv time hver dag.
• Kommunikationsevner. Sidst, men ikke mindst, fremhæver vi de positive følelsesmæssige effekter hos omsorgsgiveren, som kommer fra de nødvendige kommunikationsevner til at udtrykke frygt, angst og udmattelse…

Anonyme plejere, som lever i baggrunden, udfører en kæmpe opgave i vores samfund, der ikke altid anerkendes af institutionerne. Men det er noget, som vi, som familier, sætter meget pris på. At drage omsorg er en kærlig handling, og det gør den anden person til en del af os selv.