Økoangst, en konsekvens af klimaforandring
Er du bekymret over klimaforandringer? Får du meget stress, når du får oplysninger om det? Så kan det være, du lider af økoangst. Læs med her og find ud af mere om det.
Klimakrisen er reel. Polerne smelter og millioner af arter er truede, mens mennesket bliver ved med at ændre og ødelægge verdens økosystemer. Derfor er denne angst faktisk normal for dem, som rent faktisk bekymrer sig om det.
Derudover er der konflikter vedrørende kontrollen over bestemte ressourcer, og bekymring for deres knaphed. Bekymringer over dette påvirker folk på forskellige måder. For nogle bliver det meget dybt, og det kan påvirke deres liv meget. Disse mennesker lider sandsynligvis af økoangst.
Dette begreb, der også kaldes klimaangst, stammer fra behovet for at give et navn til den kroniske frygt for miljømæssig ødelæggelse. Bekymringer for klimaforandringer og deres konsekvenser for naturen er helt sikkert endnu en kilde til stress, som folk kan læggen oven i deres daglige bekymringer.
To mulige grunde til, at du måske lider af økoangst
Denne tilstand opstår af to grunde. På den ene side fordi nogle mennesker har måttet forlade deres oprindelsessted, På den anden side kan det være en konsekvens af at have udviklet en bevidsthed om miljøet, der fører til psykisk ubehag.
Det fortabte land
Ifølge en rapport, som er udgivet af Den Europæiske Union, er omkring 26 millioner mennesker hvert år påvirket af naturkatastrofer: Oversvømmelser, skybrud, brande eller voldsomt uvejr.
Derfor er indbyggere på bestemte områder tvunget til at emigrere af ovenstående årsager. For eksempel ender hver tiende beboer på øer som Tuvalu eller Kiribati som klimaflygtninge.
På grund af disse klimaændringer, hvad enten de er naturlige eller menneskeskabte, bliver en stor del af biodiversiteten udryddet, og visse steder løber tør for ressourcer.
Af den grund bliver det stadig mere vanskeligt og endda umuligt at bo i disse områder. Det er så vanskeligt, at FN vurderer, at omkring 1,5 millioner mennesker vil være nødt til at flytte for at overleve.
Udover de forandringer, som folk oplever, når de må finde et nyt sted at bo, kan de, som tvinges til at emigrere, også lide under at se deres land og miljø ødelagt. Dette kan give store bekymringer og frustrationer.
Økoangst skyldes primært en stor miljømæssig bevidsthed
Mennesker, som er knyttet til og bevidste om naturen, bliver følelsesmæssigt angste. Dette følges tit ad med en følelse af frustration over den begrænsede magt, den enkeltes handlinger har. Nogle mennesker lider virkelig under den påvirkning, mennesket har på planeten.
Et eksempel på dette, er den påvirkning, det har på unge mennesker. En klinisk psykolog fra Oxford universitet har konkluderet, at mange præ-teenagere er økoangste.
Det skyldes, at børn har nemmere ved at forstå og være bevidste om, at mennesket er ansvarlig for de her klimaforandringer. Derfor oplever de ofte følelser, som vrede over for voksne, fordi de kunne have formindsket påvirkningen, frustrationen, frygten og sorgen.
På samme måde er det påfaldende, hvordan forskere i klimaet ofte også er påvirkede. På denne baggrund lavede Joe Duggan i 2014 en meningsmåling blandt videnskabsfolk. Målet var at få dem til at svare på, hvordan de havde det med klimaforandringer.
Resultaterne viste mere af det samme. Mange af dem følte sig magtesløse, bange, fortvivlede og bekymrede. Faktisk offentliggjorde britiske forskere for nylig et læserbrev i tidsskriftet Science. I den bad de om psykologhjælp til bedre at håndtere de negative resultater af deres forskning.
Konsekvenser af økoangst
Der er mange konsekvenser af klimaforandringer udover økoangst. Hvis man fokuserer på de psykologiske aspekter, kan disse forskellige ting føre til fysiologiske ændringer, som så igen påvirker menneskers velvære. Menneskets mest basale fysiologiske processer – som at sove eller spise – bliver stærkt påvirket af naturen.
Sollys og temperaturer påvirker vores døgnrytme og regulerer neurotransmittere, der for eksempel har indflydelse på vores helbred og humør. Derfor forstyrrer voldsomme ændringer i klimaet din krops balance på alle planer.
Samtidig er naturkatastrofer og høje temperaturer tæt forbundet med psykiske lidelser såsom angst og humørforstyrrelser. For eksempel har stigningen i globale temperaturer allerede eftervirkninger på det mentale helbred.
Derudover har forskning, trykt i Nature, vist, at denne stigning spiller en stor rolle for selvmordsraten. Et andet studie viste, at pessimismen øges, når temperaturerne ryger i vejret.
Hvad kan man gøre?
Du har faktisk muligheden for at udføre disse tre, simple handlinger, der kan reducere problemet og dit ubehag:
- Tænk over klimaforandringer, når du beslutter dig for, hvad du vil spise, hvordan du vil rejse, hvad og hvor du vil købe.
- Tal om klimaforandringer med dine venner. Det kan godt være, du ikke kan ændre verden, men du kan gøre en stor forskel ved at højne bevidstheden hos dine nærmeste venner.
- Vær klar over, hvilke initiativer der bliver taget på det politiske plan, hvad partierne mener, og afgiv din stemme på den baggrund.
Eksperterne anbefaler, at man fremmer modstandsdygtigheden, når man står i denne situation. Den ændrer sig ikke, medmindre du gør noget med det samme. Med andre ord må vi begribe problemet som et multidimensionelt element.
Så det bedste, man kan gøre for at reducere økoangst, er at være velinformeret og handlekraftig. Alle mennesker bør have muligheden for at være en del af løsningen.
