Nogle drømme forbereder dig på at møde frygt
Mange af dine forestillinger om frygt og angst optræder i form af onde drømme. Den gode nyhed er, at videnskaben nu har fået indsigt i, hvordan de onde drømme kan være en psykologisk mekanisme, der forbereder dig på at møde frygt i dagligdagen.
Nogle drømme forbereder dig på at møde frygt. Derfor kan den drømmeverden, som din hjerne tager dig med til hver nat, nogle gange opfylde en form for terapeutisk formål.
Ifølge de nyeste undersøgelser opstår mange af vores forestillinger om angst og frygt fra den underbevidsthed, der vil hjælpe dig med at regulere, hvor hårdt det kommer til at ramme dig i dit bevidste liv.
Dataene er slående, for at sige det mildt. Det at tænke, at en ond drøm eller endda et mareridt har et bestemt formål for din balance, tilpasning og velvære, er lige så interessant, som det er overraskende. Fremfor alt, fordi nogle få ting i denne drømmeverden var en dimension, som vi for ikke så længe siden anså for at ligge uden for den menneskelige forståelse.
I det 18. århundrede var de onde drømme for eksempel bare en sygdom i hjernen, der bare viste sig, hvor menneskets lidelser viste sig mest. Denne idé forandrede sig over tid.
I dag definerer eksperter på området som dr. Deirdre Barrett, klinisk psykolog ved Cambridge Health Alliance, dem som en emotionel respons, der er en del af den meneskelige evolution.
Børn i alderen mellem tre og seks år oplever flest mareridt. Omgivelserne omkring dem er fulde af ting, som de ikke forstår, af dimensioner, som de fortolker som truende, og som ender med at dukke op i deres drømme på en skræmmende måde. Efterhånden som de bliver ældre, vil disse uhyggelige drømme forsvinde.
Drømme forbereder dig på at møde frygt
En meget bestemt type af strategi bliver normalt anvendt for at få patienter til at dæmpe intensiteten af deres emotionelle respons på visse former for frygt. Det kan være fobier eller situationer, der genererer meget høj stress med kognitiv-adfærdsmæssig terapi.
Denne tilgang kaldes eksponeringsterapi, hvor en person direkte bliver placeret tæt på deres værste angst. Jo, de bliver også kontrolleret hele tiden.
Sjovt nok, så kommer alle mennesker ud af “fabrikken” med de samme mekanismer til de samme formål. Et af dem kan hjælpe dig med at konfrontere og møde frygt. Desuden er denne menneskelige resurse meget mere realistisk.
Det er selvfølgelig det, vi kalder for drømme. Alle har i deres drømme oplevet, hvordan de kan konfrontere deres mest skræmmende former for frygt.
En jobsamtale, en eksamen, at flyve, frygt for at blive forladt eller blive bedraget af din kæreste blandt andet. Hver af disse situationer er for mange en kilde til reel angst. Hjernen ved det godt. Den er klar over det. Faktisk anvender den det i drømmene for, at du kan vænne dig til det.
Det, som en person vil søge i det, er at udsætte sig selv for disse former for frygt, for at gøre problemet mere synligt og give dem selv en mulighed for at løse det. Men det gør den ofte ved at anvende komplekse symboler, som ikke altid er så lette at tyde.
Ubehagelige drømme (ikke mareridt) forbereder dig og kan være dine terapeutiske venner
Det kan være svært at tro på det. At tro på, at dine ubehagelige drømme kan have den funktion, at de vil hjælpe dig med at se din frygt i øjnene, kan være svært at fatte af flere grunde. Især fordi ubehagelige drømme også genererer ubehag. Det er således ikke oplagt at tro, at noget som dette kan hjælpe dig med noget som helst.
For det andet er der andre omstændigheder: Mange husker ikke deres drømme bagefter. Så hvordan kan man så forklare deres formål? Sidste år blev der offentliggjort et interessant forsøg fra universitetet i Geneve og fra University of Wisconsin.
Noget af de, man kunne se gennem lang tids studier, er, at frygten aktiveres intenst i din cerebrale amygdala. Det er den struktur, der står for at genere følelser som frygt og alarm. I dette forsøg skulle deltagerne skrive deres drømme ned for hver nat og forsøge at forstå dem. De var nødt til at give dem mening.
Mange af disse ubehagelige drømme handlede om reelle problemer, situationer med stress og angst. Ved at forstå det budskab, der kom fra disse drømme, kunne man hjælpe dem med at dæmpe indvirkningen på deres emotioner. Det hjalp dem også med at udvikle strategier til at rumme dem.
Men de ansvarlige for forsøget med, hvordan drømme påvirker dig til at konfrontere din frygt, fremhæver, at mareridt ikke tjener det samme formål. Disse indeholder i modsætning til ubehagelige drømme, hvor frygten kun er moderat, en meget støre intensitet af emotioner, der har en meget negativ indvirkning på en persons helbred.
Drømmeverden, hvor du kan konfrontere og forstå dig selv
Som en af forskerne, dr. Lampros Perogamvros, understreger, vil det være et mål at kunne anvende drømme og forståelsen af dem som en måde, man kan behandle angstlidelser på. Det vil ikke være en eksklusiv form for terapi, men et redskab til at komme ind til problemerne. Det kan tillige være en måde at regulere deres virkning på emotioner.
På en måde, så passer denne idé med det, som Carl Jung sagde engang: Den ubevidste verden og fremkaldelse af drømmene søger intet andet end at genoprette den psykologiske balance. Det er endnu en kanal til at forstå og bruge til vores fordel.
Det er derfor et spørgsmål om at indsamle dine ubehagelige drømme. Det er også en måde at kunne forstå dem på, acceptere dem og skabe forandringer i dit bevidste liv, så du kan se din frygt i øjnene.
Det er en indviklet, men interessant opgave, som det godt kan betale sig at blive involveret i. Ingen tvivl om det.
“Hold fast i dine drømme, for hvis drømmene dør, er livet en vingeskudt fugl, der ikke kan flyve.”
-Langston Hughes-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Virginie Sterpenich, Lampros Perogamvros, Giulio Tononi, Sophie Schwartz. Fear in dreams and in wakefulness: Evidence for day/night affective homeostasis. Human Brain Mapping, 2019; DOI: 10.1002/hbm.24843