Neurovidenskab: Metaforen om Lethe og Mnemosyne

Metaforen Lethe og Mnemosyne fremkalder to vigtige funktioner i hjernen: At glemme og at huske. Find ud af mere her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 25 juni, 2023

Kender du til metaforen om Lethe og Mnemosyne? At glemme information er nogle gange lige så vigtigt eller vigtigere end at huske den. Men du bliver sikkert ofte frustreret, fordi din hjerne har en tendens til at sløre data, oplevelser og billeder, så du ikke kan genfinde dem tydeligt.

Desuden forsvinder ansigter fra din hukommelse, og du har endda svært ved at finde ud af, hvor du mødte bestemte mennesker, hvor du lagde dine nøgler, eller navnet på det hotel, hvor du havde det så godt.

Vi lever i en verden, der formidler idéen om, at hukommelse er en afspejling af kognitiv sundhed. Det er faktisk den klassiske eksekutive funktion, som man har en tendens til at træne mest i skolen. Du husker for at etablere ny information og lære og bestå dine eksamener. Men med tiden falmer nogle af disse oplysninger og forsvinder som røg op ad skorstenen.

Men man har en tendens til at glemme, at det skyldes et princip om hjernens effektivitet. Det, du ikke bruger, eliminerer du. Det er en sund proces. Faktisk er det sådan, din hjerne opretholder sin subtile neurologiske balance og tager vare på dine mentale ressourcer.

Selvom det ofte hævdes, er din hjerne trods alt ikke en computer. Den er et organ med begrænset kapacitet. Derfor er den nødt til at prioritere og spare på energien.

Faktisk giver glemsel dig mulighed for at forbedre dit liv. Denne idé fremkalder en smuk græsk legende, der perfekt eksemplificerer processen med at huske og glemme.

Metaforen om Lethe og Mnemosyne

Græsk mytologi og også Platons bog, Republikken, fortæller historien om, at der i Hades var to floder: Lethe og Mnemosyne. Den første forårsagede glemsomhed, og den anden fremmede hukommelsen.

Faktisk tyder nogle begravelsesinskriptioner fra det fjerde århundrede f.Kr. på, at de døde drak af Lethe-floden for at glemme deres liv. Derfor kunne de ikke huske deres tidligere eksistens, når de blev reinkarneret.

Platon forklarede, at der i Grækenland var grupper, der praktiserede en mysteriereligion. De indviede blev bedt om at drikke af Mnemosyne-floden for at opnå en formodet oplysning. At huske alle detaljer fra deres nuværende og tidligere liv blev opfattet som en form for åbenbaring. Men i virkeligheden ville en sådan idé, hvis den nogensinde kunne realiseres, drive os til vanvid.

Vores hjerner er faktisk ikke parate til at lagre alle informationer, detaljer, billeder, ord eller oplevelser. Derudover er mennesker og endda dyr nødt til at glemme for at kunne huske. Vi vil forklare hvorfor.

Lethe: At glemme for at udvikle bedre

Grækerne mente, at virkningen af at drikke vand fra Lethe varede indtil den tidlige barndom. Det ville forklare, hvorfor vi ikke kan huske, at vi blev født, eller vores første to-tre leveår. Men i virkeligheden kan et barn ikke huske sin første fødselsdag på grund af en proces, der er både fascinerende og vigtig: Hjernens neurogenese.

Før fødslen og i de første måneder af livet producerer babyer et stort antal neuroner. Efterhånden dukker de første synapser op, og neural beskæring finder sted. Med andre ord fjernes synaptiske forbindelser for at forme en mere specialiseret og effektiv hjerne. I denne proces slettes minder, men der opnås større styrke og kognitiv smidighed.

Neurovidenskaben hævder, at glemsel er en aktiv mekanisme, der begynder at fungere fra en meget tidlig alder.

Alle arter, der har en hukommelse, glemmer

Metaforen med Lethe og Mnemosyne antyder, at alle levende væsener, der har en hukommelse, må glemme for at overleve. Faktisk hævder en undersøgelse foretaget af The Scripps Research Institute Florida (USA), at dopamin er afgørende for etablering af hukommelse og læring. Det er også afgørende for at fremme glemsel.

Dette fænomen forekommer hos både mennesker og bananfluer (Drosophila melanogaster). Faktisk har pattedyr, krybdyr, fugle, fisk, insekter og selv svampe funktionen at glemme som en af deres mest grundlæggende mekanismer.

Så meget, at personer som den kognitive psykolog Oliver Hardt fra McGill University i Montreal, Canada, siger, at enhver organisme, hvor simpel den end måtte være, konstant må slette information. Kun på den måde kan den bedre tilpasse sig sine omgivelser.

Lethe og Mnemosyne: Eliminér det kunstige, husk det væsentlige

Eksperter i retspsykologi ved, at et vidne sjældent vil huske en begivenhed med absolut præcision. Disse erfaringer underbygger metaforen om Lethe og Mnemosyne. Med andre ord er vi nødt til at glemme visse data for at huske (prioritere) andre. Det faktum, at mennesket ikke har en fotografisk og præcis hukommelse, opfylder således et adaptivt formål, som er både logisk og effektivt.

Tænk for eksempel på en person, der har været udsat for et røveri med overfald. Hvis han/hun skulle huske farven på overfaldsmandens snørebånd, flængen i hans jeans, lyden fra hans jakke, når han bevægede sig, eller vinklen på solen, der reflekterede i den, ville han/hun lagre ubrugelige data i sin hjerne.

Offerets hjerne ønsker kun at bevare de væsentlige oplysninger fra oplevelsen for at forberede sig på fremtidige situationer. Resten er overflødigt. Det hjælper ikke personen at vide, hvilken farve overfaldsmandens hår havde. Han/hun er mere interesseret i at etablere den kontekst, som begivenheden fandt sted i, for at være forberedt på at handle næste gang.

Folk, der drikker af Mnemosyne (hyperthymesi)

Hyperthymetisk syndrom definerer en sjælden tilstand, hvor et individ er i stand til at huske en stor del af sine livserfaringer usædvanligt detaljeret. Det skal bemærkes, at forekomsten er ekstremt lav blandt befolkningen. Men i 2005 offentliggjorde University of California (USA) en undersøgelse, der beskrev tilfældet med en bestemt kvinde.

Vi kan sige, at en person med hyperthymesi har drukket af Mnemosyne-flodens vand. Hans/hendes hukommelse reagerer ikke på nogen mnemoteknik, men er automatisk og spontan. Det kan virke som en ekstraordinær gave, men det er det ikke. Faktisk viser de personer, der har denne egenskab, også visse karakteristika, der ligner autisme.

Desuden føler disse personer sig ofte mentalt udmattede. Det hæmmer deres kognitive præstationer. Det er noget af en byrde at huske data, scener og oplevelser på en ufrivillig og konstant måde. Disse personer er ikke genier, og de har heller ikke en intelligens, der er højere end gennemsnittet. Tværtimod, faktisk.

Hukommelsen letter vores indlæring og tilpasning til omgivelserne. Det er takket være vores hukommelse, at vi tilegner os erfaringer og dagligt opdaterer os med hensyn til viden og visdom. Men glemsel giver os mulighed for at udvikle os som art ved at modellere mere smidige og effektive hjerner, der er i stand til at lagre værdifuld information og eliminere den, der ikke er særlig nyttig.

I balancen mellem de to ligger vores kognitive succes. Det er der, hemmelighederne bag vores overlevelse er skjult.