Næsten ingen læser, hvad de deler på sociale medier, viser en undersøgelse

En undersøgelse hævder, at næsten ingen læser det, du deler på sociale medier. Læsning kræver tid og tålmodighed. Noget, vi alle mangler.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 14 januar, 2023

Man siger, at vi lever i en tidsalder med clickbait og sensationelle nyheder, som vi næsten tvangsmæssigt forbruger. Det er dog ikke helt sandt. Faktisk er læsning af det indhold, som andre deler på sociale medier, bestemt ikke den mest almindelige aktivitet, vi udfører på de sociale medier.

Del er et ord, der er fyldt med positive følelser og hensigter. Det indebærer, at vi nyder noget sammen og giver det, der tilhører os, til andre til gavn for begge parter. Når det er sagt, kan det at dele i det digitale univers være som det æble, som den onde dronning tilbød Snehvide. En forgiftet gave.

Det skyldes, at det, man modtager fra tredjeparter, ikke altid er nyttige oplysninger. Desuden er det ofte ikke sandt og er ofte respektløst. Faktisk trykker mange mennesker på knappen af ren og skær inerti eller på grund af visse ubevidste behov. Ifølge en undersøgelse foretaget af Columbia University (USA)  læser seks ud af ti mennesker nemlig ikke de beskeder, de modtager på de sociale medier.

At trykke på deleknappen er en ubevidst impuls for mange brugere af sociale medier.

Hvorfor næsten ingen læser det, de deler på sociale medier

Hvor mange gange har du modtaget falske oplysninger, som dine kontakter har sendt dig via sociale medier eller på WhatsApp? Hvor mange gange har du ikke også delt links til artikler eller nyheder, som du ikke engang har læst? Der er ingen tvivl om, at tendensen til at sende ubekræftede data i stor stil er den største virus i dagens verden.

Et sådant eksempel fandt sted i 2018. Webstedet Science Post offentliggjorde en historie med følgende overskrift: “70 procent af Facebook-brugerne læser kun titlerne på videnskabelige artikler, før de kommenterer”. Denne artikel blev delt tusindvis af gange.

Næsten ingen åbnede dog linket for at opdage, at teksten var simpel Lorem ipsum. Med andre ord, en fuldstændig usammenhængende og meningsløs skrifttype-tekst.

Dette er et bevis på, at næsten ingen læser det, de deler på sociale medier. Det skyldes, at vi er domineret af et samfund, der er præget af umiddelbarhed og kognitiv utålmodighed. Vi er styret af den effekt, som en overskrift kan have, så meget, at helt ubegrundede fakta bliver virale. En nylig undersøgelse gav flere oplysninger om dette faktum og foreslog, at der bag denne form for adfærd ligger dybere behov.

Subjektiv viden og Dunning-Kruger-syndromet: Grunden til, at vi deler på sociale medier

Ovenstående undersøgelse blev gennemført af University of Texas (USA). Den forklarer, at deling af information øger brugernes opfattelse af deres viden. Det betyder ikke det mindste, at de ikke er bekendt med kvantefysik eller mikrobiologi. Alene det at dele en artikel om disse emner øger deres selvopfattelse af at beherske det pågældende emne.

At dele denne form for indhold på din væg på de sociale medier eller i din WhatsApp-gruppe svarer derfor til at fortælle andre, at du besidder en vis viden, som du i virkeligheden ikke har. Faktisk er du faldet ind i Dunning-Kruger-effektens evige bias.

Med andre ord får det simple faktum, at man sender og offentliggør visse nyheder, artikler eller specifikke data, en del af befolkningen til at overvurdere deres evner og færdigheder. Det er det, der ligger bag det faktum, at der på Twitter er mange mennesker, der ser ud til at være eksperter i krigskonflikter, økonomiske kriser og virusinfektioner.

Der er ikke tid til at læse, det er bedre at dele

Vi lever alle i et miljø, der presser og trækker os i alle retninger og kræver, at vi går videre til nye opgaver uden at afslutte de foregående. Umiddelbarhed er normen, og den gradvise manglende evne til at fokusere opmærksomheden er konsekvensen heraf.

I din hverdag modtager du en masse information og endeløse meddelelser. Men i stedet for at kontrollere og sætte grænser for det, du modtager, har du en tendens til at lade dig rive med.

Vi er alle blevet kognitivt utålmodige. Vi er væsener med en ekstremt forarmet kapacitet til at bearbejde information. Ikke alene har vi ingen tid, men vi har heller ingen lyst. Det er almindeligt at lade sig rive med af den stigning i dopamin, der kommer af at se en sensationel overskrift og dele den med det samme. Der er ikke tid til at læse, fordi det er sjovere at dele.

Desuden skaber det at dele interaktion og også kontroverser. Du modtager f.eks. øjeblikkeligt et like efterfulgt af en række underholdende beskeder. Du kan finde dette mere berigende end at læse. I virkeligheden har du ingen motivation, fordi det kræver tid, refleksionsevne og kritisk sans.

Information bør ikke “forbruges”, og den bør være nyttig

Vi er alle blevet følelsesmæssige forbrugere af indhold. Vi tildeler kun likes og deler kun den slags information, der skaber en sensation, en følelse. Jo hurtigere, jo bedre. Det er derfor, at vores opmærksomhed næsten altid er rettet mod overskrifterne. Medierne ved det og tøver ikke med at skabe de mest opsigtsvækkende historier.

Du bør dog være klar over ét aspekt. Information skal berige og give næring, ikke forgifte. Hvis næsten ingen læser det, du deler, skal du undgå at være bæreren af det giftige æble, der indeholder falske oplysninger. Når det er sagt, er vi alle på et eller andet tidspunkt blevet revet med af den slags impulser.

Hvis du ønsker at fremstå mere oplyst og kompetent inden for et emne, er den eneste måde at opnå det på, at du læser. Det og intet andet er kuren mod alle dårligdomme og uvidenhed. Prøv også at analysere de oplysninger, der når dig, med kritisk sans. Disse to handlinger er de bedste modgifte i dagens digitale verden, hvor det er alt for let at blive beruset af giftigt indhold.