Nabostridigheder kan gøre stor skade

Rager du også uklar med dine naboer? Det er ikke altid nemt at enes, selvom man bor på samme vej.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alicia Escaño Hidalgo.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Nabostridigheder kan have en alvorlig psykologisk indvirkning på de involverede parter. Læs mere om det her!

Konceptet med “strid” er ret almindeligt i vores dagligdag. Vi kender for eksempel alle mange børn, som i skolen lider under drillerier til en vis grænse. Det kan endda foregå derhjemme. Så er der konceptet med “mobning” hvor en gruppe folk generer dig alle steder, du færdes. Men hvad så med nabostridigheder?

Det, som vi forsøger at nå ind til, er den fjendtlighed, aggressivitet og endda vold, som desværre er så almindelig i vores verden. Naboer i villaer og i lejligheder er ikke altid fri for dette heller, selvom de fleste gerne vil komme godt ud af det med sine naboer.

I dette tilfælde betyder nabostridigheder grundlæggende bare, at en eller flere naboer generer hinanden på en vedvarende hyppig måde. Det går ud over almindelige klager over livets vilkår og det har mere præg af mobning, hvis man skal sammenligne det med noget.

Dette er den største årsag til, at ofrene af det har en tendens til at opleve psykologiske konsekvenser meget lig dem, ofrene fra mobning og misbrug oplever. Blandt de mange symptomer kan man finde ting som lavt selvværd, konstant frygt og angst, desperation, depression og endda tanker om selvmord.

Det kan faktisk være så alvorligt, at der også findes lovgivning om det, og i nogle tilfælde er der begået ulovligheder, som du kan slæbe dem i retten for.

Nogle stadier i nabostridigheder

Nabostridigheder kan have mange former og foregå på mange stadier. Det bedste er ikke at vente på, at de alle sammen dukker op, før du gør noget ved det. Du skal anmelde det, så snart nabostridighederne dukker op.

• Konflikt stadiet. Nabostridigheder starter næsten altid med en uenighed, hvor to eller flere naboer ikke kan blive enige. Et typisk eksempel på dette er, når en person har fået en hund, der gør hele dagen og generer naboerne.
• Begyndelsen på stridighederne. Det er her, en person aktivt begynder at genere sin nabo, som de er i konflikt med. Det kan være noget så simpelt som ikke at hilse på dem i elevatoren eller bagtale dem, mens de hører på det.

Dette er det stadie, hvor det er almindeligt at se både den, der generer, og selv offeret benægte, at der er noget galt. Alt dette betyder dog, at de benægter sandheden. Hvis du ikke sætter en stopper for det, vil fjendtligheden og stridighederne blot fortsætte.

• Intervention udefra. Det er, når situationen bliver offentlig og eksterne organisationer eller folk begynder at intervenere og forsøge at løse problemet.
• Marginalisering, flugt eller eksklusion. I dette sidste stadie kan offeret komme til at føle, at de skal forlade deres hjem, sætte det til salg osv. Hvis de ikke kan det, vil de som regel gøre alt for at undgå at støde ind i deres naboer. Det kan betyde, at de går op af trappen for at undgå at møde de andre i elevatoren eller lignende.

Over tid vil dette fuldstændig nedbryde offeret. Det er udmattende ikke at være i stand til at føle sig tilpas og sikker i sit eget hjem eller nabolag.

Hvad kan du stille op med det på et psykologisk plan?

Det er virkelig vigtigt, at du begynder at gøre noget psykologisk arbejde her. Det gøres enten for offeret eller for den, der udfører det, eller for begge. En anden virkelig god ting at gøre er at træne dem i klar kommunikation og at være assertive.

Tilbage til det førnævnte eksempel, hvor en har fået en hund, der gør hele dagen og naboen klager. For her har begge behov for at kunne finde en mellemvej, hvor de kan mødes og nå til en forståelse.

Manden med hunden skal starte med at sige undskyld. Han skal sige, at han nok skal forsøge, at det ikke vil ske fremover. Det gør han ved at lære hunden at lade være med det (træning, ikke lade den være alene hjemme, give den legetøj osv.)

Hvad angår naboen, der klager, vil han sikkert ende med at være den, der generer, hvis problemet ikke bliver løst. Han har brug for at være mere fleksibel og forstå, at nogle folk med kæledyr ikke bare kan sende dem væk, bare fordi de gør meget en overgang. Så længe det ikke er enerverende højt, bør de kunne holde det ud.

Hvad hvis I ikke kan nå frem til en forståelse?

Hvis de ikke kan nå frem til en forståelse, hvor den ene person forsøger at være fleksibel og tolerant, og den anden forsøger at finde en løsning, vil det sikkert aldrig nå så langt som til en nabostridighed. Men hvis en af personerne begynder at blive defensiv, vil stadierne sikkert skride fremad. Det hele vil blive værre, end da det begyndte.

Når først nabostridighederne er begyndt, har offeret især brug for at komme til en terapeut, som kan hjælpe vedkommende med hans eller hendes tillid og selvværd. De vil sikkert anbefale noget som at udslette naboens adfærd, ikke at komme i skænderier og ikke reagere på beskyldninger og drillerier.

Men det gælder kun, hvis striden er verbal. Hvis der begynder at være nogen form for fysisk aggression, skal du anmelde det med det samme. Hvis du benytter dig af at udslette naboens adfærd, kan det føre til, at naboen simpelt hen går hen og bliver træt af at gøre det.

Hvis intet af dette hjælper og striden har kørt i lang tid, kan det være godt at overveje at flytte. Vi siger det ikke som noget let – det skal være din sidste udvej. Hvis du flytter, er det vigtigt, at du ikke kommer i den samme situation igen. Den bedste måde at starte på er ved at hilse på alle dine nye naboer.

Du kan lade en bemærkning falde om, at du har en hund, du spiller klaver om eftermiddagen, har en baby, der skriger om aftenen, eller hvad det nu er du står i, så dine naboer ved, hvad de kan forvente.