Når bekymringer stopper dig i at handle
Bekymringer er naturlige og almindelige hos alle mennesker. Men bekymringer stopper dig og du glemmer måske, at handling lige er det, du skal bruge for at kunne komme videre.
Bekymringer er et mentalt forsøg på at finde en løsning til en situation, som gør os angste. Denne situation eller dette problem kan være noget, som er sket. Eller også kan det være noget, som er en mulighed, eller noget vi forestiller os.
Det er en kognitiv aktivitet, som forbereder os på, hvad vi regner med vil komme. Derfor opstår der bekymringer, som en mekanisme til at få os til at handle og se problemerne i øjnene.
Men mange gange bekymrer vi os eller tænker for længe over tingene uden faktisk at nå frem til en løsning. Vi spekulerer og spekulerer på de ting, der bekymrer os, det skaber en ond cirkel, som får os til at forbinde alle vores problemer. Til sidst glemmer vi, at målet er at finde en løsning.
Derfor sker det, at bekymringer stopper dig i at handle
Bekymring er det første skridt frem mod at tage sig af et problem. At føle, at vi er begyndt at “handle”, er bekræftende, fordi det betyder, at vi er tættere på at finde en løsning.
Denne kortvarige ro får dig til at slappe så meget af, at du kan pådrage dig en adfærd, hvor du undgår ting. Vi undgår at skride til handling, fordi vi føler os bedre tilpas med at være bekymrede, selvom det kan virke mærkeligt, fordi ingen bryder sig om at være bekymrede.
På den måde går tiden. Selvom vi kan tro, at vi er i gang med at tage os af problemet, så føler vi os også låst fast. Du kan føle, at du er gået fra at tænke på alternative løsninger så meget, at du bliver angst af det. Det er her, bekymringen mister sin funktion og bliver en stor forhindring, som fratager os vores tid og energi, uden at vi selv er klar over det.
Hvordan du undgår, at bekymringer stopper dig i at handle
Disse ideer kan hjælpe dig med at minimere bekymringer og undgå, at bekymringer stopper dig i at handle. Således er det muligt for dig at skride til handling.
Tag et skridt tilbage: Forsøg at være objektiv
Analyser, hvad der bekymrer dig på en objektiv måde. Skriv ned, hvad du mener vil ske. Mange gange er vi ikke realistiske med vores forudsigelser, fordi vi har følelserne inde over.
Ville vi se på det på samme måde, hvis det var en ven eller et familiemedlem, som havde dette problem? Tænk på, hvor sandsynligt det er, at de ting, som bekymrer dig, vil ske for dig eller ej.
Tag et skridt fremad: Sæt dig selv i den værst tænkelige situation
Hvad ville der ske, hvis dine bange anelser blev til virkelighed? Forestil dig det værste, der kunne ske for dig. Selvom det sker, har vi en tendens til at blive bedre til at tackle disse hypoteser, skulle de blive til virkelighed. Vi bliver helt sikkert bedre og stærkere, hvis vi handler fremfor at bekymre os.
Accepter, at nogle ting er uundgåelige
Hvis det, du bekymrer dig om, er noget, som vil komme til at ske under alle omstændigheder, anset hvad du gør eller ikke gør, så tænk igennem, hvordan du ville kunne klare den situation bedre.
Der er problemer, vi ikke kan kontrollere. Men vi kan beslutte at beskytte os selv, så vi ikke lader os påvirke så meget af det. Husk på, at hvis du bliver ved med at tænke og tænke over et problem, som ikke har nogen løsning, så vil du kun komme til at lide under det.
Beskyt dig selv
Beskyt dig selv og find din styrke i, hvad du mener er nødvendigt for at kunne klare situationen bedre. Nogle gange kan den bedste beskyttelse være en distraktion.
Andre gange afhænger løsningen dog af dig og det tidspunkt, hvor noget vil komme til at ske. Det kan være, tiden er inde til at tage skridtet, afslutte det forhold, eller sige, hvad du har gået rundt med i så lang tid.
Vælg et tidspunkt til at bekymre dig
Hvis du har brug for at tænke over noget, og du kan se, at du ikke dedikerer al din opmærksomhed mod det, at tanken ikke vil flyve væk fra dit hoved og bliver hos dig som en skygge, der vil sætte sig på resten af dine følelser og tanker…stop.
Alt, hvad bekymringer gør, er at distrahere dig og gøre dig angst. Find et tidspunkt, hvor du kan få lov til at dvæle dybt ned i problemet, så du ikke går og hører dens ekko hele dagen.
Det bedste er det godes fjende
Det var, hvad Voltaire sagde. Og nogle gange mister vi en masse tid og energi ved at lede efter den bedste løsning, den perfekte. Afsæt noget tid til at se efter alternativer og løsninger.
Men når den tid er gået, er du nødt til at træffe en beslutning. Selvom alle dine løsninger langt fra ser perfekte ud, er det tid til at træffe et valg, som skal være det “bedste af de dårlige løsninger.”
Vær modig, hvis du ønsker at undgå, at bekymringer stopper dig
Der behøver ikke være et problem eller en bekymring bagved hver løsning. Vi vokser og imens internaliserer vi tanken om, at bekymringer er nødvendige for at kunne løse et problem. Men du kan foretage dig noget uden at skulle bekymre dig. Det er et spørgsmål om at acceptere tingene og vide, at du vil gøre alt, hvad du kan, for at have kræfter til at løse det.
Bagved bekymringerne
Bagved bekymringerne er der en smuk solnedgang. Nogle gange ryster jordskælv eller torden alting…for en tid. Andre gange stiger solen op, det regner og der er en smuk regnbue. Nogle gange sker det alt sammen på samme dag.
Det, jeg gerne vil sige, er, at hvis vi opholder os for længe ved den mur af frygt for, hvad der måtte være på den anden side, så vær sikker på, at det, der kommer forud, ikke vil forandre sig.
Vi mister tid og skyerne forsvinder ikke. De går også om på den anden side af muren. Det er derfor, du tager en paraply med dig, hvis du ikke vil være våd. Og skulle du ikke have en paraply, så nyd regnen.
“Se ikke på uret, gør som det. Bliv ved med at gå.”
-Sam Levenson-