Myten om Prometheus i dagens verden: Fremskridt og transhumanisme

Myten om Prometheus hjælper os med at forstå vores forhold til fremskridt og fremkomsten af filosofiske strømninger som transhumanismen.

Skrevet og kontrolleret af filosof Matias Rizzuto.

Sidste ændring: 18 maj, 2023

Myten om Prometheus er en af de vigtigste græske myter. Prometheus er berømt for at stjæle ilden fra guderne for at give den til menneskene og er gennem tiderne blevet betragtet som fremskridtsguden. I dag kan myten hjælpe os med at reflektere over transhumanisme.

Gamle historier har den fordel, at de i deres enkelhed kan indfange spørgsmål, der er skjult i den komplekse historiske kontekst, som vi lever i. Takket være deres dybdegående karakter stiller myterne direkte spørgsmål og giver os værdifulde overvejelser om nutidige spørgsmål.

Myten om Prometheus: Fremskridtets gud

Myten om Prometheus henviser til et grundlæggende element i menneskets historie, nemlig udviklingen af teknikken, repræsenteret i forbindelse med ild. Opdagelsen og håndteringen af ilden var den vigtigste milepæl i forhistorisk tid. Ilden ledsagede faktisk aktivt udviklingen af teknologi og civilisation.

Den tjente til at hærde keramiske redskaber og til at smede krigsvåben og arbejdsredskaber. Den fungerede endda som en forbindelse mellem guderne og menneskene via visse ritualer.

Prometheus repræsenterer den symbolske ramme for al kulturel skabelse. Hans navn er sammensat af præfikset pro, der henviser til det, der er før, og roden af verbet mantháno, der almindeligvis oversættes med “at lære” eller “at komme til at kende”. Prometheus var derfor den, der kom til at kende ting før andre. Han var en forsynende gud, der altid var et skridt foran.

På den anden side var hans komplementære tvilling, Epimetheus, den, der altid kom for sent og først tænkte, når han havde handlet. Han stod for klodsethed og manglende logik.

Der findes forskellige fortolkninger af myten om Prometheus. Gennem historien har nogle set ham som en, der ødelagde den naturlige orden. Andre anså ham for at være en heroisk gud, der gav menneskene magt og befriede dem fra naturens ufænomener.

Det pessimistiske syn på fremskridt

Hesiod var en af de første digtere, der skrev myten om Prometheus. Men langt fra at gøre Prometheus til en heltefigur fremhæver Hesiod i sin version den overtrædelse, han begik mod guderne.

Zeus straffede Prometheus og hele menneskeheden med en uendelig række af onder. Hesiod mente, at Prometheus havde forstyrret den kosmiske orden, hvilket forklarede verdens ubalance og ondskab. Ud fra dette synspunkt ses fremskridt som synonymt med menneskets forfald.

Man kan sige, at denne version er konservativ. Det skyldes, at den forsøger at opretholde den etablerede orden og rynker panden mod enhver udfordring af autoriteterne. Som regel er de visioner, der manifesteres mod fremskridtet, baseret på argumentet om, at der i fortiden var en kosmisk orden, som gradvist forværredes i takt med civilisationens fremgang.

På den anden side er der en fortolkning, der ligger tættere på vores tidsalder, og som er værd at overveje. Det er tanken om, at den industrielle aktivitets uhæmmede fremgang bryder miljøets naturlige balance og tiltrækker alle mulige ulykker til menneskeheden.

Faktisk viser de økologiske katastrofer, der er opstået i det forrige århundrede, at vores naive tillid til fremskridtet har en mørk side. Desuden er det nye ikke altid nødvendigvis bedre.

Det optimistiske syn på fremskridt

Andre forfattere, som Aischylos, så Prometheus som en velgører for menneskeheden. Han mente, at det var takket være Prometheus, at menneskene ikke kun nød godt af ild, men også af mange andre fordele. I denne fremstilling ses Prometheus som grundlæggeren af civilisationen. Han gav kunstneriske evner, herunder bygning af huse, viden om landbrug og endog skrift og matematik.

På samme måde fordelte Epimeteus ifølge Platon blandt alle levende væsener de kvaliteter, der skulle tjene dem til at overleve på jorden. Da menneskene ankom, havde han imidlertid opbrugt alle sine evner og efterlod dem “nøgne, barfodede og uden overtræk eller våben”.

Derfor stjal Prometheus ilden. Han leverede den til disse forsvarsløse og glemte skabninger i form af teknologi og viden. De var derfor i stand til at skaffe sig selv sko, tøj og mad.

Denne seneste version har en nyhed. For i denne beretning bliver Prometheus ikke straffet for sin overtrædelse. I stedet ser Zeus, at selv om menneskene havde fået teknologi, så besad de ikke kunsten at føre politik. Det betød, at de havde en tendens til at angribe hinanden.

Derfor sendte han Hermes for at uddele moralsk sans og retfærdighed til dem alle på lige fod. Derfor gjorde han fredeligt liv i byerne og venskabsbånd mulige.

Myten om Prometheus og transhumanisme

Transhumanisme er en aktuel filosofisk strømning, der ser mennesket som noget, der skal overvindes. Dette kan ske gennem bioteknologiske implementeringer, genetiske ændringer og robotimplantater. Faktisk enhver form for teknologi, der besidder menneskelige egenskaber, som ikke er givet af livets og evolutionens naturlige forløb.

For transhumanismen er det paradoksalt nok søgen efter at overskride den menneskelige tilstand det, der kendetegner os som art. Biofysikeren og transhumanisten Gregory Stock bruger figuren Prometheus til at erklære, at det at stjæle ild fra guderne er typisk for “det at være menneske”. For ham er bioteknologiske ændringer, der skal forbedre vores naturlige tilstand, uundgåelige og ønskelige.

Derfor fremstilles Prometheus ud fra dette synspunkt som en transgressiv helt, der befrier os fra naturlige begrænsninger. Det er imidlertid værd at spørge, om tekniske forbedringer er tilstrækkelige/nødvendige, for at vi kan opnå og overleve.

Er teknologisk fremskridt, udryddelse af sygdomme og forlængelse af den forventede levetid tilstrækkeligt til at overvinde naturlige hindringer, så samfund kan leve lykkeligt?

Er fremskridt alene nok?

Der er bestemt mange fordele ved forbedringer af livskvaliteten. Men disse forbedringer forekommer forgæves og ubetydelige uden den form for social orden, der sikrer velstand og fred mellem mennesker. Desuden opnås en moralsk sans, der legitimerer lige rettigheder, som Platon kunne påvise i myten om Prometheus, ikke blot gennem teknologiske fremskridt.

Tillid til, at fremskridt nødvendigvis vil føre til en forbedring af menneskeheden, kan virke naiv. Der er trods alt mange forskellige faktorer, der gør velfærd mulig. Transhumanistiske holdninger, der blindt stoler på den bioteknologiske udvikling, mister den sociale dimension af mennesket af syne.

Som Platon påpegede, har vi brug for en borgerlig og moralsk sans, der tjener som rettesnor for vores handlinger. En, der opretholder freden og forhindrer os i at slås med vores medmennesker.