Modstandsdygtighed under coronavirus-krisen
Det er en kliché, det ved vi, men det er stadig nødvendigt og inspirerende. At anvende modstandsdygtighed under coronavirus-krisen er ikke kun en anbefaling eller en besked, man bør dele på de sociale medier. Vi taler om en øvelse i psykologisk helbred, der er nøglen til at åbne skatte, som kan transformere vores dagligdag.
For det første er modstandsdygtighed ikke et træk. Det er helt sikkert ikke en mekanisme, som mennesker aktiverer som en autopilot, når tingene bliver komplicerede.
I stedet er det mere en slags proces, en muskel, som man bliver nødt til at træne og styrke, velvidende, at den vil svigte dig nogle dage og efterlade dig med en følelse af svaghed, hvor du knap nok er i stand til at bære verdens vægt.
For at Nietzsches famøse ordsprog, “Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere”, skal blive sandt, så bliver du nødt til at sikre, at du ikke lader modgang vælte dig eller tage alle dine ressourcer væk. Og dette er noget, som kan ske for os alle på et hvert givet tidspunkt.
Vi kan alle falde og endda give op i et stykke tid. Der er dog en forpligtelse til at rejse sig fra ruinerne og rejse sig fra sin egen aske i flammer med håb og mod.
Vi ønsker at understrege, at dette er en kompleks proces, som kræver forpligtelse. At blomstre blandt støv og ruiner er en af de mest komplicerede, men smukke processer, som et menneske kan gå igennem.
Lektioner i modstandsdygtighed under coronavirus-krisen
At leve et godt liv er en proces, ikke en tilstand, sagde Carl Rogers, psykoterapeut og eksponent af den humanistiske tilgang i psykologi.
Det samme gælder lidelse, frygt og kriser. Lidelse er ikke en sindstilstand. Vi er her ikke for at lide. Det er heller ikke en forpligtelse til at have det dårligt for at kunne vide, hvad livet handler om. Smerte bør altid være noget midlertidigt og bør blot være endnu en proces i livet.
For at denne proces skal være kortvarig og nyttig til, at vi kan tilpasse os meget bedre til vores omgivelsers kompleksitet, så bliver vi nødt til at lære at være modstandsdygtige. Hvad betyder det dog helt præcis?
I virkeligheden, selvom vi er vant til at høre dette begreb, så er det en idé, som kommer fra fysikverden og det begyndte at blive anvendt indenfor psykologien i 1940´erne.
Simpelt sagt, er det et menneskes evne til at komme sig over modgang uden at blive svækket. Mens fysik og ingeniørarbejde lægger vægt på idéen om, at disse “modstandsdygtige materialer” kan vende tilbage til deres naturlige tilstand, efter de er blevet påvirket, så er dette ikke tilfældet indenfor psykologi.
Sandheden er, at efter en person har oplevet en svær situation, så bliver de aldrig den samme igen. Vi vender ikke tilbage til vores oprindelige tilstand. I stedet forbedres vi og lærer nye evner til at håndtere ting bedre, i takt med at vi bevæger os igennem livet. Lad os se nærmere på alt dette.
Nej, du er ikke 100% modstandsdygtig
Vi bliver nødt til at lære modstandsdygtighed i coronavirus-krisen; vi alle bliver nødt til at blive modstandsdygtige. Noget, som vi ved fra psykologien, er dog, at meget få mennesker er 100% modstandsdygtige.
For at tjekke, hvor godt du klarer dig, kan du se på Connor-Davidson modstandsdygtighedsskala (CD-RISC-25). Test dig selv med de følgende udsagn:
- Jeg kan nemt tilpasse mig forandring.
- Jeg kan effektivt håndtere en hver komplikation og uforudset hændelse.
- I det store hele, prøver jeg at se de positive sider af tingene, når jeg står over for problemer.
- Jeg kan håndtere stress.
- Jeg kommer mig som regel ret hurtigt over en sygdom, ulykke eller andre problemer.
- Jeg er god til at opnå mine mål.
- Når jeg er presset, tænker og handler jeg med klarhed og beslutsomhed.
- Fiaskoer tager ikke modet fra mig.
- Jeg ser mig selv som en stærk person, når jeg står over for livets udfordringer og problemer.
- Jeg håndter følelser såsom sorg, frygt og vrede på en dygtig måde.
Det er i din natur og du bør udvikle det
Columbia University udførte et detaljeret studie for at opdage den psykologiske indvirkning af hændelsen den 9. september på de overlevende.
En ting, de fandt frem til, var, at raten for posttraumatisk stress ikke var så høj, som man i første omgang troede. Mange af ofrene viste bemærkelsesværdig modstandsdygtighed.
65% af testpersonerne viste en bemærkelsesværdig bedringsproces, hvor de anvendte flere forskellige strategier. Den første var at acceptere deres egen sårbarhed. De forstod, at vi alle kan lide under effekten af modgang i vores liv, og at vi har “ret” til at lide, føle sårbarhed og være såret.
De forstod også, at alle har en indre kraft eller styrke, som kan hjælpe dem på vejen mod bedring. På vejen kan vi lære fra det, vi har oplevet, og se vores nuværende situation på en bedre, mere sikker og mere forhåbningsfuld måde.
Modstandsdygtighed under coronavirus-krisen: At acceptere og forberede sig på forandring
Nassim Taleb, forfatteren bag bøger så interessante som The Black Swan, skrev for ikke så længe siden, at der er en idé om modstandsdygtighed under coronavirus-krisen, som vi bliver nødt til at forstå. På trods af det faktum, at ordet “modstandsdygtighed” er blevet populært, så foretrækker han at fjerne det fra denne ligning.
At modstå betyder at samle styrke til at modstå noget, som rammer og undertrykker os. Ifølge Taleb, er dette ikke tidspunktet, hvor vi bør spilde energi på at gøre en indsats; det er tid til accept og noget andet. Vi bliver nødt til at foreberede os selv på forandring og det betyder at anvende en anden form for energi.
Modstandsdygtighed under coronavirus-krisen indebærer behovet for forandring og transformation. Dem, der blot prøver at modstå, vil altid forblive det samme sted. Vi bliver dog nødt til at bevæge os fremad – først ved at overleve og sikre vores velvære.
Fremtiden vil medbringe stor forandring og kun det modstandsdygtige hjerte og sind vil være i stand til at tilpasse sig og drage nytte af dette nye kapitel i samfundet. Det er et godt tidspunkt til at reflektere over alt dette.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bonanno, G. A., Galea, S., Bucciarelli, A., & Vlahov, D. (2006). Psychological resilience after disaster: New York City in the aftermath of the September 11th terrorist attack. Psychological Science, 17(3), 181–186. https://doi.org/10.1111/j.1467-9280.2006.01682.x