Mikrobiota i tarmsystemet og afhængighed

Vidste du, at tarmsystemet har sit eget nervesystem, som kommunikerer med hjernen? Som et resultat af dette er forskerne begyndt at forske i forholdet mellem mikroorganismer i tarmene og lidelser såsom afhængighed.
Mikrobiota i tarmsystemet og afhængighed

Sidste ændring: 04 november, 2020

På grund af en lang række bidragende faktorer er afhængighed ofte en meget vanskelig sygdom at behandle. Derfor forskes der stadig i de forskellige mekanismer og mulige behandlingsformer. I dag ved vi langt mere om de forskellige faktorer, som kan udløse afhængighed, inklusiv den rolle, som mikrobiota i tarmsystemet spiller, for abstinenser og udtrapning af medicin.

Mikrobiota er mikrober, som lever i mund, vagina, hud og tarme. Forskere har allerede knyttet dette økosystem sammen med et stort antal lidelser såsom autisme, parkinsons sygdom, angst og skizofreni. Faktisk ser det også ud til at spille en rolle for udviklingen afhængighed.

Tarm-hjerne-aksen

I dag ved vi, at fordøjelsessystemet har sit eget nervesystem, det enteriske nervesystem, som består af mere end 500 millioner neuroner. Det kommunikerer med centralnervesystemet og bidrager til balance i hjernen og hjernefunktionen.

Kommunikationen mellem disse to systemer er dynamisk og tovejs. Det betyder, at tarmbakterierne kan modificere den neurale aktivitet og omvendt. Men fordi hjernen er beskyttet af en blod-hjerne barriere er denne påvirkning ikke direkte.

Neurotransmitterne i tarmsystemet handler gennem cellerne i tarmvæggen og kommunikerer på denne måde med centralnervesystemet.

Eksperter har fundet ud af, at hele det enteriske nervesystem er i stand til producere store mængder neurotransmittere i kroppen inklusiv dopamin, GABA og serotonin.

Mikrobiota i tarmsystemet og afhængighed

Stofmisbrug opstår, fordi det aktiverer hjernens belønningscenter, idet det stimulerer udskillelsen af neurotransmittere såsom dopamin. Dette skaber en behagelig følelse, som hjernen hurtigt vænner sig til. Resultatet bliver, at der kræves en højere og højere dosis, oftere og oftere.

Som tidligere nævnt ved vi nu, at det enteriske nervesystem også producerer neurotransmittere såsom dopamin, og at det kan føre til udviklingen af diverse sygdomme, hvis der er ubalance i tarmsystemet. Dette kan igen gøre økosystemet modtagelig overfor afhængighed med meget dramatiske resultater.

Mikrobiota i tarmsystemet og alkoholisme

I 2014 udgav forskere en undersøgelse, hvor de analyserede forholdet mellem tarmbakterier og alkoholafhængighed. For at gøre det forsøgte forskerne at finde ud af, om der havde været forandringer i tarmpermeabilitet og mikrobiota hos de personer, som led af alkoholisme, og hvorvidt dette hang sammen med deres afhængighed.

De opdagede, at de personer, som havde udviklet utæt tarmsyndrom (som øger tarmpermeabiliteten) havde højere angstniveauer og værre abstinenssymptomer.

Derudover bemærkede forskerne forandringer både i sammensætningen i mikrobiota samt deres aktivitetsniveauer. De konkluderede, at mikrobiota i tarmsystemet spiller en væsentlig rolle for afhængighed, og kan øge risikoen for tilbagefald.

Afhængighed af mad

Eksperter har også set på forholdet mellem mikrobiota og afhængighed af mad ved at analysere raske personers afføring sammen med deres BMI og hjernescanninger. For at gøre det fokuserede de på metabolitter, som produceres under nedbrydningen af tryptofan, hvilket er en aminosyre, som findes i mange madvarer.

Når det nedbrydes, omdannes det til serotonin. Dermed har det en stor indflydelse på humør og adfærd.

Denne proces har to implikationer. For det første, når først tryptofan er blevet nedbrudt af tarmbakterierne, udskilles det fra kroppen gennem afføring. For det andet omdannes tryptofan under nedbrydningsprocessen til indol, som er en metabolit involveret i tarm-hjerne-aksen.

Forskere fandt ud af, at indol hang sammen med en større sandsynlighed for fedme og et ukontrolleret madindtag. Det skyldes sandsynligvis dens indflydelse på hjernens belønningscenter, hvilket især galdt kredsløbet relateret til mandelkernen

Behandlingsmuligheder

Disse fund giver et andet perspektiv på afhængighed, ligesom der er nye mulige behandlingsformer. Eksperter håber, at man ved at genoprette balancen i tarmfloraen vil kunne hjælpe med at lindre visse aspekter ved afhængighed.

For eksempel foreslår nogle forskere at ændre i tarmhormonerne. Andre foreslår derimod behandlinger, som kan være yderst effektive, selvom de er simple og ofte bruges indenfor kinesisk medicin.

Dette indebærer metoder som fækal mikrobiota transplantation. Denne procedure består i at transplantere fæces, hvori læger overfører mikroorganismer fra en rask donor til en modtagers tarme. Det er for nu kun en teori at bruge det indenfor andre lidelser.

Dog bliver forskerne ved med at forske i tarmenes mikrobiota og dens rolle i afhængighed og andre sygdomme, i håbet om at finde nye fremtidige behandlinger. Indtil videre har denne behandlingsform kun vist sig effektiv overfor kronisk colitis.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.