Midtvejskrise? Nej, det er en opvågnen!
Af en eller anden grund tror vi stadig, at enhver person kommer til at gå igennem en midtvejskrise. I stedet oplever mange af os, der når aldre som 40 og 50 år, en opvågnen.
Det er en mulighed for at tilsidesætte gamle overbevisninger, stereotyper og måder at gøre ting på. Det er en mulighed for at genfinde sig selv, og planlægge en ny og bedre vej mod fremtiden.
Hvis der er et ord, som folk har en tendens til at bruge for meget, så er det ordet krise. Der er sociale kriser, økonomiske kriser, kulturelle kriser og for ikke at nævne alle vores personlige kriser.
I stedet for at være noget, der sker af en specifik grund, eller en gang i mellem i løbet af vores liv, bliver vi nærmest ført til at tro, at mennesker lever i et permanent stadie af ændringer, kriser og op- og nedture.
“Frygt ikke langsomme ændringer. Du bør kun frygte at stå stille og forblive ubevægelig.”
– Kinesisk ordsprog-
Den nye generation
Hvis vi stopper og analyserer dette udtryk for en stund, opdager vi noget. Klinisk set involverer en krise, et midlertidigt stadie af uorganisering. Dette betyder, at en person ikke føler sig i stand til at håndtere en bestemt situation med de metoder og ressourcer, som de har haft til rådighed hidtil.
Der er også truslen ved et forestående traume. Dette traume har oftest noget at gøre med, at deres egne forventninger er truede eller kollapser.
Hvis vi anvender denne definition af den såkaldte midtvejskrise, vil vi opdage, at mange af disse kriterier ikke bliver opfyldt fuldt ud. I hvert fald ikke for den nye generation af mænd, og især kvinder, som allerede har nået denne milepæl i deres liv. De nye generationer udfordrer allerede de traditionelle ideer, som er forbundet med denne tid i deres liv.
Disse ideer fremhæver krise og vanskeligheder. I stedet har vi nu nået det, som mange definerer som en “opvågnen”. Folk vil opnå noget bedre. Der er en positiv genopfindelse, hvor man bliver styrket og oplever en personlig vækst.
Findes midtvejskrise stadig i dag?
I psykologi erfarer vi, at ethvert stadie af et menneskes eksistens involverer en række udfordringer og vanskeligheder.
Disse såkaldte udviklingskriser eller overgange, sker på bestemte tidspunkter mellem barndommen og alderdommen, hvor der ofte er forskellige forstyrrelser, der truer vores identitet, forventninger og følelse af kontrol. Mennesket er derfor forpligtet til at efterlade bestemte idéer og acceptere nye realiteter.
Vi har altid antaget, at der er bestemte kriser, som er “forudsigelige”, eksempelvis ungdommen. Men i disse dage, undergår den såkaldte midtvejskrise ændringer, der kræver en omdefinering af udtrykket.
Indtil for nyligt antydede det at gå fra livets “sommer” til “efterår” kun en ting; at acceptere, at ungdommen er ovre og at ændringer er på vej. Ændringer såsom aldring, menopause, at miste sine forældre og at børnene flytter hjemmefra.
I dag er vi dog begyndt at se tingene på en anderledes måde. Vinden har skiftet retning, og nye idéer ankommer.
Modenhed er ikke synonymt med tab, men snarere gevinst
Nu er der mange stemmer, der kræver, at udtrykket midtvejskrise ændres til noget i stil med “en søgen efter identitet ved midtpunktet af vores liv”. Der er ingen tvivl om, at der sker en overgang. Men i stedet for at noget skulle gå tabt, sker der i stedet en personlig søgen.
Der er en iver for at efterlade en del af vores liv for at træde ind i et nyt stadie. Et stadie med bedre ressourcer, mere frihed og en klarere identitet.
Der er en tid i vores liv, hvor vi indser følgende:
- Der er ingen lyst til at gå tilbage i tiden, for at genvinde de kræfter og den energi, som vi havde for 20 år siden.
- Der er en overbevisning om, at fortiden har været godt levet. Den har været nyttig, men nu skal vores senere år bruges til at fremme os mod personlig tilfredsstillelse.
- Mange mennesker, især kvinder, indser, at det, de vil, er at finde deres plads i verden. Dette kan være en impuls mod store forandringer i vores liv.
En tid med udfoldelse
Sociale netværk er en reflektion af vores moderne virkelighed. For at forstå essensen af disse ændringer i den såkaldte midtvejskrise, behøver vi kun at tage et kig på hashtagget #FaB (“fifty and beyond”).
Der finder vi en generationsbevægelse, fuld af livskraft. Dette er, fordi en moden alder ikke betyder, at man er gammel. Det er ikke et tab; det er en gevinst og vigtigst af alt er det vækst.
Folk i 50’erne er i dag meget aktive, både intellektuelt og professionelt. De er de menneskelige ressourcer, der tilbyder ekspertise til virksomheder og kvalitet til enhver organisation eller projekt.
Dette er, fordi de har en større kritisk sans og ved, hvordan man løser problemer bedre. De har en livstid af erfaring, og dog kan de stadig lære nye ting, holde sig opdateret og ofte bruge horisontal tænkning.
Ligeledes må vi ikke ignorere den ustoppelige, og meget opmuntrende sociale forandring, som kvinder oplever. Vi ser dem opnå magtpositioner og udføre deres egne ledelsesprojekter. Det er også tydeligt, at når de når midalderen, er de i stand til at foretage drastiske ændringer i deres liv for at kunne opfylde deres ungdomsdrømme.
Vi bestemmer selv, hvornår vi bliver gamle
For at konkludere er den såkaldte midtvejskrise altså ikke så kritisk, som den har været. Intet er tabt i midalderen, i stedet opnår man en masse. Gamle værdier eksisterer ike længere, og glæde er ikke udelukkende relateret til ungdom. Trivsel, opfyldelse og håb er ikke længere forbundet med alder.
Man begynder først at ældes den dag, man stopper med at lave planer for fremtiden. Dagen hvor ens formål er sløret, og skyggerne af frygt og begrænsninger skinner frem.
Lad os stoppe med at kalde det en krise! Lad os kalde det, hvad det i virkeligheden er: en opvågnen.
