Melatonin og meditation: Hvad er sammenhængen?

Er der nogle fordele ved meditation, der kan forbedre vores søvn?

I dag skal vi snakke om sammenhængen mellem melatonin og meditation. Læs videre og bliv klogere på det hele!

Der er mange videnskabelige beviste effekter ved meditation. Nogle af de mest interessante er dem, der involverer kemien i din krop. Meditation kan i den grad stimulere hormonerne, der er så vigtige for din sundhed. I dag vil vi fokusere specielt på den sammenhæng, der er mellem melatonin og meditation.

Udover det faktum at det kan hjælpe dig med at opnå mental ro og booste dit energiniveau, så viser nogle undersøgelser, at regelmæssig meditation øger melatoninniveauet i din krop. Melatonin er et hormon, der hjælper din krop med at regulere søvnen. Din krop udskiller mere af det i dit blod, når du går i seng, så du kan forbedre kvaliteten af din søvn.

Melatonin er produceret af aminosyren tryptophan i pinealkirtlen. For århundrer siden kaldte folk også denne kirtel for “sjælens sæde.” I mange østlige kulturer dirigerer folk strømmen af energi fra pinealkirtlen, mens de mediterer. 

Hvad siger forskningen om melatonin og meditation?

Et forskerhold fra University of Massachusetts undersøgte sammenhængen mellem melatonin og meditation i 1995. Denne undersøgelse viste noget helt vildt fascinerende og vigtige data omkring sammenhængen mellem melatonin og meditation.

Målet med denne undersøgelse var at se, om der var en sammenhæng mellem regelmæssig bevidst meditation og en forøgelse af melatoninniveauet i kroppen. For at gøre dette samlede de urinprøver fra deres forsøgspersoner midt om natten for at tjekke det for 6-sulfatoxymelatonin.

Dette kemiske stof er et produkt af nedbrydningen af melatonin, som kan give os præcis information om niveauet af melatonin i blodet. Tidligere undersøgelser havde påvist, at melatonin er fotofølsomt, men det antydede også, at det kunne være psykosensitiv.

Melatonin og meditation

De opdagede overraskende ting: Folk, som mediterede regelmæssigt, havde meget højere niveauer af melatonin end folk, der ikke udøvede meditation.

En lignende undersøgelse viste, at hvis man dyrkede meditation lige inden sengetid, ville det booste melatoninniveauet for den nat. Det ville dog ikke booste det de følgende nætter, hvis personen ikke dyrkede meditation. Dette antyder, at du er nødt til at dyrke meditation regelmæssigt, hvis du vil booste dit melatonin.

Ved at studere fysiologiske data, mens folk sover, kan man også opnå værdifuld information. Folk, som regelmæssigt dyrkede meditation, tilbragte mere tid i den dybe søvnfase. De havde stærkere alfa og theta bølger og en del delta aktivitet i baggrunden. Man kunne også se, at de fandt et højere niveau i deres REM søvn.

Hvordan fungerer det?

Meditation hjælper med at regulere din hypothalamus-hypofyse-adrenalin akse. Med andre ord, så regulerer det din krops kortisol- og catecholaminmængder. Det har også vist sig, at meditation kan øge din dehydroepiandrosteron, hormoner såsom væksthormon, thyroidstimulerende hormoner, prolactin og selvfølgelig melatonin.

Melatonin har en hynotiserende virkning, fordi det sætter sig i din suprachiasmatiske kerne. Det har også nogle antioxidantiske immunmodulerende virkninger. Det er ikke bare en vigtig antioxidant. Det får dig også til at føle dig godt tilpas og giver dig velbehag.

Meditation ser også ud til at være en god måde at booste din koncentration på. Dette sker ikke bare på grund af dit melatoninniveau. Det har også en indvirkning på prækursorer til melatonin, især med stoffer som serotonin og noradrenalin. Desuden sløver det din levers metabolisme og stimulerer din pinealkirtel.

Melatonin og aldring

Melatoninproduktionen har en tendens til at falde, efterhånden som du bliver ældre. Dette fald betyder, at dit søvnmønster vil forandre sig med alderen. Efterhånden som årene går, vil dit sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem have meget mindre aktivitetsniveauer.

Dette fald aktiverer det autonome nervesystem. Resultatet er et fald i de genoprettende egenskaber i den tid, du sover. Ved at meditere regelmæssigt, kan du dog reducere dit autonome nervesystems aktivitet, mens du sover. Thetabølgers aktivitet i midten af din hjerne vil også holde den parasympatiske aktivitet i skak.

Konklusion

Baseret på alle de undersøgelser og forskning, vi har nævnt her, kan du bestemt konkludere, at regelmæssig meditation (især Vipassana meditation) har gennemgående gode effekter. Det skaber biologiske forandringer meget lig med det, som de genopbyggende selvregulerende funktioner i søvnen har.

Det er sandt, at meditation kan hjælpe dig med at tilpasse din kvalitet af søvnen, det er en ressource, der kan have en stor indvirkning på din sundhed og din hjerne og kroppens homøostase. Det er også et vindue for os til bedre at forstå vores krops søvnmekanismer og vores bevidsthed.