Martin Seligman og positiv psykologi

Baseret på Konfutse, Mencius og Aristoteles opfattelser af lykke sammen med moderne teorier om motivation, mener Martin Seligman, at lykke kan bygges ved at arbejde på tre meget specifikke aspekter. Det er det behagelige liv, det gode liv og det meningsfulde liv.

Martin Seligman, kendt pioner inden for positiv psykologi, forklarer, at lykke ikke altid afhænger af vores sociale status, religion eller fysiske skønhed. Lykke er faktisk en unik kombination af det, han kaldte “karakteristiske styrker”, som en følelse af menneskelighed, temperament, udholdenhed og evnen til at leve et meningsfyldt liv.

At tale om Martin Seligman er at tale om en ny æra i psykologien. Det var i 90’erne, da han som præsident for American Psychological Association (APA) holdt foredrag om at tage fat på noget, han betragtede som vigtigt: Psykologien skulle tage et nyt skridt. Vi var nødt til at studere menneskelig lykke fra et videnskabeligt perspektiv. Så kunne folk leve et mere givende liv.

Indtil da havde de fleste psykologiske studier fokuseret på at adressere psykiske sygdomme og deres behandlinger. Faktisk er Seligman selv mest kendt for sit arbejde med tillært hjælpeløshed.

Men som det altid sker på et tidspunkt i vores liv, er der sket noget, der pludselig tvang ham til at reflektere dybt. Han forklarer det i sin bog “The Optimistic Child“.

Martin Seligman blev inspireret af sin datter

En morgen legede hans datter Nikki, som var 6 år, med nogle blade i gården. Pigen råbte og løb rundt, fuld af entusiasme og energi. Hendes far, Martin Seligman, kunne imidlertid ikke arbejde midt i al den larm. Han kunne ikke gøre for det; han endte med at råbe for at få hende til at være stille.

Derefter sagde den lille pige med usædvanlig modenhed for sin alder, at hun havde lyst til at skrige og græde. Hans reprimande fik hende til at ville græde, som hun gjorde, da hun var yngre. Men hun ville ikke tillade det. Hun vidste, at hun ikke længere var en baby og derfor ville hun styre sig selv.

Hun fortalte ham også, at da hun allerede havde lært, at hun ikke skulle lade sig rive med, skulle hun også kontrollere sit temperament. På den måde ville hun “være lidt ældre”. Den lille tale fra sin datter ændrede Martin Seligman’s liv.

Martin Seligman og positiv psykologi

Martin Seligman var en pioner inden for positiv psykologi. Men selve udtrykket blev udtænkt af Abraham Maslow. Maslow formulerede dog sine teorier på en meget intuitiv måde og med næsten ingen empiriske og metodologiske beviser. Han efterlod sin interessante arv i hænderne på en ny generation af psykologer, der i begyndelsen af 90’erne har skabt en skole inden for lykkeområdet.

De psykologer, der tog stafetten, herunder Seligman selv, Ed Diener og Mihaly Csiskzenmihalyi, dykker ned i studiet af positive følelser ud fra et strengt videnskabeligt perspektiv. De ønsker at finde ud af, hvilke processer, dynamik og situationer, der har størst betydning for vores helbred, ydeevne og overordnede tilfredshed med livet. Også noget, som Martin Seligman understregede på det tidspunkt, er, at målet bør være at lære folk at være lykkeligere.

Også baseret på Konfutse, Mencius og Aristoteles opfattelser af lykke sammen med moderne teorier om motivation, var hans konklusion, at lykke kan bygges ved at arbejde på tre meget specifikke aspekter.

1. Det behagelige liv

Når du hører ordet “behageligt”, kommer et ret hedonistisk koncept måske frem i tankerne, som et liv rettet mod simpel glæde, ingen større forhåbninger. Men der er ikke, hvad Martin Seligman mener.

• Et behageligt liv består i at opmuntre positive følelser og gøre dem varige.
• Hvordan? For det første skal vi dække vores grundlæggende behov. Dette er det første trin i Maslows pyramide: Mad, sikkerhed, tilknytning og anerkendelse.
• Ligeledes er det vigtigt at finde en balance mellem vores fortid, vores nutid og vores fremtid.
• Til dette foreslår Seligman følgende:
  • Vi må være taknemmelige og vide, hvordan vi kan tilgive, hvad der skete i fortiden.
  • Det er nødvendigt at vide, hvordan man håndterer negative følelser i nutiden. Vi skal udvikle opmærksomhed og nye måder at være glad for nutiden på.
  • Vi skal også se på fremtiden med håb og optimisme.

2. Det gode liv

At nyde et virkelig godt liv er ikke så let, som vi først tror. Lykke er ikke altid synonymt med rigdom, magt eller social succes. Lykke får os til at nå vores potentiale til at føle os bedre, mere fri og lykkeligere.

Martin Seligman skabte et klassifikationssystem af menneskelige styrker med Dr. Christopher Peterson, en ekspert inden for håb og optimisme. Formålet med dette system var at bestemme præcist, hvad vi skal arbejde på hver dag for at forbedre dette potentiale. Det er følgende:

Menneskelige dyder

1. Visdom og viden.
2. Mod.
3. Kærlighed og menneskelighed.
4. Retfærdighed.
5. Mådehold.
6. Åndelighed og ophøjethed.

Personlige styrker

• Visdom og viden
  • Nysgerrighed og interesse for verden.
  • Kærlighed til viden og læring.
  • Bedømmelse, kritisk tænkning, åbenhed.
  • Opfindsomhed, originalitet, praktisk intelligens.
  • Perspektiv.
• Mod
  • Tapperhed.
  • Udholdenhed og flid.
  • Integritet, ærlighed, ægthed.
  • Vitalitet og lidenskab
• Menneskelighed
  • Kærlighed, tilknytning, evne til at elske og blive elsket.
  • Sympati, venlighed, generøsitet.
  • Emotionel, personlig og social intelligens.
  • Retfærdighed, borgerlige styrker.
  • Borgerskab, høflighed, loyalitet, teamwork.
  • Sans for retfærdighed, upartiskhed.
  • Ledelse.
• Mådehold.
  • Evne til at tilgive, barmhjertighed.
  • Beskedenhed, ydmyghed.
  • Forsigtighed, diskretion.
  • Selvkontrol, selvregulering.
• Ophøjethed.
  • Påskønnelse af skønhed og ekspertise, evne for forbløffelse.
  • Taknemmelighed.
  • Håb, optimisme, projektion mod fremtiden.
  • Humoristisk sans.
  • Åndelighed, tro, religiøs forstand.

3. Det meningsfulde liv

Det meningsfulde liv er tæt forbundet med toppen af Abraham Maslows pyramide. Her bruger vi de dyder og styrker, vi udviklede, til at bidrage til andres lykke. Det er altruisme. Seligman definerer dette som udøvelse af godhed, kunsten at vide, hvordan vi hæver os selv over den simple personlige fornøjelse af at stille os til tjeneste for dem omkring os.

Som konklusion fortsætter positiv psykologi med at have en vigtig og inspirerende plads i vores samfund. Imidlertid er tilgangen blevet kritiseret. Der er ikke mangel på nej-sigere og dem, der minder Seligman om, at virkeligheden er for kompleks til at passe til denne model. De siger, at markere lykke som “positiv” indebærer, at følelser som sorg, vrede eller frustration er “negative”. De ønsker ikke, at deres transformationsevne skal overses.

Som det er, er Martin Seligman en af de mest fremtrædende psykologer i dagens verden, og hans seneste bog “Homo Prospectus” er endnu et bevis.