Maladaptive dagdrømme: Når du dagdrømmer for meget

Maladaptive dagdrømme er tegn på et besynderligt syndrom. Personen, der lider af det, tilbringer meget af deres tid opslugt af en fantasiverden og helt afkoblet fra virkeligheden. Selvom vi alle dagdrømmer, er der nogle, der overdriver det. Dette overdrevne dagdrømmeri isolerer dem, og de begynder måske endda at forsømme deres ægte liv såsom mad, ansvar og forhold.

Når vi taler om syndromer, føler du dig måske forskrækket. Måske føler du, at vi begynder at se patologi i helt almindelig adfærd. Her vil vi lige slå fast, at enhver form for adfærd vil begynde at blive analyseret fra et klinisk perspektiv, ligeså snart det begynder at forstyrre personen i deres almindelige dagligdag.

Når en person bruger sine fantasier og drømme til at isolere sig selv fra virkeligheden i timevis eller for at flygte fra følelsesmæssig konflikt og trauma, indtil de forsømmer sig selv, så har vi at gøre med psykologisk patologisk adfærd.

Dagdrømmeri er derfor ikke et problem i sig selv. Så længe vi også kan have en fuldt funktionel dag. 95% af befolkningen tilhører denne kategori. Vi fantaserer jo alle sammen, og igennem vores fantasi aktiverer vi uendelige områder i hjernen, der forbedrer vores mentale adræthed. Så strukturer såsom det præfontale cortex, det limbiske system og diverse andre hjerneområder, der har at gøre med sanselig information. Det hjælper os med at reflektere over forskellige livsområder, giver os ny motivation til vores projekter og giver godt humør.

Typisk er dagdrømme korte øjeblikke i vores dag, der fungerer som en mental “nulstilling”. De er øjeblikkelig tilflugt, der hjælper vores velvære. Men det rigtige problem opstår, når vi foretrækker disse private verdner frem for vores ægte liv. Faktisk er der normalt andre underliggende, relaterede problemer i spil, når vi snakker om maladaptive dagdrømme. Det kan inkludere trauma, tvangslidelse eller OCD, underliggende konflikter…

Overdrevne eller maladaptive dagdrømme: Sådan kan du genkende sygdommen

Lidelsen af maladaptive dagdrømme er ikke (endnu) indskrevet i den diagnostiske manual for mentale lidelser (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders eller DSM-V på engelsk). Den forventes at blive skrevet ind i fremtidige udgaver i takt med, der bliver forsket mere i lidelsen og nye terapeutiske tilgange til den. Det var faktisk i 2002, at psykiater Eliezer Somer fra Haifa universitet i Israel først begyndte at snakke om det. Han gav det sit navn og beskrev de tilknyttede symptomer.

Symptomer inkluderer følgende:

• Disse patienter er drømmere; drømmere, der er i stand til at skabe deres egne karakterer og blive opslugt af komplekse, detaljerede og meget livagtige historier.
• Disse fantasier forstyrrer deres virkelige liv. Enhver ting, de bliver udsat for i dagligdagen, kan udløse en ny historie. En ny intern fortælling, de kan fordybe sig i uden at tage sig af det, de var i gang med i øjeblikket.
• De forsømmer deres ansvar, inklusiv mad og hygiejne.
• De har svært ved at sove om natten.
• Når de er vågne, udfører de normalt gentagne eller fastlåste bevægelser, inklusiv deres ansigtsudtryk.
• De taler normalt lavt og mumlende i løbet af deres fantasier, iscenesættelsen af deres eget drømmeri.
• Disse fantasier kan vare i timevis. Når de slutter og medfører en tilbagebringen til virkeligheden, oplever de en høj grad af angst, ligesom med enhver afhængighed.

Hvad sker der bag de maladaptive dagdrømme?

Som vi har nævnt, er denne lidelse stadig i gang med at blive beskrevet og analyseret. Men der er mange psykiatere og psykologer, der dagligt behandler deres patienter med dette. Vi kan også se, at der hyppigt bliver udgivet nye artikler for at opdatere forskningen og teoretiske tilgange. Så vi forstår denne lidelse mere og mere, og den professionelle praksis bekræfter den information, vi allerede har.

Maladaptive dagdrømme forekommer aldrig alene. Andre lidelser eller underliggende problemer fører normalt med den. De er følgende:

• Folk, der har lidt af misbrug eller oplevet andre former for traumatiske oplevelser i løbet af deres liv.
• Patienter med depression kan også vise symptomer på maladaptive dagdrømme.
• Tvangslidelse.
• Borderline personlighedsforstyrrelse.
• Det er også blevet observeret hos folk med en form for autisme.

Behandling af maladaptive dagdrømme

Den professionelle praktikant, der arbejder med patienten, som lider af maladaptive dagdrømme, vil først prøve at finde ud af præcis, hvad den underliggende årsag til lidelsen er. Den terapeutiske behandling vil ikke være den samme for nogen med depression som for en person med tvangslidelse. Det er udfordringen og startpunktet for at behandle denne lidelse.

Det er også interessant at vide, at psykiateren, Eliezer Somer, udviklede en skala, som man kan diagnosticere denne kliniske tilstand ud fra. Den “maladaptive dagdrømme skala (MDS)” har 14 skalaer, man kan bruge til at definere denne lidelse. Den er blevet brugt til at adskille denne tilstand fra andre psykiske lidelser såsom skizofreni og psykose.

Derudover har der været succes med den psykoterapeutiske teknik EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing). Den demonstrerer en høj grad af succes i behandlingen af denne lidelse. Det er en interessant tilgang for at løse de følelsesmæssige problemer forårsaget af traumatiske oplevelser. Den blev opfundet i 1987 af Francine Shapiro.

Der har været lignende succes med kognitiv adfærdspsykologi , hvilket også er en effektiv form for behandling. Denne terapi har følgende mål:

• At forbinde personen med virkeligheden.
• At opfordre til regulerede aktiviteter og tidskontrol.
• At identificere stimuli i dagligdagen, der udløser dagdrømme.
• At forbedre opmærksomheden.
• At promovere en sund livsstil.
• At promovere interesser hos patienten, der integrerer dem i dagligdagen.

For at konkludere, er det vigtigt at vide, hvornår bestemte former for adfærd tager os væk fra vores ansvar og vores mulighed for at nyde et fuldkomment, lykkeligt og ansvarligt liv. Overdreven dagdrømmeri kan nogle gange være som et afhængighedsskabende “stof”, vi bruger for at isolere os selv fra virkeligheden, der pådrager os smerte eller som vi ikke kan finde mening i.