Makrofobi: Frygten for at vente

4 minutter

Vidste du, at der er mennesker, der frygter lange ventetider? Hvorfor sker det? Hvordan kan man behandle denne tilstand? Find ud af det her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog José Padilla.

Sidste ændring: 13 november, 2022

En specifik fobi er en intens og irrationel frygt for et bestemt objekt eller en bestemt situation. Denne frygt er overdreven og overvældende. Faktisk resulterer det i ekstrem nød eller undgåelse. Nogle fobier fokuserer på et bestemt objekt, mens andre er komplekse og knyttet til forskellige situationer eller omstændigheder. Et eksempel på sidstnævnte er makrofobi.

Det anslås, at denne type frygt forekommer hos mellem tre og 15 procent af befolkningen. Desuden oplever nogle personer flere specifikke fobier samtidig. Ifølge APA (American Psychiatric Association) frygter ca. 75 procent af personer med en specifik fobi mere end ét objekt eller én situation. I denne artikel vil vi fokusere på en ikke særlig kendt type fobi: Makrofobi.

Fobien for at vente

Makrofobi er en irrationel frygt. Den er karakteriseret ved følelsen af overdreven og vedvarende angst, hvis en person skal vente i mere eller mindre lang tid. Som enhver anden specifik fobi er makrofobi forbundet med subjektivt ubehag eller funktionel forringelse, der ledsages af en angstreaktion og undgåelse af den frygtede situation. Dens vigtigste karakteristika er:

En uforholdsmæssig stor frygt. Med andre ord er der i virkeligheden ikke tale om en farlig eller truende situation.
Det kan ikke forklares af personen.
Det er uden for personens frivillige kontrol.
Det fører til at undgå situationen.
Den varer ved over tid.
Den er uhensigtsmæssig.
Den er ikke specifik for et bestemt udviklingsstadie eller en bestemt alder.

Symptomer på makrofobi

En ægte fobi for lange ventetider kan observeres hos en person, når vedkommende:

Oplever overdreven frygt ved tanken om at skulle vente i lang tid.
Undgår situationer eller møder, hvor de skal vente for længe.
Føler sig ængstelige under lange ventetider.
Føler sig desperat efter at flygte fra det sted, hvor de venter.

For den person, der lider af denne fobi, kan den blotte tanke om at skulle vente fremkalde fysiske symptomer som f.eks:

Hjertebanken.
Svedeture.
Vejrtrækningsbesvær.
Brystsmerter.
Sløvhed.
Kuldegysninger.
Kvalme.
Rødme.
Rysten.

På det kognitive plan kan personen opleve:

Negative billeder om at vente.
Negative overbevisninger om situationer, hvor de skal vente.
Overbevisninger om deres manglende evne til at vente.
Negative fortolkninger om deres fysiologiske reaktioner.
Påtrængende tanker.
Bekymringer.
En tilstand af alarm.

Et klassisk symptom på makrofobi er undgåelse. Denne adfærdsmæssige reaktion gør det muligt for personen at reducere den affektive indvirkning, som fobien har på hans eller hendes liv. Det hjælper dem dog ikke med at løse det underliggende problem.

Årsager til makrofobi

Der er ingen defineret årsag til makrofobi. Ikke desto mindre kan dens rødder forklares ud fra et kognitivt adfærdsperspektiv. Det kan f.eks. være en konsekvens af associationen mellem lange ventetider og en aversiv stimulus, f.eks. smerte, sygdom, ubehagelige fornemmelser osv.

Det er også blevet foreslået, at det kan være et produkt af læring om visse oplevelser, som andre mennesker har været udsat for (observeret læring). For eksempel kan den ramte som barn have levet sammen med et familiemedlem, der havde denne type frygt. Derfor har de ved observation lært at frygte det samme.

Andre forklaringer, der er blevet formuleret, vedrører tænkestile. Disse er irrationelle eller forvrængede og er et produkt af negative indre dialoger. Den ramte kan have opbygget historier eller dialoger omkring bestemte oplevelser, som har givet plads til fremkomsten af fobien.

Interventioner for makrofobi

Der findes ingen interventioner, der er udviklet specifikt til makrofobi. Når det er sagt, kan den behandles som enhver anden specifik fobi.

Kognitiv omstrukturering

Kognitiv omstrukturering fokuserer på at reducere den lidendes falske overbevisninger om at vente. Samtidig nærer den mere funktionelle forestillinger. I selskab med en terapeut lærer den ramte nemlig at identificere og sætte spørgsmålstegn ved sine maladaptive tanker.

I denne intervention anses deres tanker for blot at være hypoteser om virkeligheden. Både terapeuten og klienten indsamler data for at evaluere gyldigheden af de fortolkninger, de foretager.

Systematisk desensibilisering

Den standardiserede systematiske desensibiliseringsprocedure følger en fire-trins struktur:

Jacobsons progressive muskelafspænding.
Opbygning af et hierarki af angstskabende stimuli.
Vurdering og træning i fantasi.
Desensibiliseringsproces. Kombineret anvendelse af angstreaktioner kontra afspænding.

Proceduren består i at forestille sig den første stimulus på listen, som er den mindst angstfremkaldende, og udføre Jacobson-afspændingsteknikken. Derefter gøres det samme med hver stimulus, indtil man når frem til dem, der fremkalder mest angst.

Systematisk desensibilisering får patienten til at vænne sig til den fobiske stimulus og kan reducere manifestationen af de fysiologiske symptomer.

Eksponeringsteknik

In vivo eksponering består i at komme direkte i kontakt med den angstfremkaldende eller ubehagelige stimulus. Klienterne forbliver i kontakt med den frygtede stimulus, indtil deres angst er reduceret.

Afslutningsvis kan den, der lider af makrofobi, godt være klar over, at hans eller hendes frygt er irrationel. Dette forhindrer dog ikke, at den er ekstremt intens. Derfor er det vigtigt at huske, at der findes effektive interventioner, der kan hjælpe med at håndtere den. Disse behandlinger vil mindske de begrænsninger, som tilstanden genererer på den lidendes liv.