Nogle mærkelige fakta om Freuds teori om det ubevidste

I 1923 udbyggede Freud den teori, som han først fremsatte i 1915 om det menneskelige sind, og hævdede, at det er opdelt i tre dele.

Freud repræsenterer toppen af den psykoanalytiske kritik og samtidig dens nedgang. Hans psykoanalytiske teori har dog både affødt store afvisninger og debatter om dens gyldighed. Ikke desto mindre er det, der ikke kan kritiseres, de fremskridt Freuds teori om det ubevidste har gjort inden for filosofi, psykologi og videnskabelig medicin.

Nogle kalder det videnskab, og andre kalder det pseudovidenskab. Faktisk indviede Freud en tankegang baseret på ødelæggelsen af begrebet om selvet gennem studiet af det ubevidste. Den har haft en væsentlig indflydelse på alle discipliner i det 20. århundrede.

Sindets mærkværdigheder ifølge Freud

Begær og fortrængning

Som mennesker har vi alle begær og fortrængninger, som vi på en vis måde er tvunget til at kontrollere over for samfundet. Faktisk er vi nogle gange ikke engang klar over, at mange af vores mere rationelle handlinger er styret af vores ubevidsthed.

I mange tilfælde opfører vi os på en sådan måde, fordi det er acceptabelt for den kultur, vi lever i. Det kan dog meget vel være, at det ikke er sådan, vi virkelig føler. Derfor bliver vores ønsker ved disse lejligheder forpurret, fordi de betragtes som umoralske, ulovlige eller uværdige.

Den mærkelige kendsgerning, der udspringer af disse idéer, vedrører den måde, hvorpå vores adfærd i bund og grund er i modstrid med os selv.

Vores virkelige tanker dukker subliminalt op i vores drømme, fantasier eller ting, der flyver ud af munden på os. Dette fører til spørgsmålet: Hvorfor er vi så begrænsede af, hvad andre tænker om os?

Id, ego og superego

I 1923 udbyggede Freud den teori, som han først fremsatte i 1915 om det menneskelige sind, og hævdede, at det er opdelt i tre dele. På den ene side er der den bevidste del af individet, “egoet”, som vi kontrollerer på en begrænset måde.

Dernæst er der “id’et”, som er den ubevidste del, der styres af lystprincippet. Som det sidste er der “superegoet”, den etiske del af vores personlighed.

“Overjeget” består af de moralske normer, som vi internaliserer fra barndommen. Det fører til følelser af skyld og moral.

Vanvid

Ligesom de gamle troede, har det menneskelige sind brug for harmoni. Vi taler dog ikke længere om hjernens celler, der balancerer de fire humørstoffer. Faktisk taler vi om cellerne i de tre nævnte dele af sindet. Ifølge Freud forårsager en ubalance i dem neurose eller psykose.

Det besynderlige er, at hans påstand for første gang forudsætter, at galskab kan være forårsaget af årsager, der ligger langt fra psykiske eller organiske skader.

Spændende fakta om Freuds teori om det ubevidste og gennemførelsen af den psykoanalytiske metode

Sprogets kraft i Freuds teori om det ubevidste

Når en klient ønsker at gennemgå en undersøgelse af sit ubevidste som følge af en eller anden form for problem, som vedkommende lider af, ligger kuren i selve sproget. Sproget er nemlig det sted, hvor den indre konflikt kan erkendes. Dette skyldes, at personen er i stand til at tale om ethvert emne uden begrænsninger.

Fri association

Gennem sproget udtrykker klienten indhold, som for ham eller hende stadig er ubevidst. Faktisk kan vedkommende ikke genkende dem på grund af “egoet”.

Fortolkning af drømme i Freuds teori om det ubevidste

Hvis vores indre ønsker viser sig i form af drømme, skal disse studeres. Dette gør det muligt for traumer og konflikter at komme op til overfladen, som derefter kan løses. Som vi ved, er vi trods alt det, vi drømmer om, og vi drømmer om det, vi er.

Psykoanalytikerens rolle

Psykoanalytikeren er udstyret til at psykoanalysere klientens drømme. De gør det muligt at foretage en bevidst undersøgelse af personens ubevidsthed.

Kultur

Dette er en måde at betragte subjektet på den måde, som det er konfigureret i sin egen kultur. I virkeligheden er det feedback. Fordi hver æra har sine egne særpræg og sine måder at være på, som må studeres af psykoanalytikeren. På denne måde forstår de, hvad virkningerne er på klienten.

Ødipuskomplekset i Freuds teori om det ubevidste

Ødipuskomplekset er måske den største mærkværdighed i Freuds teori om det ubevidste. Freud påpegede i sin forskning, at mennesket bevæger sig efter instinkter, og et af dem er det velkendte “drab på faderen”. I virkeligheden bliver moderens figur den betydningsfulde og væsentlige. Faktisk er et af individets ønsker, at hun skal erstatte faderen.

Kulturen spiller, som vi tidligere har nævnt, en stærk rolle i realiseringen af “egoet”. På denne måde er den ansvarlig for at forårsage ikke-realisering af individets ønske. Dette har en tendens til at føre til moral og religion. Desuden kan undertrykkelse og Ødipuskomplekset blive patologisk.