Madlavningsterapi: Se, hvad det kan gøre for dig

oktober 28, 2018
Det handler om mere end bare at spise mad for at nære vores kroppe; madlavning har kraften til at reducere vores stress og ængstelighed. Kunne du godt tænke dig at lære mere om hvad madlavning kan gøre for dig?

I betragtning af alle de madlavningsshows, der er på TV, og alle resourcerne online, er madlavning blevet mere tilgængeligt. Vi lærer teknikker og hvordan vi skal samarbejde for at forberede et måltid. Men hvordan fungerer madlavningsterapi?

Madlavning og kreativitet

Forestil dig, at du har planlagt alle dine måltider for hele ugen. Pludselig er det tirsdag, og du mangler hovedingrediensen i den ret, du havde tænkt dig at lave. Øv! Har du tid til at hente det, der mangler? Vil naboen måske låne dig noget af deres? Her er løsningen: Vær kreativ.

Måske ser retten, du har lavet, ikke helt ud, som du havde forestillet dig. Eller måske er det første gang, du laver det, og du får ikke brugt den rigtige mængde salt. Men det at lære at kombinere mad og lege med teksturer og smage kan være godt for din hjerne. Dét er madlavningsterapi.

Men det, som du måske har set som et tilbageslag, er nu en mulighed. At være nødt til at ændre planer på et øjeblik giver dig en chance for at være innovativ. Du slipper din fantasi løs og bliver kreativ. Det gør dig mere beslutsom, organiseret og effektiv. Så mange nye evner!

At træde udenfor din komfortzone og give dig selv lov til bare at “se, hvad der sker” vil give dig selvtillid.

Kvinde, der laver muffins

Madlavning får dig til at vokse

Noget andet, madlavning kan gøre, er at teste din tålmodighed. Det tager tid, og uanset hvor travlt du har med at få det spist eller serveret, kan du ikke ændre på det. For at få det resultat, du ønsker, er du nødt til at vente og lade det tage den tid, det tager.

Det kræver også koordination og sensorisk bevidsthed. Det vil sige, det får dig til at bruge alle dine sanser. Tænk på, hvordan du bruger dine sanser til at lugte, smage eller se. Det kan fortælle dig, hvor i madlavningsprocessen du er, og hvordan du kan rette til, når det er nødvendigt.

Når du ælter mel, bruger du også din følesans. For at se, hvor brunt noget er blevet i ovnen, bruger du din synssans. Derfor er sensorisk integration en nødvendig del af madlavning. Og det betyder, at du fokuserer på øjeblikket.

Madlavning betyder samarbejde og kommunikation

At lave mad i en gruppe kan være både sjovt og berigende. For eksempel, hvis nogen har problemer med at delegere på arbejdet, kan det fungere som madlavningsterapi for dem at lave mad sammen med deres familie. Og for folk, der er vant til at være uafhængige, kan det lade dem øve sig i at være forstående og gavmilde.

At opdele arbejdet er fundamental i alle områder af vores liv. Det gælder pligter derhjemme, projekter på arbejdet, og selv hvis vi holder fest med vennerne. Det er vigtigt at kunne forhandle.

Madlavning lærer os, hvordan hver persons rolle er vigtig, hvis vi vil nå et fælles mål. Intet er trivielt, og alting er vigtigt. Hver person er vigtig i processen med at skabe et måltid.

To personer, der laver mad

Madlavningsterapi mod depression og angst

Sundhedspersonale indenfor de mentale områder anbefaler ofte madlavning til patienter med depression, angst eller forøgede stressniveauer. De lærer at lave mad, nogle helt fra bunden af. Det at følge lærerens instrukser, så de ikke springer nogle trin over, og at lære så mange nye kulinariske teknikker lader dem koble af fra deres problemer.

De fokuserer på madlavning, ikke på deres tilstand. Det giver dem et andet perspektiv på, hvad “psykologisk hjælp” kan være, da de fleste mennesker ikke forestiller sig et køkken, når de tænker på terapi. Madlavningsterapi kan være en effektiv del af en kognitiv adfærds-tilgang.

Madlavning er læring

Uanset hvor gamle vi er, så holder vi aldrig op med at lære. Jo mere vi aktiverer vores neurale netværk, jo mindre er chancen for, at vi udvikler degnerative sygdomme såsom Alzheimers. Kom i gang med at lave mad og hold dig sund!

At lære om nye slags mad, hvordan forskellige madlavningsteknikker fungerer, at prøve opskrifter fra venner eller familie, at skabe nye retter… Det holder alt sammen vores hjerne aktiv. Og udover alle de individuelle fordele, så kan madlavning også være en god måde at bringe folk sammen på.