Neuroforsker Mark Filippi siger, at månen påvirker vores følelser
Siden mennesket for første gang så dagens lys, har vi snakket om, hvordan månen påvirker vores følelser. Det var specielt et stort samtaleemne i den antikke verden og middelalderen. I dag har den amerikanske forsker, Mark Filippi, igen bragt emnet på banen – denne gang fra et neurovidenskabeligt perspektiv.
Mark Filippi har hentet inspiration fra andre forskere, såsom Irving Dardik, Joel Robertson og David Goodman. H an er kommet frem til en teori, der siger, at der er en klar forbindelse mellem månens cyklus og menneskets humør.
“For både dem, der er dømt til døden, og dem, der er dømt til at leve, findes der ikke et mere opkvikkende middel end månen i præcise og bestemte doser.”
– Jaime Sabines
Han brugte en metode, der kaldes “den somatiske metode”. Han udledte nogle interessante ting derfra.H an siger, at de forskellige månefaser påvirker vores hjernes produktion af neurotransmittere. Kort sagt, ændrer hver fase måden, hvorpå vi producerer disse stoffer. På den måde påvirker månen vores følelser.
Filippi, New York, siger også, at der er en forbindelse mellem vores interne biologiske cyklusser og cyklusserne i den eksterne verden. Han siger: “Ikke alle torsdage er ens, selvom du laver de præcis samme ting.”
Han taler om, at det, der sker i det fysiske univers, også påvirker vores følelser og handlinger. Herunder vil vi forklare præcist, hvilket forhold Mark Filippi ser mellem månen og vores følelser.
Hvordan månen påvirker vores følelser i den første månefase: Tiltagende måne
Ved den første månefase begynder månen langsomt at blive synlig på himlen. D enne fase varer omkring en uge. Månen bliver større og større, som dagene går. Den begynder at vokse. Derfor bruger man ordet “tiltagende” ved de tidlige faser.
Ifølge Mark Filippi er dette fasen, hvor folk bliver mere og mere følsomme. Vi bliver også mere modtagelige overfor andre mennesker og bruger mere tid på andres selskab. Vi har meget energi, men ikke meget fokus. Det er en tid med masser af inspiration, men ikke god til detaljeorienteret arbejde.
Filippi siger, at alle disse ændringer sker, fordi denne månefase øger vores produktion af acetylkolin. Det er en neurotransmitter, der spiller en rolle i hukommelsen, opfattelsen af smerte, indlæringsevnen og REM-søvn. Han siger også, at andre neurotransmittere er på et lavere niveau under denne fase.
Fuldmånens påvirkning
Månen begynder her at blive større, næsten som om den bliver “fyldt op”, til den er hel. Under denne fase er cirklen fuldendt, og den skinner mere end normalt.
Ifølge Mark Filippi er dette fasen, hvor serotonin tager over. Dette giver mere energi, kreativitet og koncentration. Det gør det også til en god tid til at se indad og prøve at finde svar på indre spørgsmål. Vi får en større følelse af tilfredsstillelse, men vi er også mere tilbøjelige til at fantasere.
Aftagende måne
Når månen har afsluttet fuldmånefasen gentager den processen sig, bare omvendt. I stedet for at vokse, begynder den at blive mindre – den “aftager”. Hver nat forsvinder en lille del af månen fra himlen.
Mark Filippi siger, at denne fase er dopaminfasen. Dopamin er den neurotransmitter, der er forbundet med glæde. Derfor er denne fase det bedste tidspunkt til sociale aktiviteter. Du får en meget bedre forståelse for andre mennesker under denne fase.
Nymåne: Den sidste fase
Den sidste fase hedder “nymåne”. Her er månen halv størrelse og bliver mindre og mindre, indtil den forsvinder fra himlen. Ifølge Mark Filippis teori er dette den sværeste fase for os i forhold til, hvordan månen påvirker vores følelser.
Den store neurotransmitter under denne fase er noradrenalin. Noradrenalin giver dig en meget mere defensiv attitude overfor alt. Det gør os mere sårbare for frygt, end på andre tidspunkter, samt mere irritable. Det er også fasen, hvor vi er mest nervøse og usikre. Vi tager beslutninger i denne fase, fordi vi normalt er ivrige efter at finde løsninger.
Mark Filippis teori om, hvordan månen påvirker vores følelser, er blevet populær, og andre forskere er også enige i den. Men vi kan stadig ikke helt betragte den som en gyldig teori. Hans idéer kommer fra meget detaljerede, empiriske observationer. Dog mangler forholdet mellem månefaserne og neurotransmittere stadig at blive forklaret.
