Fem måder til at forbedre det mentale fokus
Din koncentration og det mentale fokus minimerer distraheringer og forbedrer din ydeevne. Med en smule øvelse og indsigt kan du forbedre disse færdigheder.
Ligesom dine muskler har dit sind brug for træning. Jo mere du arbejder med det, des stærkere bliver det. Som du kan se, er det muligt og vigtigt for dit mentale velvære, at du forbedrer det mentale fokus.
Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er hurtigt og nemt at gøre dette. Du kan dog opnå det ved at yde en bevidst indsats og nøje analysere de vaner, du bør bevare, ændre, fjerne eller tilføje.
Vurdér det mentale fokus
Det første trin for at forbedre dit mentale fokus er at vurdere din nuværende mentale tilstand. For at gøre dette skal du stille dig selv følgende spørgsmål:
- Dagdrømmer du ofte, mens du arbejder på vigtige opgaver?
- Er dit liv på nuværende tidspunkt fyldt med ufærdige projekter, fordi du har mistet følingen med det, du arbejdede på?
- Som det sidste, synes du, det er svært at undgå distraheringer?
Hvis du svarer ja til nogle af disse spørgsmål, så er du en kandidat til at forbedre det mentale fokus.
Ydermere bør du stille dig selv spørgsmål omkring graden af koncentration, du opnår, når du står over for opgaver, der sætter dine evner på prøve, såsom:
- Sætter du ofte mål og opdeler opgaver i håndterbare segmenter?
- Hvis dit sind vandrer afsted, tager du så en kort pause, for derefter at gå tilbage til det, du var i gang med?
- Har du en tendens til at løse de mest komplicerede udfordringer i den tidsramme, du er mest aktiv i?
Eliminér distraheringer
Selvom det måske virker åbenlyst, er det afgørende at eliminere distraheringer for at forbedre dit mentale fokus. Dog er problemet mange gange, at du ikke er opmærksom på mange af de distraheringer, der omgiver dig.
Til dette formål skal du begynde at identificere kilderne til distrahering og minimere dem. Selvom det er sandt, at det er meget lettere at sige end at gøre, og at det kan virke som spild af tid, er der nogle studier, der fortæller os, at det er meget hjælpsomt.
I den forbindelse er du nødt til at huske på, at det ikke er alle distraheringer, der er eksterne. Miljømæsige forstyrrelser er ofte lettere at kontrollere end de problemer, du grubler over. På den anden side kan udmattelse, bekymring, angst, mangel på motivation og andre indre forstyrrelser være særligt irriterende og vedholdende.
For at minimere indre distraheringer er det vigtigt, at du dedikerer dig selv til at give slip på den baggage, du bærer rundt på. Ydermere er det også en god strategi at bruge positive tanker og bekræftelser, særligt når du står over for angst og bekymring.
Fokusér på én ting ad gangen
Multitasking er ikke en effektiv strategi til at forbedre det mentale fokus. Det reducerer produktiviteten og gør det meget sværere at undersøge detaljerne nøje, som kræves for at adskille det, der er relevant, fra det, der ikke er relevant. Det skyldes hovedsageligt, at din opmærksomhed er begrænset.
En del af at forbedre dit mentale fokus er at få mest muligt ud af de ressourcer, du har ved hånden. Når det er sagt, skal du stoppe med at multitaske. I stedet skal du fokusere al din opmærksomhed på en enkelt aktivitet eller et enkelt problem.
Tag korte pauser
Hav i tankerne, at den nye kilde af stimuli vil blive gammel, som tiden går, og dit mentale fokus vil begynde at tilegne sig dårlige vaner. Som et resultat vil din præstation lide.
Selvom nogle psykologi-eksperter antyder, at det er på grund af udtømningen af opmærksomhedsressourcer, er der nogle forskere, der mener, at det har mere at gøre med hjernens retning mod nyhedsværdi.
I den forbindelse har forskere fundet ud af, at man kan forbedre sit mentale fokus ved at tage små pauser og rette opmærksomheden mod noget andet. Ydermere er det også hjælpsomt at tage en pause mellem aktiviteter, der kræver meget koncentration.
Bliv ved med at øve det mentale fokus
Ved at ændre dit mentale fokus og følge de strategier, vi har oplistet ovenstående, vil du opdage, at din grad af koncentration vil øges over tid. Ydermere kan elementer, såsom at følge en hensigtsmæssig kost og få god søvn, hjælpe med at forbedre dit mentale fokus.