Lykke: Hvad gør os lykkelige?

Vi søger konstant det, der gør os lykkelige. Vi bør dog overveje, hvad vi forstår ved lykke. Påvirker det vores mentale funktion?

Har du nogensinde spekuleret på, hvad der gør os lykkelige? Et af de lykkeligste lande i verden er Bhutan, et buddhistisk kongerige på den østlige kant af Himalaya, der ligger gemt mellem bjergene. I dette land tror de på, at ophobning af rigdom ikke bringer lykke. Faktisk har deres regering et nationalt lykkeindeks.

Regeringen tager hensyn til denne indikator, der er baseret på buddhistisk filosofi, for at udarbejde politikker, der sikrer befolkningens velbefindende. Den måler, hvad der gør indbyggerne lykkelige. Men hvad er lykke egentlig?

Lykke

Næsten alle søger lykke. Når det er sagt, er der ingen præcis definition af dette begreb. Nogle forskere hævder, at det er en subjektiv form for velvære. Med andre ord er det ikke det, der sker med os, men hvordan vi fortolker det, der sker med os. Andre hævder, at det er en tilstand af psykologisk velvære, som afhænger af, hvordan det enkelte individ håndterer omstændighederne i sit liv.

Forskere af lykke hævder, at den består af to forskellige elementer. Disse er de affektive (positive følelsesmæssige tilstande og reaktioner) og de kognitive (tanker om tilfredshed med vores liv).

Men hvad med genetik? Kan de påvirke vores lykke? Faktisk ser det ud til, at 50 procent i høj grad er påvirket af generne, 40 procent af aktiviteter, som vi selv udfører bevidst, og ti procent af livsomstændighederne.

Hvad gør os lykkelige?

Positiv psykologi fremhæver to perspektiver på, hvordan vi kan opleve lykke: Det hedonistiske og det eudemoniske perspektiv. Hvad er disse perspektiver så baseret på?

Det hedonistiske perspektiv stammer tilbage fra det fjerde århundrede f.Kr. Aristippos af Kyrene. Har var en græsk filosof og en discipel af Sokrates. Han forklarede, at det ultimative mål med livet bør være at maksimere nydelsen og minimere smerten.

I vestlige kulturer betragtes det hedonistiske perspektiv som den mest almindelige måde at opnå lykke på. En person med et hedonistisk perspektiv mener, at lykke f.eks. kommer af fornøjelsen ved at tage på en rejse, gå til koncert eller købe sig selv noget lækkert.

På den anden side er det eudemoniske perspektiv ikke så udbredt i den vestlige kultur. Dette koncept stammer tilbage fra det 4. århundrede f.Kr. C. Aristoteles definerede det for første gang i sin Nikomacheiske etik.

Aristoteles mente, at vi skal leve vores liv i overensstemmelse med vores dyder for at opnå lykke. Dette perspektiv er et forsøg på at søge efter en mere varig og meningsfuld lykke. En person med dette perspektiv kan f.eks. mene, at lykke stammer fra glæden ved personlig vækst.

Hvordan man bliver lykkelig

Mange forskere påpeger, at begge tilgange er nødvendige for at opleve den form for psykologisk velvære, der betegnes som lykke. En undersøgelse af hedonistisk og eudaemonisk adfærd konkluderede, at begge adfærdsmønstre bidrager til velvære på forskellige måder. Derfor er begge dele nødvendige for at opnå lykke.

Der er derfor ingen grund til at vælge mellem de to, da det ser ud til, at de lykkeligste mennesker deler begge dele. Når det er sagt, har mennesker med en eudemonisk tendens et højere niveau af lykke sammenlignet med dem med en hedonistisk tendens.

Den længste undersøgelse om, hvad der gør os lykkelige

I 1938 begyndte en undersøgelse på Harvard University (USA), som stadig er i gang den dag i dag. Man har fulgt 724 mænd i årtier for at se, hvad der gjorde dem lykkelige. I løbet af disse år har forskerholdet indsamlet oplysninger af forskellig art om deres liv.

Livet for to grupper af mænd blev undersøgt. Den første gruppe begyndte undersøgelsen, da de var studerende på Harvard University. De blev alle færdige med uddannelsen under Anden Verdenskrig, og de fleste af dem gik i krig.

Den anden gruppe, der blev undersøgt, var en gruppe unge fra de fattigere kvarterer i Boston. Hvert andet år i 75 år blev disse unge mænd stillet en række spørgsmål om deres liv.

Resultaterne viste, at lykke ikke har meget at gøre med rigdom, berømmelse eller hårdt arbejde. Faktisk tyder det på, at det er kvaliteten af vores sociale relationer, der gør os mere eller mindre lykkelige. Faktisk fremhævede undersøgelsen, at folk med stærkere sociale bånd til deres familie, venner og samfund var lykkeligere. Desuden levede de længere end mere isolerede mennesker.

Dette har intet at gøre med antallet af venner, vi har, eller med, om vi er i et forhold eller ej. Det drejer sig om kvaliteten af de relationer, vi har.

Afhænger lykken af os selv?

Laurie Santos siger, at vi har en tendens til at tro, at lykke kommer af at nå et mål. Undersøgelser tyder imidlertid på, at den stammer fra at kunne værdsætte det, vi har. For Laurie handler det ikke om altid at smile og være positiv. Hun hævder, at negative følelser også er en del af livet, og at de udgør en del af vores følelse af tilfredshed med livet.

Lyubomirsky, der også er forsker på netop dette område, hævder, at lykke kræver arbejde. Faktisk er det ligesom ethvert andet vigtigt livsmål, som vi skal arbejde på, og det kræver engagement, dedikation og indsats. Lykken er ikke anderledes.

Hvorfor glemmer vi ofte at søge lykken i nuet? Måske betragter vi lykke som endnu et mål i livet. Men det er en tilstand af følelsesmæssig velvære i nuet. Denne tilstand kan bearbejdes og opbygges som en gradvis vane fra vores mentale funktion.