Louis XIV: Biografi om Solkongen

Louis XIV, også kendt som Solkongen, var en af de største franske konger. Frankrig oplevede en enestående økonomisk vækst under hans ledelse.
Louis XIV: Biografi om Solkongen
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Camila Thomas

Sidste ændring: 27 december, 2022

Louis XIV var søn af kong Louis XIII af Frankrig og hans kone dronning Anne af Østrig. Louis XIII og Anne forsøgte at få børn i mange år, før Louis XIV endelig blev født den 14. maj 1643. Han blev døbt som Louis-Dieudonné. Hans længe ventede ankomst blev anset som en velsignelse. Derfor valgte de hans navn, der betyder “Guds gave” på fransk.

Louis XIV voksede op med en tro på, at hans eksistens var en guddommelig gave. Denne tro blev især relevant i fremtiden, hvor han som ung blev overbevist om, at alle, der var ulydig mod kongen, også var ulydig mod Gud. Han troede, som mange folk omkring ham, at hans ordrer var guddommelige ordrer.

Gennem årene fik han tilnavnet “Solkongen.” Han var uden tvivl en af de mest ikoniske konger i menneskets historie. Så hvad var hemmeligheden bag hans lange regeringstid?

Havde hans egen overbevisning om sin guddommelige status indflydelse på hans politik? I denne artikel vil se nærmere på denne franske konge, som var et perfekt eksempel på enevælden.

maleri fra hoffet

En problematisk barndom

Da Louis XIV var kun fire år gammel, blev han konge af Frankrig. Ifølge de franske love på den tid skulle barnekongen fra det tidspunkt blive ejer og herre over sjælene og ejendommene for mere en 19 mio. mennesker.

Louis XIV var helt klart for ung til at bestige tronen på dette tidspunkt, så hans mor, Anne af Østrig, blev ledende regent. Hun hyrede kardinal, Jules Mazarin, som statsminister for at lede regeringens beslutninger, indtil Louis blev gammel nok.

Hans undervisere fokuserede på at lære ham om politik og økonomi. Mens han stadig var en knægt, havde han en ulykke og var tæt på at drukne. Folk beskyldte hans mor for ikke at være tilstrækkelig opmærksom. Louis XIV oplevede helt bestemt sin del af modgang fra en meget tidlig alder.

Det kom ikke som en overraskelse for mange, at der var en del mennesker, der ikke ønskede, Louis XIV skulle nå at blive voksen.

En målrettet soldat

Da Louis XIV blev ni år, gjorde adelen i det fransk parlament oprør mod kronen og statminister Mazarin. Det var starten på en lang borgerkrig kendt som “Fronde.” I denne periode af sit liv oplevede Louis XIV ydmygelse, fattigdom, frygt, kulde og sult.

Denne krig formede kongens karakter og ændrede hans tanker og handlinger. Som et resultat tilgav Louis XIV aldrig Paris, adelen eller de folk, der støttede dem.

Mazarin vandt til sidst striden og begyndte på en økonomisk og administrativ reform, som Louis XIV skulle afslutte under sit styre. Louis beundrede i høj grad kardinalen og lod ham beholde sin stilling som statsminister, da han blev gammel nok til at bære kronen.

Louis blev uddannet til at være diplomat, men også soldat. Han forstod de politiske spin i hans land perfekt. Det er derfor, Louis XIV gik med til at gifte sig med kongen af Spaniens datter i stedet for den kvinde, han elskede. Det var et arrangeret ægteskab, der skulle bevare freden mellem Frankrig og Spanien og øge den franske indflydelse i Europa.

Louis XIV var også soldat

Begyndelsen på hans styre: Frankring efter Mazarin

Efter Mazarins død besluttede Louis XIV at påtage sig alle opgaver over regeringen. Beslutningen overraskede nogle af hans rådgivere og hele adelen, fordi kongen var traditionelt en mere social person.

Men han var sikker på sin guddommelige ret og forsvarede sin position som Frankrings absolutte enehersker. Louis XIV skabte et regime, der ville holde i århundreder i mange dele af Europa.

I 54 år brugte Louis XIV 10 timer om dagen på at lede sit kongedømme. Ingen detaljer var for små. Louis uddelegerede ingenting, han kontrolledede alt.

Kongen vidste, at den største svaghed i hans kongedømme var adelen, som nemt kunne vende sig mod ham, som de gjorde det under Fronde. For at forebygge, at dette skulle ske, bestemte Louis XIV, at adelen skulle bo i Versailles, hans enorme slot udenfor Paris. De forsøgte alle konstant at vinde kongens tillid.

Denne beslutning gjorde det let for Louis XIV at bevare kontrollen. Han havde et stort netværk af spioner, som holdt ham informeret om enhver plan, adelen havde mod kronen.

Versailles var indbegrebet af en centralt styret regering. Det var også hovedsædet for kultur og lærdom i mange årtier.

Louis XIV: Soldat og velgører

Louis XIV yndede og støttede kunsten. Han var mæcen for store forfattere som Molière, den indflydelsesrige dramatiker. Louis skabte Academie des Inscriptions et Belles-Lettres og Academie Royale de Musique. Han var også den drivende kraft for Paris’ observatorium.

Selvfølgelig var han også mæcen og velgører for mange af Frankrigs største og vigtigste kunstnere. Disse kunstnere sang, spillede og malede i Versailles. Haverne ved Versailles er måske de største anlæg udendørs i hele Frankrig. På trods af kongens storhed og hans palads blev han mere og mere isoleret fra folk og kunsten. Til sidst opholdt han sig kun på slottet.

Frankrig var en uafhængig nation, men kongen var stadig en soldat i hjertet. Louis XIV besluttede sig for at invadere Holland og krævede det underlagt Frankrig på en mislykket mission. Kort tid efter gik Frankrig i krig mod den store alliance, der var en gruppe bestående af Spanien, Storbritannien og det Tysk-Romerske imperium.

Selvom Frankrig ikke mistede meget territorium på grund af krigen, så kæmpede de mere med finanserne. Deres banker blev drænet. Louis XIV var gået fra at være konge over en rig nation til at regere over et svagt og miserabelt land plaget af fattigdom.

Louis XIV vil altid blive mindet

Louis XIV døde få dage efter sin 77-års fødselsdag. Det var ret usædvanligt at leve så længe på den tid. Han blev en af de længst levende konger med den alder. Efter hans død gik tronen videre til den sidste søn af hertugen af Burgundiet, som kun var fem år gammel på det tidspunkt.

Han var en stor konge og folk beundrer ham stadig for hans bidrag til kunst og kultur. Men han blev også en levende reinkarnation på enevælden. Han troede dybt og fast på de gamle værdier, hvor skæbne og natur er fastlagt fra det øjeblik, du fødes.

Solkongen bragte storhed og rigdom til sit land, men han ruinerede det også. Han var og vil bidrage med sin ikoniske figur til Frankrigs historie.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Lossky, A. (1994) Luis XIV y la monarquía Francesa. Nueva Jersey: Rutgers University.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.