Livets tilfældighed: Lær at acceptere det uventede

30 juli, 2020
Videnskabsfolk siger, at vores univers, i stor grad, er styret af tilfældigheder. Hvis der er én ting, vi har svært ved at acceptere, er det dog det uventede. Så midt i livets tilfældigheder må du aldrig miste overblikket over dit formål og lære at acceptere det uventede.
 

Dit liv består af mange variabler og faktorer…. og en af dem er tilfældighed. På trods af at du tager det for givet, at du har et fast greb om virkeligheden, er du faktisk mest overladt til tilfældighederne. Og alligevel er det så svært for os at acceptere det uventede.

Kurt Vonnegut Jr., en science fiction forfatter, plejede at sige, at i en verden, som ikke er styret af orden eller forudsigelighed, er vi forpligtede til at vide, hvordan vi selv håndterer kaos.

Men selvfølgelig skal vi kunne gøre dette, uden at lukke kaos ind i vores verden. Men selv om denne følelse af, at skæbnen er lunefuld og sætter os i situationer, vi ikke kunne have forudset, er det ikke noget, vi ofte oplever.

Mange mennesker lever gerne i mange år uden egentlige bekymringer og med følelsen af, at alt er på sin rette plads. Vi lever vores almindelige liv, går på arbejde, socialiserer og tilbringer tid med familie og venner…. og kaos synes at være langt væk.

Så sker der pludselig noget, eller noget ændrer sig. Vi står pludseligt overfor at skulle se forandringer i øjnene og acceptere det uventede.

Det er på de tidspunkter, hvor du har behov for kapacitet, evner og mentale tilgange, som du aldrig har brugt før. Sjovt nok er der dem, som ser ud til at respondere perfekt.

Det er som om, de har en eller anden slags underliggende rutine eller kode indskrevet i deres gener eller i en gemt del af hjernen, klar til at blive aktiveret, når modgang opstår. Og det ser altid ud til, at de håndterer det på bedste vis.

hånd griber vanddråbe

Det vanskelige i at acceptere det uventede

Der er dage, hvor solen ikke kunne skinne mere, og hvor himlen ikke kunne blive mere blå. Der er dog intet, som kan forhindre mørket i at opstå på et splitsekund. 

Nogle gange rammer stormen pludseligt, men andre gange ser du nogle ildevarslende skyer, som fortæller dig, at der er en storm på vej. Under de omstændigheder er der ingen pointe i at beklage sig. Du bliver bare nødt til at tage over.

Til tider styrer stabilitet dagen. Alt på dit skema bliver nået: Hvert projekt, møde, eller tur sker uden problemer. Imidlertid sker der nogle gange noget uventet, helt uden varsel.

Det værste ved uforudsigelige hændelser er, at de aldrig kommer alene. Som regel bringer de flere forandringer og mere usikkerhed med sig. Midt i disse situationer er der ingen mening i at beklage sig, fortryde eller stå stille. Du bliver nødt til at reagere og handle.

Det er imidlertid ikke altid en nem handling for mange af os, af et utal af grunde. Lad os se nærmere på nogle af dem.

Din hjerne kan ikke lide tilfældigheder

Hvordan kan du acceptere det uventede, hvis din hjerne ikke kan tåle tilfældigheder? Dette fantastiske organ har en næsten besættende tendens til at lede efter mønstre og lære af erfaring, så du kan reagere mere hensigtsmæssigt i dit liv. Den kan bedst lide at have alting under kontrol.

Enhver uventet begivenhed eller ukendt stimulus, som den ikke tidligere har mødt eller erfaret, aktiverer et alarmsystem og tolkes som en trussel.

Men betyder det, at din hjerne er sådan programmeret, at du ikke er i stand til at reagere på forandring eller kaos? Svaret er nej! Du har evnen til at håndtere disse omstændigheder. Og hvor overraskende det end lyder, har vi faktisk gjort det godt gennem tiden.

Vi er naturligt kreative væsner med store psykologiske ressourcer til at opfinde, reagere og overvinde modgang. Det er sådan, vi var i stand til at overleve gennem tiden. Det er sådan, vi fortsat vil bevæge os fremad, på trods af forandring og den uundgåelige frygt, som er skabt af det uventede.

“Usikkerhed er dér, hvor ting sker. Det er der, hvor mulighederne – for succes, lykke, for virkelig at leve – venter.”

-Martha Nussbaum-

Luftballon som hoved over jakke

Acceptér det uventede ved at huske dit formål

Videnskaben fortæller os ofte, at livet er et biprodukt af et tilfældigt univers. Lad os også huske, hvad den kendte fysiker, Werner Heisenberg, sagde: “Det, vi observerer i et stof, er ikke ting (eller partikler), men bølger af sandsynlighed”.

Denne idé hjalp ham med at formulere sin berømte teori om usikkerhedsprincippet, hvori han beskriver, at det er umuligt at forudsige eller måle positionen og bevægelsen af et partikel. Vi kan imidlertid have formodninger.

Men selv i en verden af kvantefysik er der altid en lille procentdel af kaos. Faktisk er noget af det, som Heisenberg pointerede, at i en usikker verden, må vi altid være forberedt på det uventede.

Livets realitet er hverken god eller ond. Det er simpelthen blot realitet. Der er altid dem, som udnytter det og ikke har noget problem med at acceptere det uventede. De kan fortsætte på en modig og kreativ måde.

Andre, derimod, bliver lammet af oplevelsen. Hvorfor er det sådan? Fordi folk ofte lever så fredelige og uforanderlige liv i årevis. Deres hjerne føler sig helt i stand til at overskue, hvad der kommer til at ske, indtil the black swan pludseligt kommer på scenen, som forfatteren Nassim Nicholas Taleb fortalte os om.

Så hvordan kan du håndtere den uundgåelige faktor, som usikkerhed i livet er? Lad os se på nogle områder, hvor du kan reflektere over dette.

Lyserøde sky symboliserer at acceptere det uventede

Øvelser i at acceptere og se det uventede i øjnene

Du bliver nødt til at acceptere og se det uventede i øjnene, idet du har det følgende in mente:

  • Det første skridt til at acceptere det uventede er at huske dit formål. Lige meget, hvor kaotisk din nuværende situation er, hvis du er klar over dine prioriteter, vil du kunne finde styrken og evnen til at handle.
  • Det andet skridt er at tage kontrol over de ting, som du rent faktisk kan kontrollere. Her taler vi om dine beslutninger, mentale tilgang og handlinger.
  • Det næste, du skal forstå, er, at midt i alt det usikre, vil du altid have brug for at løbe risici. Dette kan forårsage ubehag, det er sandt nok, men du må virkelig tage innovative og positive skridt for at kunne komme videre.
  • Det er også vigtigt at vække de evner, som vi har: Nysgerrighed, kreativitet og modtagelighed. Du må være åben overfor dine omgivelser. Lytte, tage imod råd og derpå handle derefter ved at følge dit indre kompas. Det, du kan opnå ved disse omstændigheder, kan faktisk være meget berigende.

Til slut skal du være modig for at kunne acceptere det uventede, lige meget hvor slemt det er. Hvis du bare står stille og klager over dette element i dit liv, vil din lidelse blive større. Du må være proaktiv og ressourcestærk og i stand til at rationalisere din frygt. Du skal få dine følelser og din kreativitet til at arbejde til din fordel.