Den smukke lignelse om huset uden en herre
Lignelsen om huset uden en herre fortæller historien om en familie, der bestod af en mor, en far og deres 9-årige søn. De tre boede i et smukt hus, hvor de heldigvis altid havde alt, hvad de havde brug for. Både moderen og faderen sørgede altid for det. De arbejdede begge meget, så de kunne leve et behageligt liv.
Drengen var lydig og klarede sig godt i skolen. Hans barnepige hentede ham fra skolen hver eftermiddag. Derefter tog hun ham med hjem, hvor en lækker frokost altid ventede på ham. Moderen ville altid efterlade præcise anvisninger, så hendes søn spiste sund og nærende mad.
Om eftermiddagen ringede både moren og faren hjem for at høre, hvordan deres søn havde det. Det gjorde de, fordi på det tidspunkt hvor de kom hjem, var sønnen normalt faldet i søvn. Dette var deres måde at opretholde kontakten med deres søn på. Lignelsen om huset uden en herre fortæller os, at drengen følte sig taknemmelig, men også ensom.
En mærkelig anmodning
En dag kom moren hjem fra arbejde og så, at hendes søn sad lysvågen og ventede på hende. Hun var overrasket, da det var sent om aftenen. Var der sket noget? Var han syg?
Hun var bekymret, så hun begyndte at stille ham alle mulige spørgsmål. Drengen bad hende om at tage det roligt. Han ventede blot på hende, fordi han ønskede at spørge hende om noget.
Lignelsen om huset uden en herre fortæller, at moren satte sig ved siden af sin søn og gav ham al sin opmærksomhed. Hun var villig til at lytte til, hvad han havde at sige. Drengen spurgte hende: “Hvor meget tjener du i timen på dit arbejde?” Moren følte sig meget forvirret. Hun havde ikke forventet det spørgsmål.
Før hun svarede spurgte moren: “Hvorfor vil du vide det? Har du brug for noget? Vil du have mig til at købe noget til dig? “Drengen sagde blot, at han ønskede at vide det nøjagtige beløb. Stadig forvirret svarede kvinden: “Op til 700 kr. i timen.” Drengen virkede tilfreds. Han sagde godnat til sin mor og gik så i seng.
Moderen følte sig bekymret, efter at hendes søn var gået i seng. Hun troede, at hendes søns spørgsmål var et tegn på, at noget var galt. Hun syntes ikke, det gav nogen mening. Ville han spørge hende om noget, men følte ikke, at han kunne? Havde han haft pengeproblemer? Da faren kom hjem, fortalte hun ham, hvad der var sket. De var begge enige om at være mere opmærksomme på deres søn.
En ny anmodning
To måneder gik, og der skete ikke noget nyt. Forældrene troede, at sønnen kun havde spurgt, fordi han virkelig var nysgerrig. Men en dag kom faren hjem meget sent om aftenen som normalt. Drengen kom ud fra sit værelse og fandt sin far. Han havde ventet på ham. Faderen var overrasket. Var der sket noget? Var der et problem?
Barnet fortsatte med at spørge ham det samme, han havde spurgt sin mor: “Hvor meget tjener du i timen på dit job?” Faderen svarede straks: “Jeg tjener 700 kr.” Efter at have tænkt over det i nogle få sekunder, ændrede hans udtryk sig.
Han spurgte sin søn, “Hvad tænker du på?” Men hans søn sagde ingenting. “Fortæl mig, hvad du vil have!” Sagde hans far meget oprørt. “Intet, intet,” svarede drengen, der blev helt bange.
Herefter besluttede faderen at ringe til barnepigen. Han ønskede at vide, om hun havde bemærket, om sønnen opførte sig mærkeligt eller anderledes end sædvanligt. Hun sagde nej. Måske var det eneste, der var anderledes nu, at drengen gik over til en vens hus hver eftermiddag, og kom altid tilbage et par timer senere.
Afslutningen på lignelsen om huset uden en herre
Faderen havde en mistanke om, at hans søn skjulte noget. Af denne grund udsatte han nogle opgaver på arbejdet, og besluttede sig for at at udspionere sin søn. Han ønskede at vide, hvorfor han besøgte sin vens hus hver eftermiddag.
Som sædvanlig gik drengen over til sin vens hus. Faderen bemærkede, at hans søn tilbragte al sin tid der på at slå græsset og vaske biler. Derefter gik han hjem igen.
Faderen spurgte så sin søn, hvad der foregik. Hvorfor gik han over til sin vens hus for at arbejde? Hvorfor var han så bekymret over penge? Barnet blev overrasket, så han besluttede at tilstå. Han arbejdede, fordi han havde brug for penge.
“Jeg har allerede tjent 1400 kr.,” sagde han. “Nu kan jeg betale mor, så hun kan være sammen med mig i to timer. Jeg skal kun bruge 1400 kr. mere, så jeg også kan betale dig. “
Lignelsen om huset uden en herre er en god lektion for de forældre, der bruger mere tid på arbejde end sammen med deres børn. At gøre børnene glade betyder ikke nødvendigvis at købe alt, hvad de vil have til dem.
Uanset hvor glade materielle ting kan gøre dem, er det mest afgørende for dem at have en følelsesmæssig forbindelse med deres forældre.
