Life of Pi: Fantasi som en forsvarsmekanisme
Life of Pi er en roman af Yann Martel om Pi, en ung mand, der skal stå over for en liv-eller-døds-situation. Pi klarer kun at overleve takket være sin fantasi.
De udfordringer, han står over for i løbet af historien, tester hans tro og værdier. I historien er Pi en ung mand med stærke værdier. Siden barndommen har han forsøgt at opdage sandheden, gennem tro på forskellige religioner. Pi var kristen, hindu og muslim. Hans tro tillod ham at udvikle en dyb empati og respekt for alle levende væsener.
I Life of Pi befinder hovedpersonen sig i en farlig situation. Pi må vælge mellem døden ved tørst og sult, eller livet ved at forråde sine værdier. Således vælger han livet, meget trods sin tro.
Da han bliver reddet, kræver efterforskerne, at han beskriver alt, hvad der skete på hans rejse over havet. Pi beskriver en ekstraordinær begivenhedssekvens. Han beskriver, hvordan han befandt sig på en lille flåde midt i havet sammen med fire dyr: En orangutan, en zebra, en hyæne og en bengalsk tiger. Men hans historie er ikke til at tro på.
I Life of Pi, prøver de embedsmænd, der forhører ham, at få Pi til at beskrive, hvad der virkelig er sket. Så Pi fortæller en meget mere realistisk, men uhyrlig historie. Dyrene er de imaginære modstykker af fire menneskelige karakterer.
Disse fire menneskers personligheder førte Pi til at forbinde dem med dyrene. Pi brugte sin fantasi som en forsvarsmekanisme mod de forfærdelige begivenheder, han oplevede. Dette gjorde det muligt for ham at opretholde sine værdier, mens han var strandet midt på havet.
Life of Pi: Fantasi som en forsvarsmekanisme
Fantasi er meget kraftfuldt. Det giver vores sind mulighed for at skabe ting, der er anderledes, end de hændelser, vi oplever på daglig basis. Da dyrene var en forsvarsmekanisme, kan vi se, at fantasi er det, der tillod Pi at overleve.
Jonathan Durden laver et meget stærkt argument til fordel for Pi’s fantasi som en forsvarsmekanisme, ved at tegne paralleller mellem begge Pi’s historier. Det er lighederne mellem dyrene og menneskerne i begge historier, der fører til vores teori.
I virkeligheden er de menneskelige figurer i Pi’s historie hans mor, en ung sømand, skibets kok, og Pi selv. Orangutanen repræsenterer Pis mor, den vilde hyæne er kokken, og zebraen repræsenterer sømanden. Endelig skaber Pi’s fantasi et alter ego af sig selv som den bengalske tiger.
Det er muligt, at en person i en stressende situation, som på et skibsvrag, kan bruge deres fantasi til at beskytte deres sind med. I Pi’s tilfælde tillod hans fantasi ham at opfatte menneskene på flåden som dyr.
Til dels skyldtes dette Pis oplevelser med at tage vare på dyr i sin families zoologiske have. Han forstod deres adfærd og kunne retfærdiggøre dem som instinktive reaktioner.
Tigeren er et godt eksempel. Pi havde stor viden om zoologi. Imidlertid er det usandsynligt, at Pi formåede at beherske det på få dage.
Derfor er tigeren nødt til at være en del af Pi’s fantasi. Ideen om dette dyr var grunden til, at Pi kunne overleve så længe. Gennem tigeren kunne Pi gøre ting, der ville være uforståeligt for ham som menneske, men helt rimeligt inden for tigerens adfærdsmønster.
Er fantasi det rigtige valg?
I slutningen af bogen stiller Pi det vigtigste spørgsmål i denne historie. Det er spørgsmålet, der på en eller anden måde forklarer, hvorfor han insisterer på at tage tilflugt i hans fantasi:
“Så fortæl mig, da det ikke gør nogen reel forskel for dig, og du kan heller ikke bevise spørgsmålet, hvilken historie foretrækker du? Hvilken af dem er en bedre historie, historien med dyr eller historien uden dyr?”
-Pi, Life of Pi-
Spørgsmålet synes at være et allegori for religiøs tro og Pi’s eget liv. Når Pi stiller spørgsmålet, ser det ud til, at han ved, at historien med dyrene er et produkt af hans fantasi. Men han virker også til at vide, at hans fantasi ikke er en negativ egenskab. Pi ved, at det tillod ham at overleve de udfordringer, som han stod overfor.
Fantasi reddede Pi
Pi indså, at selv om historien om menneskerne er sand, så var det bedre for ham at forstå situationen gennem historien om dyrene. På samme tid kan Pi også se sin egen menneskelighed ved at forstå det gennem dyrene.
Hvis han ikke havde brugt sin fantasi som en forsvarsmekanisme, er det meget sandsynligt, at Pi ville være blevet skør. Fantasi kan være et meget nyttigt værktøj til at håndtere svære situationer, som vi står overfor.
“Hvis jeg stadig havde vilje til at leve, var det takket være Richard Parker. Han holdt mig fra at tænke for meget over min familie og mine tragiske omstændigheder. Han skubbede mig til at fortsætte. Jeg hadede ham for det, men samtidig var jeg taknemmelig. Jeg er taknemmelig. Det er den endelige sandhed: Uden Richard Parker ville jeg ikke være i live i dag til at fortælle dig min historie.”
-Pi, Life of Pi-
