Lewy body demens: Symptomer og diagnose
Lewy body demens er den tredjemest udbredte type af demens. Den er ekstremt voldsom både for patienter og de pårørende. Læs mere om den her!
Lewy body demens (LBD) er et degenerativt syndrom i hjernen. Den skyldes dannelse af proteindepoter, der hober sig op i hjernens centre for tanker, hukommelse og motoriske evner.
Det er sammen med Alzheimers en af de mest almindelige typer af demens. LBD har mange af de samme symptomer som Alzheimers og Parkinsons sygdom, så det kan være vanskeligt at stille en præcis diagnose.
Den har samme symptomer som Alzheimers, hvad angår adfærd og det kognitive. Og den har muskelstivhed, langsomhed og rysten til fælles med Parkinsons. Men mennesker med LBD har ofte også meget livagtige hallucinationer.
I denne artikel kommer vi ind på symptomer, årsager, og hvordan lægerne stiller diagnosen.
Symptomer på Lewy body demens
LBD påvirker gradvist hjernen. Den gennemsnitlige levetid, efter diagnosen er stillet, er omkring otte år. I starten minder de sædvanlige symptomer om dem, man ser ved Parkinsons, men som den udvikler sig, viser der sig andre symptomer. Adskillige undersøgelser har vist, at de mest almindelige symptomer på sygdommen er:
- Livagtige synshallucinationer: Generelt er hallucinationer noget tilbagevendende. De kan antage alle former, også som dyr eller mennesker der ikke er der. Patienterne kan også have andre former for hallucinationer, der vedrører høre-, lugte- eller følesansen.
- Ændringer i motorikken. Ligner meget dem ved Parkinsons, altså langsomme bevægelser, stivhed i musklerne, rysten, og manglende evne til at gå normalt.
- Problemer med det adfærdsmæssige og kognitive. Det kan være forvirring, problemer med at fokusere, forstyrrelse i opfattelse af tid og sted, samt vanskeligheder med at ræsonnere og tage beslutninger. Alle disse symptomer ligner meget dem ved Alzheimers, men er som regel mindre alvorlige.
- Udsving i adfærdmæssige og kognitive funktioner. Mennesker, som lider af demens, kan få det bedre eller værre i løbet af en nat. For eksempel kan en patient være i stand til at tale og huske alt den ene dag, men ude af stand dagen efter.
- Manglende evne til at styre kropsfunktioner. Generelt påvirker LBD en del af det autonomiske nervesystem, som særligt står for regulering af blodtryk, sved og fordøjelse. Derfor kan patienten blive svimmel eller få problemer med maven.
Som tidligere nævnt, udvikler lewy body demens sig gradvist, så symptomerne har det med at blive værre i de sidste år af patientens liv. Denne type demens kan medføre megen lidelse. Patienten kan ryge ned i en depression, blive aggressiv, og kan få flere motoriske problemer.
Diagnosticering af Lewy body demens
LSD er svær at diagnosticere. Primært fordi den ligner andre typer af demens, såsom Alzheimers og Parkinsons. Der er heller ikke nogen specific test, der kan diagnosticere den. Faktisk skal patienten gennemgå en række tests, for at man kan udelukke andre, mulige sygdomme.
Hvor hurtigt symptomerne begynder at udvikle sig, er et af de sikreste tegn på LBD. Hvis de mentale symptomer viser sig inden for et år, har patienten sandsynligvis LBD. Efter differentialdiagnose kan blodprøver vise, hvorvidt symptomerne skyldes mangel på B12-vitamin, problemer med skjoldbruskkirtlen eller sygdomme som syfilis eller AIDS.
Ved at undersøge hjernen gennem MRI eller tomografi kan andre årsager såsom slagtilfælde, vand i hovedet eller en tumor udelukkes. Sådanne undersøgelser kan være nyttige til at diagnosticere med LBD, fordi patienternes hjerne får meget genkendelige forandringer såsom hjernesvind og bortfald i neuroner i mellemhjernen især i den sorte substans.
Samtidig kan hjernen hos LBD-patienter have læsioner, de såkaldte Lewy neuritter, der påvirker nervesystemets funktioner. De mest påvirkede neuroner er dem, der findes i hippocampus.
Årsager og risikofaktorer
Lewy body demens er resultatet af en abnormal ophobning af protein i hjernen, som forhindrer, at cellerne kommunikerer normalt, og hæmmer neuronernes gendannelse. Dens præcise årsager kendes ikke endnu.
Men studier har dog afsløret visse faktorer, der øger risikoen for at udvikle LBD. For eksempel rammer den oftere mænd over 60 år. En persons risiko er også forøget, hvis en i familien har lidt af LBD eller Parkinsons.