At leve sammen hver for sig - En god løsning?

Nogle mennesker ønsker at være par, men vil gerne bo hver for sig.

At leve sammen hver for sig er par, der har et forhold sammen, men som fastholder deres selvstændighed. Er det muligt at have sådan et forhold? Hvad er tanken bag det? Læs med for at finde ud af mere om det.

Selvom en hollandsk journalist brugte udtrykket “at leve sammen hver for sig” første gang i 1978, så var det ikke før år 2000, hvor amerikanske akademikere og journalister kom ind på det igen.

De brugte det til at referere til par, som har et intimt forhold sammen, men bor hver for sig. De kan således tilbringe en masse tid sammen på hinandens steder – det kan være over weekenden eller i ferier.

Stor forandring i familieformer

For tiden sker der en stor forandring af de modeller for familier, der findes. Det kan godt være, at disse modeller for samliv har eksisteret i nogen tid, men det har været lidt usynligt i historien. Men nu er det oppe i vælten. Så vi kan se alle de modeller for samliv, der adskiller sig fra det traditionelle samliv i familier.

Denne række af forandringer og især for par, der bor sammen hver for sig, er en af de begreber, der bliver gransket af familiesociologer. Nogle af dem anser dette for at være par, der er traditionelle i sin model, men som bor hver for sig af forskellige grunde.

Det kan være, fordi det er svært at skaffe en bolig, arbejdsmarkedet, man er stadig lidt usikker osv. På samme måde er der andre, der anser det for at være en ny model for forhold baseret på emotionel, individuel og intim frihed.

For disse par, som lever sammen hver for sig, er det en personlig beslutning. I disse par ser man en hengivenhed til hinanden på trods af, at de ikke deler hjem. I de traditionelle parforhold ville deres samliv til sidst gå hånd i hånd med deres hengivenhed.

I hvilken kontekst opstår disse forhold?

Forskerne er interesserede i at finde individuelle, demografiske eller kulturelle karakteristika. Den slags gør det muligt for mennesker bedre at kunne forstå denne type forhold.

Men du er nødt til at sætte det ind i en kontekst i et samfund, der er i gang med store forandringer, der påvirker modellerne for samliv såsom:

• Problemer med fertilitet.
• Problemer med at fastholde sig på arbejdsmarkedet.
• Vækst i uddannelsesniveau og opmærksomhed på lighed mellem kønnene.

Andre nye modeller opstår også for tiden på grund af ideologiske forandringer såsom åbne forhold, polygami, hybrider, swingers, osv.

Det er en tid, hvor selv nye teknologier begynder at omdefinere, hvordan folk er sammen. Det kan være, hvordan et forhold begynder eller vigtigheden af, at der er en form for distance. I den forbindelse er det helt evident, at konceptet med kærlighed og det at bo sammen nu er mere subjektivt end nogensinde før.

Hvorfor vælger nogle at bo sammen hver for sig?

Denne type af forhold opstår i alle aldersgrupper. Men årsagen til at fastholde det ser ud til at være forskellig alt efter ens alder.

Den profil, som bruger det oftest, er studerende, der stadig bor hos deres forældre og er mellem 18 og 24 år gamle. Der er således grund til at fastholde disse forhold, fordi det er uden for deres egen kontrol. Det afhænger af variabler såsom afhængighed af forældrene, ansvar for pasning, studier m.m.

Faktisk indikerer de ofte, at de gerne ville bo sammen med deres partner, hvis muligheden for det var der. Det er derfor i denne aldersgruppe, at den vigtigste årsag til det befinder sig i denne overgangsfase mod større ansvar og dermed efterfølgende samliv.

For voksne over 30 er det at bo sammen hver for sig en måde at dele deres intimitet på, samtidig med at de nyder deres autonomi. Deres vilje til at føre deres forhold til et mere traditionelt sted (bryllup eller flytte sammen) vil derfor mindskes med årene. Desuden er varigheden af disse forhold ofte længere end dem, de unge indgår i.

Kan sådan et forhold holde?

Man har udført nogle få undersøgelser med henblik på at observere disse forhold over tid. Desuden så de nærmere på medlemmernes intentioner for fremtiden.

Noget af forskningen indikerer, at mellem 20 og 30% af bo sammen hver for sig forholdene bliver sammen eller har en intention om at blive det i fremtiden. Denne intention er åbenlyst forbundet med alderen.

Her er det de unge mennesker mellem 25 og 29 år, der ender med at være mest tilbøjelig til at bo sammen og blive gift. Som en kontrast kan vi se dem over 60. For de vil gerne bo hver for sig.

Længden på forholdet ser også ud til at spille en rolle for det. Intentionen om at gifte sig stiger fra det første år til det tredje år i forholdet. Hvis de derimod har været sammen i mere end tre år, vælger de fleste at fortsætte som hidtil.

Generelt spiller presset fra samfundet, uanset alderen, en vigtig rolle for, om parrene vil fortsætte med at bo hver for sig.

Hvis deres familie og venner synes, at de skulle bo sammen og ofte stiller spørgsmål eller kommer med kommentarer om det, føler de sig pressede. Det får i hvert fald partnerne i forholdet til at overveje, hvad de vil gøre i fremtiden.

Er det en god løsning at leve sammen hver for sig?

Par vælger denne type forhold af to hovedårsager: Enten fordi de mangler resurser eller også er det et frivilligt valg baseret på autonomi.

Det kan også skyldes, at de forsøger at løse nogle problemer, som de havde, da de boede sammen. Det kan for eksempel være fordelingen af opgaverne eller børn fra tidligere forhold.

Det er almindeligt, at den store fordel er bevarelsen af ens autonomi og privatliv, ligesom det kan handle om at undgå mulige tab (økonomisk, andre forhold, materielt m.m.). Dette vil klart blive afgjort af den attitude eller idé, som de har om deres romantiske forhold.

På samme måde kan det også rumme en række ulemper. Især for dem, som er ambivalente med at leve sammen hver for sig i forholdet. I disse tilfælde kan fleksibiliteten i disse forhold generere en utilfredshed eller en følelse af usikkerhed.

Det kan være, fordi den anden person ikke ønsker at bo sammen med sin partner. Det kan også være, at det at bo sammen kan give flere muligheder for intimitet. Det kan også give mulighed for at støtte hinanden i dagligdagen.

Om dette er løsningen til at tilfredsstille dine egne behov eller ej, afhænger alene af dine egne personlige værdier og holdninger og årsagerne, der førte dig til at træffe denne beslutning.