Lazzaro den lykkelige: En film om godhed
Når du begynder at se filmen Lazzaro den lykkelige, vil du sikkert tro, at du ser en film, der foregår i en svunden tid. Men efterhånden som den skrider frem, når man hører nogle af de emner, der bliver talt om, indser man, at man tager fejl. Pludselig indser man, at man ser på mennesker, der er ofre for slaveri på en tobaksfarm i det 20. århundrede.
Filmens første akt foregår i nutiden. Den er inspireret af en sand historie. En kvinde i det centrale Italien tvinger bønderne på hendes jord til at leve afsondret. Af denne grund ved de ikke, at delebønder er blevet forbudt. I 1982 ændrede myndighederne aftalerne, så arbejderne tjente penge. Men kvinden skjulte denne kendsgerning for sine arbejdere.
Filmen foregår i landsbyen Inviolata, som er dedikeret til tobaksproduktion. Alfonsina de Luna driver en tobaksfarm i landsbyen. Hun udnytter de arbejdere, der har boet der i generationer. Desuden krænker hun deres rettigheder og fratager dem alle deres friheder.
Lazzaro: En glad ung mand fuld af godhed
Filmen har fået titlen Lazzaro den lykkelige efter hovedpersonen. Lazzaro er en uskyldig, venlig og altruistisk mand. Han er en ydmyg tjener, som gerne hjælper uden at få noget til gengæld. Noget, der ikke kunne være meget længere væk fra vores resultatorienterede samfund.
Dette falder sammen med, at Lazzaro ikke kan ændre verden. Der er heller ingen, der værdsætter hans hellighed. Måske fordi den kollektive forestillingsevne traditionelt har haft en tendens til at tro, at en hellig person skal være stærk og karismatisk og aftvinge respekt. Men i dag forbinder vi ikke karisma med hellighed.
Lazzaro er en ren karakter, helt igennem god. Når man ser på ham på baggrund af den halsbrækkende kapitalisme, virker han faktisk endnu mere hellig. Alice Rohrwacher, instruktøren af Lazzaro den lykkelige, udtaler, at filmen er et sørgeligt portræt, næsten satirisk, af overgangen fra en materiel middelalder til en menneskelig middelalder.
“Hvis en helgen dukkede op i dag med sit uholdbare krav om en anden måde at eksistere på, hvis han dukkede op i vores moderne liv, ville vi måske ikke engang genkende ham, eller måske ville vi skille os af med ham uden videre.”
-Alice Rohrwacher-
Hvordan opstår ondskaben?
Lazzaro opdager ondskaben og ender gradvist med at forstå den. Han kan simpelthen ikke forstå det i begyndelsen. Hans forsøg på at forstå ondskaben tenderer til at understøtte tesen om, at mennesker lærer at opføre sig dårligt. Det er ikke nødvendigvis en iboende del af den menneskelige natur.
På den anden side viser filmen, at afvisningen af det onde er noget, der hører både mennesket og dyret til. I dette tilfælde til en ulv. For Lazzaro står ulven i kontrast til mennesket, fordi den ikke gør ham noget ondt. Faktisk beskytter den ham.
Denne kontrast introducerer begreberne om menneskets naturlige lidenskaber og instinkter, såsom beskyttelse, venskab, latter, jagten på naturlige fornøjelser og troskab.
Hvordan skal vi reagere på ondskab?
Da politiet informerer arbejderne om, at de er blevet ofre for et svindelnummer, er de tvivlende og forstår det ikke rigtig. Det ser ud til, at ondskaben ud over at blive lidt af dem også skal forklares.
Der er en åbenlys forbindelse mellem eksistensen af information og kendskabet til ondskab. For i det øjeblik arbejderne bliver løsladt, og de rejser til byen, skal de forholde sig til en ny kapitalistisk levevis.
For at komme videre må de ty til en vis slyngelagtig adfærd. Faktisk begynder de at bedrage andre. Lazzaro forstår ikke denne adfærd.
Flere personer lærer Lazzaro, at ondskab besvares med ondskab. Lazzaro er ikke i stand til dette. Men hans ledsagere har bevist, at de er i stand til det. Dette gør dig som seer opmærksom på kraften i den stedfortrædende læring af ondskab og behovet for at gå andre veje.
Forholdet mellem ondskab og tab
Da de ansporer Lazzaro til at være ond, kan han ikke gøre det. Fordi det er noget helt fremmed og ukendt for ham.
Da det går op for ham, hvad ondskab indebærer, bliver han syg. Desuden bliver han indhyllet i sorg og synes at miste sin essens og naturlige skønhed. Det er, som om han ødelægger sin egen menneskelige natur.
Han helliger sig at finde sin ven, Tancredi, søn af Alfonsina de Luna. Han havde et ægte venskab med ham, fri for konventionalisme og klasseskel. I et forsøg på at genvinde sin essentielle sandhed og skønhed drages han derfor tilbage til sin gamle ven. Som seer bliver man indlemmet i den magiske realismes lyrisme.
Lazzaro den lykkelige bruger forskellige genrer
Lazzaro den lykkelige blander forskellige filmstilarter. Der er elementer af magisk realisme, som fabler og italiensk neorealisme. Den italienske neorealisme var en filmisk bevægelse. Den opstod i Italien i tiden efter Anden Verdenskrig i starten af 1945.
Den havde til formål at vise mere realistiske menneskelige og sociale forhold og bevæge sig væk fra den historiske og musikalske stil, som tidligere havde været normen.
Lazzaro den lykkelige indeholder genren fabler med dens mysterier, uoverensstemmelser og helte og skurke. Filmen understreger, at fablernes symbolik ikke blot er abstrakt. Faktisk er den ofte til stede i vores liv. Desuden bliver den til virkelighed, hvis vi ikke er opmærksomme på den.
Lazzaro den lykkelige: Et mesterværk
Selv om den er fra en anden genre, ligesom Den lille prins, er der tale om et mesterværk. Den formår at forbinde det ene stykke undervisning med det næste, uden at tråden nogensinde bliver tabt. Det er noget, der normalt er svært at indfange med rigtige personer og et bevægeligt kamera. Desuden er der en tidløs karakter i læren i dette portræt af menneskeheden.
Ud over den ekstraordinære teknik har filmen også et godt soundtrack. Den indeholder også optagelser af det smukke landskab mellem Vetriolo og Bagnoregio, nær Viterbo, Castel Giorgio i provinsen Terni. I anden del af filmen ser vi også Milano, Torino og Civitavecchia.
Den sidste scene får virkelig en til at tænke, især over det faktum, at mennesket udløser og opretholder så meget ondt. Det er begivenhederne i filmen et godt eksempel på.
Lazzaro den lykkelige er en film, der er værd at se. Faktisk fungerer den som en opfordring til samfundet om at gøre verden til et bedre sted.