Kan Voldemorts liv få os til at forstå ondskab bedre?

Voldemort er en af de mest fascinerende personer i Harry Potter-filmene. I denne artikel ser vi nærmere på hans liv.
Kan Voldemorts liv få os til at forstå ondskab bedre?

Sidste ændring: 05 maj, 2021

Voldemort er besat af det onde, men hvor stammer al den ondskab fra? Kan Voldemorts liv hjælpe os med at forstå ondskab bedre? Voldemort, som i virkeligheden hed Romeo G. Detlev Jr., er den primære antagonist i Harry Potter-historien.

Fra en udefraståendes synspunkt er han ret anderledes end Harry. Men hvis vi dykker dybere ned i deres karakterer, kan vi se, at de har mange ting til fælles.

Harry Potter og Voldemort er de to sider af den samme mønt. Der findes ikke en helt uden en skurk, og der findes ikke en skurk uden en helt.

Hvad ville der være sket, hvis en af dem havde oplevet andre ting? Hvad nu, hvis Voldemort var vokset op i et lykkeligt hjem? Hvad nu, hvis han havde opdaget, hvad kærlighed er? Blev han født ond, eller opstod denne ondskab på grund af en række hændelser?

Et nærmere kig på Voldemorts liv

I løbet af sagaen finder vi ud af mere og mere om Voldemorts liv og hans fortid. Vi finder ud af, at denne karakter er mere end bare “den onde”. Filmene afslører ikke meget om hans fortid, men i bøgerne dedikerer J.K. Rowling mange sider til hans fortid. 

Denne karakter vækker så meget fascination blandt Harry Potter-fans, at han endda har sin egen film. Det er en italiensk produktion ved navn: Voldemort: Origins of the Heir.

Der er mange ting, som Harry Potter-sagaen ikke afslører for os, og der kan siges mange ting om Voldemort. I denne artikel prøver vi at samle nogle vigtige oplysninger for at hjælpe os med at forstå denne karakters personlighed bedre, og hvordan han blev så ond.

Påvirkninger

J.K. Rowling havde ikke et nemt liv. Hun læste fransk på University of Exeter. Selvom hun oplevede meget modgang, så blev hun berømt, da hun udgav den første bog i Harry Potter-sagaen i 1997: Harry Potter og De Vises Sten.

Ved mere end én lejlighed har hun tilstået, at hun har meget til fælles med karakterer såsom Hermione Granger. Derudover er det ikke noget tilfælde, at Harrys fødselsdag ligger på samme dag som hendes egen.

Det er heller ikke noget tilfælde, at dementorerne sugede Harrys sjæl ud på samme måde, som depressionen, hun på et tidspunkt led af, sugede livet ud af hende.

Rowling indikerede, at Voldemorts navn er af fransk oprindelse: Vol de mort (dødens flugt). Hun indrømmede også, at han var inspireret af Adolf Hitler.

Romeo, før han blev til Lord Voldemort

Voldemort og Hitler

Hvis vi tænker over det, så troede både Voldemort og Hitler på eksistensen af en overlegen race. Voldemort ønskede at udrydde enhver, der ikke var fuldblod, hvilket var en kvalitet, som kun sønnerne af magikere besad. Han var fast besluttet på, at “mudderblod” (børn af mugglere) skulle forsvinde og aldrig få adgang til Hogwarts.

Med andre ord var “renhed” vigtigt for disse to onde mænd. De mente, at de skulle udrydde den “underlegne race”.

Det er slående, at Voldemort ikke var fuldblod. Hans far var en muggler, ligesom Hitler var af jødisk afstamning. Måske førte et mindreværdskompleks, frygt for afvisning og tørsten efter magt dem begge til at begå totalt grusomme og irrationelle forbrydelser.

Voldemort var engang en strålende ung mand med en lys fremtid som troldmand foran sig, mens Hitler virkelig elskede kunst.

Krige

En anden lighed mellem Harry Potter-sagaen og menneskehistorien er eksistensen af to magiske krige. Under den første krig slog Voldemort og hans Dødsgardister mange mennesker ihjel, herunder Harrys forældre. De tabte imidlertid den krig, og det var derfor, at Voldemort var nødt til at forsvinde.

Slutningen på den anden krig markerede slutningen på en æra for Voldemort og hans følgere. Tyskland tabte begge verdenskrige, hvilket også var tilfældet for Dødsgardisterne.

Voldemorts genopstandelse skete i skyggerne, indtil han endelig formåede at tage kontrol over hele Ministeriet for Magi (det, der svarer til vores politiske system).

Harry gjorde en ende på denne tid med terror og mørke på en måde, som Kristus også gjorde. Sagaen er også påvirket af Biblen. Slangen er et symbol på det onde og fristelsen, og den er også forbundet med Voldemort, som er selve personificeringen af det onde i Harry Potter-sagaen.

Derudover er Harry en form for frelser og “Den Udvalgte”, som er i stand til at give sit eget liv for at redde alle andre.

Voldemorts liv minder meget om Harrys

Voldemorts fortid

Voldemort var resultatet af utroskab, da hans mor var hans far utro. Han var et barn, der var blevet født uden kærlighed. Hans familie på moderens side stammede fra Salazar Slytherin, som var grundlæggeren af Slytherin og den trofaste forsvarer af blodrenhed.

Som sin forfader var han også en Slangehvisker, hvilket vil sige, at han kunne tale med slanger.

Denne besættelse med blodrenhed førte til årevis med indavl i familien. Det betød, at Voldemorts mor (Merope Barsk) og hendes familie levede i ekstrem fattigdom.

Derudover led hun også af en form for intellektuelt handicap. Merope blev misbrugt af sin far og sin bror. De kaldte hende for en fuser, hvilket er en magikers datter, der ikke er i stand til at lave magi.

Meropes far og bror blev fængslet i Azkaban. Hun følte sig endelig fri, da dette skete. Merope forelskede sig i en rig muggler ved navn Romeo Gåde Sr., som hun kastede en forbandelse over for at få ham til at gifte sig med hende og gøre hende gravid.

Merope troede, at han havde forelsket sig i hende, og at hun derved kunne stoppe forbandelsen, men han endte med at forlade hende. Merope fødte på et børnehjem og døde efter fødslen. Af den grund voksede Voldemort op uden kærlighed.

Han opdagede et par år senere, at han var troldmand, da Dumbledore ledte efter ham og fortalte ham, at han kunne udvikle sine evner på Hogwarts.

Voldemorts liv på Hogwarts

Voldemorts liv har mange ligheder med Harrys - her ses de to sammen

På Hogwarts skilte Voldemort sig ud som en af de bedste magikere. Men hans begær efter magt og hans lidenskab for den mørke kunst gjorde ham til en af de mest frygtede mørke magikere nogensinde. Voldemart var et forældreløst barn ligesom Harry, og han voksede op alene uden sine forældres kærlighed. Hogwarts var hans frelser.

Der er en stærk forbindelse mellem begge karakterer, der handler om mere end deres antagonistiske forhold. De primære forskelle mellem dem er dog, at Voldemort aldrig formåede at elske andre, og at han aldrig havde nogen sande venner. Af den grund var han endda ond over for sine mest loyale følgere.

Fordi de ligner hinanden så meget, undrer folk sig tit over, hvorfor de valgte at gå så vidt forskellige veje. Var Voldemort ond fra naturens side, eller var det hans oplevelser, der gjorde ham ond? Hadede han virkelig mugglere, eller var det, fordi hans far forlod ham, og fordi han skammede sig så meget over sin fortid?

Kan Voldemorts liv hjælpe os med at forstå ondskab?

Både Harry og Voldemort havde en meget ensom barndom, og de skulle begge håndtere svigt og manglende omsorg. Men selvom de begge oplevede meget lignende situationer, så valgte de begge at gå forskellige veje.

Rowling skabte en karakter, der var traumateriseret og følte sig svigtet og efterladt. Han var virkelig kompleks og dyb, og han minder os om, hvor meget barndommen og svigt kan påvirke en person. Dette retfærdiggør ikke hans handlinger, men det kan måske hjælpe os til at forstå ondskab bedre.

“Vi har ikke brug for magi til at ændre verden; vi bærer alle sammen allerede på det indeni. Vi har magten til at forestille os bedre.”
-J.K. Rowling-

Det kan interessere dig ...
Ondartet narcissisme ifølge Erich Fromm
Udforsk SindetLæs den på Udforsk Sindet
Ondartet narcissisme ifølge Erich Fromm

Erich Fromm definerede ondartet narcissisme i 1964. Han beskrev det som en tilstand, der er kendetegnet ved storslået, antisocial og fjendtlig opfø...