Laurent Simons: Det vidunderbarn, der ønsker at opdage udødeligheden
Laurent Simons er 11 år gammel og har netop afsluttet sin fysikuddannelse fra universitetet i Antwerpen (Belgien). Han gjorde det på et år, mens de fleste bruger tre år. Men selv om denne bedrift kan virke usædvanlig, afsluttede Michael Kearney i 90’erne sine studier i antropologi ved University of South Alabama (USA) i en alder af 10 år.
Vidunderbørn er altid fascinerende. Laurent afsluttede gymnasiet i en alder af ni år. Han påbegynder sin doktorgrad som 11-årig. Hans endelige mål er at udforske udødelighedens mysterier. I fremtiden ønsker han faktisk at kunne erstatte organer med mekaniske og teknologiske anordninger.
Nogle kalder ham unge Sheldon. Faktisk er det ikke kun en høj IQ og en passion for videnskab, han deler med ham. Han er også vild med superhelte fra tegneserier og ser film med sine venner. Faktisk har verden ingen grænser for denne kvikke præteenager. Hvis der er én ting, som han længes efter, er det desuden at erhverve mere viden for at gøre noget godt.
Laurent Simons har en fotografisk hukommelse og en IQ på 145 point.
En særlig dreng
Laurent Simons tilbragte sine første år i Belgien hos sine bedsteforældre, mens hans forældre arbejdede i Holland. Der gik ikke lang tid, før hans potentiale blev realiseret.
Det varede nemlig ikke længe, før han begyndte at udvise den medfødte nysgerrighed, der kendetegner vidunderbørn, sammen med usædvanlige evner for hans alder. Faktisk begyndte han i grundskolen, da han kun var fire år gammel.
Han har en IQ på 145. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mener, at en IQ på over 130 er usædvanlig. Vi skal dog se på mere end blot psykometriske tests. Faktisk skal der også tages hensyn til den måde, barnet lærer på. Det ser ud til, at disse ekstraordinære børn generelt har evnen til at anvende forskellige og innovative teknikker til at konsolidere viden.
Laurent Simons har altid været defineret af denne type kvaliteter. Det er desuden dem, der har bragt ham derhen, hvor han er i dag, med en universitetsuddannelse og et ønske om at fordybe sig i kvantefysik.
Laurent Simons: Et usædvanligt sind med store mål og normale hobbyer
Dette unge vidunderbarn hævder ofte, at skolen var ret kedelig. På trods af dette lykkedes det dog hans lærere at få ham til ikke at føle sig mærkelig eller anderledes. Dette er helt sikkert afgørende for vidunderbørn.
Selv om det er nødvendigt at tilpasse læseplanen til deres uddannelsesmæssige behov, bør deres sociale og følelsesmæssige integration altid prioriteres.
Laurent Simons har venner på sin egen alder, som han ikke taler om videnskab med. Han elsker også superheltefilm og -serier som Loke, at ride på heste og køre gokart. Han er et normalt barn med et ekstraordinært potentiale til at erobre sine drømme. Drømme, der ikke kunne være større eller mere ædle.
Laurent stræber efter at kunne skabe kunstige organer og forlænge livet gennem nye teknologier. Faktisk ønsker han at kunne hjælpe sine bedsteforældre, som har hjerteproblemer. Desuden ønsker han at skabe grundlaget for den videnskabelige drøm, som han længe har drømt om: At opdage udødelighedens mysterier.
Laurent Simons studerede først elektroteknik på det tekniske universitet i Eindhoven i Nederlandene. Han skulle tage sin eksamen, da han kun var ni år gammel. Skolen ønskede dog ikke at tilpasse fagene til ham, fordi det ifølge dem ikke var godt for hans udvikling at gå så hurtigt frem. Det betød, at hans forældre var tvunget til at flytte ham til universitetet i Antwerpen, hvor han kunne tage sin eksamen i fysik.
Vidunderbørn, når genetik og uddannelse mødes
Professor Larry Vandervert er en af de mest fremtrædende personer inden for studiet af høje evner. Han gennemførte i 2009 en undersøgelse, hvor han analyserede visse vidunderbørn gennem historien og udviklingen i deres forståelse.
I den psykologiske litteratur er der en tendens til at hævde, at definitionen af et vidunderbarn er et barn under 10 år, der udviser egenskaber, der ligner Laurent Simons’. Vandervert påpeger, at det, der adskiller dem fra andre børn, er deres arbejdshukommelse og mentale smidighed.
Ifølge hans forskning kan lillehjernen være afgørende for den hastighed, hvormed disse slags børn behandler information. Han hævder også, at miljøet er yderst vigtigt for, at børn med høje intellektuelle evner kan få succes med deres studier.
Hvis det er støttende og stimulerende og giver dem tryghed og hengivenhed, vil de nemlig kunne udnytte deres fulde potentiale. Det ser ud til, at synergien mellem følelsesmæssig opdragelse og intellektuel stimulering er afgørende.
Laurent Simons står over for mange personlige og livsmæssige udfordringer forude. Men det, der fremgår af alle hans interviews, er hans karisma og hans modenhed.
Desuden er han et barn, som på trods af at han har så klare drømme og mål, fortsat nyder sine forældres og jævnaldrende venners nærhed. Der er næppe tvivl om, at fremtiden har store ting i vente for ham.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Butterworth, Brian (January 2001). “What makes a prodigy?”. Nature Neuroscience. 4(1): 11–12. doi:10.1038/8284
- Feldman, David. (2015). Why Child Prodigies Are Important. Revista de Educacion. 211-224. 10.4438/1988-592X-RE-2015-368-295.
- Feldman, David Henry (Fall 1993). “Child prodigies: A distinctive form of giftedness”.Gifted Child Quarterly. 27 (4): 188–193. doi:10.1177/001698629303700408
- Vandervert, Larry. (2009). The appearance of the child prodigy 10,000 years ago: An evolutionary and developmental explanation. Journal of Mind and Behavior. 30. 15-32.
