Læsning af kriminalromaner stimulerer hjernen

Kriminalromaner giver dig mulighed for at dykke ned i den mørkeste side af den menneskelige natur. Desuden giver de dig mulighed for at udvikle dine refleksive og deduktive evner.
Læsning af kriminalromaner stimulerer hjernen

Sidste ændring: 20 maj, 2022

Millioner af læsere verden over har en passion for kriminalromaner. Når plottet er tilstrækkeligt troværdigt, sofistikeret, udfordrende og endda grusomt, bliver det faktisk hængende i hukommelsen i flere dage.

Vi grubler, reflekterer og skærper vores opfindsomhed og intuition, mens vi overvejer de forskellige mistænkte personer. Vi tager os også selv i at overveje alle mulige løsninger i et forsøg på at løse alle de løse ender.

Store forlag er opmærksomme på dette faktum. Det skyldes, at det er et fænomen, der har varet i mere end et århundrede. Selv om vi i dag har forfattere som Camilla Läckberg, J.D. Barker og Donna Leon, var det faktisk Edgar Allan Poe, der var forløberen for denne genre.

Poes figur Auguste Dupin var faktisk den første, der kastede os ind i den fascinerende verden af efterforskning og kriminalitet i sin klassiske historie “The Rue Morgue Murders“. Senere kom den elskede Agatha Christie ind på scenen efterfulgt af Raymond Chandler, Dashiel Hammett og Patricia Highsmith. Men hvad er det ved disse romaner, der er så vanedannende for vores hjerner?

Kriminalromaner er katartiske. De giver os mulighed for at udforske de mørkeste sider af menneskeheden og samfundet.

En person er skjult bag en gul bog

Kriminalromanen fungerer ofte som en slags “eksorcisme”. Den taler om uretfærdighederne i vores samfund.

En gavnlig fatal tiltrækning

Henning Mankell sagde i “Hundene fra Riga“, at der ikke findes mordere, men mennesker, der begår mord. Det er nok en af grundene til, at vi kan lide at læse kriminalromaner. De giver os mulighed for at dykke ned i det mørkeste område af den menneskelige psyke.

Et område, der viser, at vi under visse omstændigheder alle er i stand til at dræbe. Jonathan Gottschall, litteraturforsker og forfatter til den interessante bog “The Storytelling Animal”, forklarer, at vi ikke kan modstå fristelsen til at søge mod alternative verdener.

Faktisk er det ud fra et neurologisk og endog evolutionært synspunkt noget, der altid har defineret os. Vi elsker – og har endda brug for – at få fortalt og læse historier for at flygte fra virkeligheden.

Kriminalromanen tager os med ind i grusomme og dramatiske universer, som er troværdige og faktisk kunne ske. Mens den fantastiske overnaturlige genre leger med det umulige, taler krimigenren om det mulige. Den slags, der er indskrevet i mange af de uretfærdigheder, der sker i dag.

Mordplot bringer følelser op til overfladen

I det virkelige liv undgår man visse situationer, fordi man ved, at de er farlige. Men i bøger tager forfatteren dig i hånden gennem de mest dramatiske scenarier, og alligevel ved du, at der aldrig vil ske dig noget. Man kommer også ind i de mest velkendte byer, de samme byer, som pludselig bliver rammen om et drama, en katastrofe eller en dantesk (og blodig) scene.

Når man læser kriminalromaner, kan man opleve en hel cocktail af stærkt vanedannende følelser. Man oplever overraskelse, spænding, rædsel, nysgerrighed, modsigelse, frygt og endda tilfredshed. Du kan endda føle en fornøjelig følelse af hævn, når du læser om karakteren Lisbeth Salander i det univers, som Stieg Larsson har skabt for hende.

Mens du læser, frigiver din hjerne dopamin samt serotonin og endog endorfiner. Faktisk udvikler du en afhængighed af handlingsforløbene. Det er dog en harmløs og sund afhængighed, som du altid kan tilfredsstille med en ny bog.

I kriminalromaner er frygt eller angst aldrig irriterende eller lammende. Tværtimod er det spændende.

Undersøgelse af de dybeste motiver for menneskelige handlinger

De fleste læsere af denne genre kan lide at udforske menneskelig ondskab. Faktisk er interessen for kriminologi og mord et veletableret fænomen i vores kultur. Som J.D. Barker, forfatter til adskillige psykologiske thrillere, forklarer, har de ondeste monstre, f.eks. seriemordere, en tendens til at føre et ualmindeligt familieliv. Udseendemæssigt ligner de os alle sammen.

Dette billede skræmmer os. Samtidig fascinerer det os. Desuden kan læsning af kriminalromaner i nogle tilfælde få plottets skurk til at blive en yndlingsfigur. Tag f.eks. Hannibal Lecter. Men læsningen giver os et kognitivt sikkerhedsnet: Vi kan beundre ondskaben uden at gøre os selv noget ondt.

Kvinde læser kriminalromaner på en blomstereng

I kriminalromaner forsøger vi at forstå forbrydernes motiver.

Kriminalromaner giver os mulighed for at undersøge det nuværende samfund

Genren thriller- eller krimi er ikke kun en kanal til at undersøge den menneskelige ondskab. Den er også en ideel ramme for at undersøge social uretfærdighed og korruption. Faktisk var der i 1960’erne og 1970’erne mange journalister, der kastede sig ud i forlagsverdenen for at anmelde og bringe de virkelige begivenheder, der fandt sted i samfundets skygge, frem i lyset.

Mafiaer, prostitution, pædofili, politisk korruption… Mange af disse romaner omhandler problemer, der er aktuelle og af interesse for læserne. Desuden har Washington and Lee University gennemført en undersøgelse, der hævder, at læsning af bøger øger empati og prosocial adfærd. Faktisk kan det at vælge en kriminalroman endda styrke vores retfærdighedssans.

Mange af de læsninger, der er inden for kriminalgenrens kanon, er autentisk forskningsarbejde af deres forfattere. Dette skaber store forventninger hos læseren. Det skyldes, at vi altid har en fornemmelse af, at enhver lighed med virkeligheden bestemt ikke er tilfældig.

Kriminalromaner giver dig mulighed for at udvikle et kritisk og reflekterende sind

Hvis du har brugt årtier på at samle på kriminalromaner, udvikler du i sidste ende Hercule Poirots indsigt og Kurt Wallanders lugtesans. Den mentale stimulering, som disse læsninger giver, er enorm. De gør det lettere at forbedre din refleksionsevne, kritiske sans, analyse af små detaljer og endda dine deduktive evner og fantasi.

Afslutningsvis bør du altid forsøge at have en bog i nærheden, uanset om du er en rigtig elsker af dette emne eller ej. Læsning er nemlig en redningsmand. Den giver dig et tilflugtssted, hvorfra du altid kommer uskadt ud, men samtidig føler dig utroligt beriget.

Det kan interessere dig ...
Dette sker i hjernen under læsning
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Dette sker i hjernen under læsning

Det er efterhånden slået fast, at læsning medfører mange gode ting for hjernen. Her kigger vi på, hvad der sker i hjernen under læsning.



  • Johnson, Dan. (2012). Transportation into a story increases empathy, prosocial behavior, and perceptual bias toward fearful expressions. Personality and Individual Differences -Doi. 52. 10.1016/j.paid.2011.10.005.
  • Gottschall, Jonathan (2012) The Storytelling Animal: How Stories Make Us Human. Mariner Books