Lær den rette måde at savne ting på
At lære at savne ting er en del af personlig vækst. At føle det varige tegn på et fravær kan til tider opsluge dig. Derfor er det nødvendigt at lære kunsten at sige farvel. At give slip er smertefuldt og trist. Men i sidste ende er det en del af livet.
Begrebet, at mangle noget, er altid forbundet med mennesker. Men det er interessant, hvordan mennesker også er eksperter i manglende genstande, situationer, mennesker og endda abstrakte ting, der er umulige at definere. Disse tomme følelsesmæssige og eksistentielle rum og indre verdener, er så komplekse, at de sommetider sætter vores psykiske sundhed i fare.
“Nogen sagde engang, at glemsel er fuld af hukommelse.”
–Mario Benedetti–
Jeg savner den person, jeg var før. Da jeg var lykkeligere og mere håbfuld. Denne tanke, denne følelse af tilbagegang, som de fleste mennesker sandsynligvis har oplevet på et tidspunkt, er det, som psykolog Robert Plutchik definerede som “længsel efter fortiden”. Det fremhævede han også i sit berømte følelseshjul.
At bo i en lystboble bliver til en desperat længsel efter noget, som vi engang havde eller var. Og den længsel forvandles til sårbarhed og sårbarhed til frygt og endda begyndelsen på depression. Så før vi slipper os selv, som Ophelia sænkede sig i en akvatisk verden af sorg, må vi træne os selv til at sige farvel og vide, hvordan vi skal savne ting.
Landet ved navn “savnet”
Der er et usynligt land, en parallel, upræcis, immateriel verden, som vi alle går til nogle gange. Det hedder “savnet.” Vi drejer knappen for at komme ind i det, hver gang en person, vi elsker, forlader os. Vi går derhen, når vi efterlader en rutine eller en aktivitet, som var meningsfuld for os. Og vi bor der næsten permanent, når vi mister nogen. Eller endda når vi føler os dybt utilfredse med os selv.
I dette hul blæser en kold vind kaldet længsel. Længsel efter nogen eller noget. Som latinroden afslører, betyder anhelāre mangel på åndedræt. Vi kæmper for at trække vejret, fordi der er et hul i vores hjerter, hvor alt falder igennem. Landet, der hedder “savnet”, er en mørk og dyster labyrint, hvor du aldrig skal blive for længe, fordi jo dybere du går, jo mere glemmer du vejen ud.
At bo i permanent eksil som dette vil kaste dig i desperation og dyb utilfredshed med den nuværende, virkelige verden. Før du sætter dig fast i denne zone med tusmørke, skal du kunne tage beslutninger i tider med følelsesmæssige vanskeligheder, så du kan komme ud af labyrinten og forstå, at det er en del af livet at savne ting, ikke en livsstil.
At træne dine følelser til at sige farvel og at savne ting
Det er vigtigt at lære at afslutte et kapitel. I stedet for at længes efter, hvad du var i går, så invester i, hvad du kunne være i dag. Lær at savne de mennesker, der ikke længere er hos dig, men lad dem gå til et særligt hjørne i dit hjerte, mens du beslutter dig for at være glad igen. Livet handler om at træffe beslutninger, sætte en fod foran den anden og komme ud af de forfærdelige personlige labyrinter.
Lad os nu reflektere over nogle strategier, du kan bruge i disse situationer.
“Lad være med at give op, men accepter, at der er ting, der ikke længere kan eksistere.”
Find din vej ud af følelsesmæssige vanskeligheder
At savne ting sætter dig ved krydsningen af tre kraftfulde slagmarker: længsel, frygt for ensomhed og følelsesmæssig sårbarhed. Det er tre kloge fjender, som du skal lære at kende og at tæmme.
- Oplev forvirring. Med længsel kommer øjeblikkelig forvirring. Hvad skal jeg gøre nu? Hvad bliver der af mig? Du bliver bombarderet af et uendeligt spær af følelser. Du er nødt til at opleve dem et stykke tid, acceptere dem og slippe dem derefter.
- Analyser den følelsesmæssige situation, du står i. For at imødegå smerten af fravær eller tomhed er det vigtigt at analysere og dissekere det følelsesmæssige stof, der kvæler dig.
- Du kan overvinde længsel ved at lave nye mål for nutiden. Frygten for ensomhed kan for sin del udslettes ved at være modig og begynde at nyde dit eget selskab, mens man søger andre menneskers støtte.
- Følelsesmæssig sårbarhed afhjælpes ved at se på fremtiden med mere mod end frygt. Dette kan gøres ved at investere i modstandsdygtighed, den slags styrke, som ingen lærer dig, som du opdager dag for dag med hvert fast skridt, du tager. Du kan gøre det selv, nogle gange i andres selskab, med en beslutsomhed som nogen, der tager ansvar for sin egen historie.
Du skal kunne bevæge dig ud på nye stier i livet uden at lade skygge, fravær og tomhed gøre dig i tvivl om dine beslutninger. Mennesker savner altid ting, mennesker og uddrag af en usædvanlig fortid. Alle disse ting sider i vores liv, som vi nyder kærligt, men de er kun kapitler i en roman, der har mange flere på vej, mange flere linjer, der skal skrives.