Lad os lade som om vi er lykkelige, indtil vi er det

Lad os lade som om alt godt vil omfavne os og gøre os lykkelige, fordi så vil det nå os. Lad os lade som om vi allerede er lykkelige, så vores følelser kan overbevise os om, at vi er. Vi må tro, med stor overbevisning hver eneste dag, at vi fortjener det, vi længes efter, og at det ikke er en form for egoisme, men tværtimod et skridt imod personlig vækst.

Lad os tænke over det et øjeblik. Vi skal overbevise os selv om, at vi kan og vi skal komme ud af vores depression. Eller et ulykkeligt forhold eller job, som overtræder vores rettigheder. Fordi der er ingen andre, der vil gøre det.
Den sande helt, som har hjulpet dig ud af sorte huller, har været dig selv. Og den måde du har formået at gøre det på har været med en jernvilje og med dine mål i tankerne.

Rent faktisk er det normalt at se jobs, bøger og interessante artikler, som opfordrer os til at blive den administrerende direktør for vores egen hjerne. De lægger vægt på, at vi alle bliver nødt til at forstå, hvordan vores hjerne fungerer. Så vi kan tage bedre kontrol over dens procesforløb.

Hvis der er noget, som vi har vidst i meget lang tid, så er det, at mennesker er komplekse væsener. De er kontrollerede og dominerede af vores følelser. Vores hjerne tager kontrollen. Dirigerer os og gør os fulde på dopamin, serotonin og oxytocin. Og nogen gange lukker den helt ned under dette skibbrud af kemikalier, som drukner os i en permanent tilstand af fortvivlelse og forsvarsløshed.

Men nogen gange er det også nødvendigt at gøre oprør mod vores hjernes administrerende direktør. Tage kontrollen og dirigerer os selv mod forandring, mod trivsel, mod at blive lykkelige. Vi vil forklare hvordan det gøres. 

Følelsesmæssig kidnapning forhindrer os i at vokse og være lykkelige

Det er ikke nemt at overvinde vores hjernes negative tilbøjelighed for til gengæld at fremme positiv neuroplasticitet. Først og fremmest er det ikke nemt, fordi mange af os har en “ledende direktør” i vores hjerne. En som er afhængig af selvkritik og har en stor indflydelse, tid og igen holder fast på de samme forestillinger og begrænsende indstillinger. Det gør os til et lille hamster, der løber rundt og rundt inde i hjulet.

Mange eksperter i menneskelig adfærd kalder denne almene praksis “barnelogik”. Det vil sige, at der er øjeblikke, hvor vi giver vores følelser lov til at kidnappe os. Indtil vi når til et punkt af fuldkommen umodenhed. For at forstå dette bedre, så reflekter over dette enkle eksempel. Vi har begået en fejltagelse på arbejdspladsen. Og som konsekvens heraf, er der andre, der må lide under det. 

Vores tanker holde ikke op med gang på gang at sige: “Jeg er en idiot. Jeg er ikke god nok til dette.” Samtidig optrapper hjernen det hele ved at huske os på fortidens fejltagelser. Og alle de gange nogen har fortalt dig, hvor klodset du er.

Dine følelser fanger dig som et hamsterhjul, hvor de negative følelser bliver værre indtil du bliver blokeret. Indtil du synker ned i en følelsesmæssig tilstand af komplet forsvarsløshed. I stedet for at fortælle dig selv: “jeg har begået en fejl, jeg vil lære af det, og gøre det bedre næste gang.” Så vælger du at bruge sætningen: “jeg er en idiot” om dig selv. 

Denne form for negative tilbøjelighed er det, som karakteriserer os i de øjeblikke, som er dirigeret af meget konkrete processer. Det er vores humør, som tager kontrollen.

Så for at gøre os selv til den rigtige administrerende direktør af vores hjerne, bliver vi nødt til at tage styringen af vores mentale processer. Vi skal blive til de sande ledere og ikke underordnede, som tillader os selv at blive trampede på. Vi skal ansvarlige for at være lykkelige.

Overbevis dig selv om, at du godt kan

Neurovidenskaben hjælper os med at forstå, hvorfor vi til tider tillader os selv at blive revet væk af vores følelser. For eksempel kan en hyperaktiv mandelkerne i hjernen godt lide at trænge os op i en krog igen og igen i forbindelse med vores frygt. Ifølge nylige studier fra Havard universitet kan lillehjernen, som er tæt forbundet med vores motoriske færdigheder, også være tilknyttet vores følelsesmæssige stabilitet.

Som man kan se er vores hjerne en enhed. En enhed hvor følelser har magt. Og mange gange bevæger de mentale processer sig baserede på disse. At have en passiv indstilling til disse tilfælde kan opfordre til forsømmelse. Og en tydelig inhabilitet i at være ansvarlig for vores egen lykke.

Senere ser vi på, hvordan man udvikler en positiv neuroplasticitet, som er brugbar og som hjælper os med at nå vores mål.

Fire spørgsmål, der kan hjælpe os med at opbygge en bedre modstandsdygtig hjerne

At overbevise os selv om, at vi er lykkelige indtil, vi er det. Er det en fantasi taget fra en billig selvhjælpsmanual? Nej, egentlig ikke. Denne overbevisning omfatter dybsindige interne mekanismer, som vi kan reflektere over med følgende fire enkle spørgsmål:

• “Er jeg egentlig det?”. Nogle gange kan du sige til dig selv, at du er en idiot. At du ikke fortjener at blive elsket, at du er en fiasko eller at du ikke har evnerne til at opnå dine drømme. Spørg så dig selv om det virkelig er sandt. Ved at tage fuld kontrol over vores tanker kan vi fortælle os selv: “lige nu føler jeg mig som en idiot, men jeg kan forbedre mig selv og blive den person, jeg fortjener at være.”
• Hvem eller hvad stopper mig fra at opnå det, som jeg allermest ønsker? Når vi spørger os selv det spørgsmål, må vi være helt ærlige overfor os selv. For det meste har vi kun os selv at holde til ansvar, fordi vi begrænser os selv.
• Hvilke slags følelser føler jeg lige nu?
• Hjælper denne følelse med at give mig det jeg ønsker?

De sidste to spørgsmål har meget tilfælles. Hvis jeg er bange og usikker hele tiden, så står det klart, at jeg aldrig kommer ud af det sorte hul, jeg er i. Der vil åbnes døre med nye muligheder dag for dag. Hvis jeg prøver at overbevise mig om, at jeg er stærk, kompetent og jeg fortjener det, jeg længes efter. Så vil vi kunne føle os lykkelige og fuldendte.