5 vaner, som beskytter dit selvværd

5 vaner, som beskytter dit selvværd

Sidste ændring: 05 maj, 2017

Mange gange underminerer vi vores selvværd uden at vide det. Men der er simple vaner, du kan øve dig på, for at undgå at ødelægge dit selvværd. Tænk på disse som vigtige retningslinjer for dig, hvis du ønsker at leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv.

Men selvværd er ikke en selvfølge; det er noget, der opnåes.

Nathaniel Branden-

1. Respektér dig selv

At respektere sig selv er nøglen til et stærkt selvværd. Men hvordan kan vi respektere os selv? Først bliver vi nødt til at kunne genkende vores behov og vores værdier og opfylde dem. Vi kan ikke altid holde os selv i baggrunden og opfylde andres behov først. Hvis vi ikke ved, hvordan vi tilfredsstiller os selv, gør vi sikkert et dårligt arbejde med at tilfredsstille andre.

Udtryk dine følelser, og føl dig ikke skyldig over at gøre det. At vise din vrede mod nogen eller noget (på en produktiv måde) gør dig ikke til en dårlig person. Sæt pris på alle de sider af dig selv, som gør dig stolt. Reflektér over dem tit.

2. Træn din evne til at acceptere

  At acceptere dig selv er meget vigtigt, hvis du vil virkelig vil leve dit liv. Hvis du ikke gør det, lever du egentlig på en løgn.

Dit liv skal være originalt og helt igennem dit eget. Prøv ikke på at være ligesom alle andre. Måske sammenligner du dig selv med andre, og de fremgår som perfekte, men er de virkelig det? Lær at elske dit liv og at acceptere dig selv. Kun da vil du være i stand til at leve lykkeligt og harmonisk.

3. Anerkend dine fejl

Hvis du ikke anerkender dine fejl, vil du leve hele dit liv på den ene undskyldning efter den anden. Alt, hvad dét vil gøre, er at kræve en enorm mængde energi.

Lær fra dine fejl! Kig direkte på dine fejl og de undskyldninger, du har lavet, og tag ansvar for dem alle. Hvornår gik det af sporet for dig? Hvad skete der? Lad være med at undvige fra ansvaret med en ny omgang undskyldninger. Udnyt dette øjeblik til at lære og udvikle dig som person. At lave fejl gør os ikke svage eller sårbare. Helt det modsatte! De gør os stærkere og hjælper os til at være forberedte på fremtidige fejl.

4. Vær bevidst om selvkritik

At være kritiske overfor os selv er ikke nødvendigvis skidt, men vær forsigtig! Nogle gange kan den kritiske stemme, som lever i dig, ødelægge dig. Så du bliver nødt til at ødelægge den i stedet.

Når vores kritiske stemme er negativ og nedgørende, så afholder det os fra at udvikle os, og vi må stoppe den før den tager over.

Du vil aldrig kunne finde ud af det her. Vores kritiske stemme hvisker dette blidt i vores baghoved. Når den kommer, så tænk: Og hvordan ville jeg vide dét, at jeg aldrig vil kunne finde ud af det? Har jeg prøvet? Har jeg fejlet? Nogle gange løber du ind i et problem mere end én gang, indtil du lærer af det. Hvis du ønsker noget, så arbejd hårdt for at opnå det. Få stoppet den giftige stemme. 

Du er værre end dem. Ingen er bedre eller værre end nogen anden – vi er alle forskellige! Det er bedre at se, hvordan vi kan komplimentere hinanden eller hjælpe andre med deres arbejde. Sammenlign dig aldrig med andre. Lær og arbejd hårdt og vær dig selv. Du er unik og original, og anderledes ligesom alle andre.

De kan ikke lide mig.  Er du sikker? Har du spurgt dem? Måske misforstår du signalerne, som kommer fra dem. Og selv hvis de ikke kan lide dig, hvad så! Det er ikke jordens undergang, er det?

5. Vær ikke afhængig af anerkendelse udefra

En meget almindelig fejl er at altid søge andres anerkendelse. Dette er bare et tegn på dyb usikkerhed.

Hvorfor skulle jeg gøre noget for at behage andre?

Prøv ikke på at behage andre. Hvis du har en anden mening, så lad den blive hørt! Husk på, at hvis andre ikke godtager den, så er det fordi, du har valgt den.

Vær fast i dine beslutninger og i måden, du handler og tænker på. Andre vil aldrig være enige med dig i alting, så tænk over det, og vær dig selv. 

At søge andres anerkendelse og tænke, at vi er værre end andre. At lave undskyldninger for os selv hele tiden og ikke sige det, vi virkelig mener… det lyder bekendt, ikke? Vi håber, at dette vil hjælpe dig til at blive gladere og med at blive den, du ønsker at være. Bare dig og ingen anden!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.