Krisetræthed: Når virkeligheden er overvældende
Krisetræthed er en realitet, selvom det også er populært at tale om på de sociale medier. Det er en følelse, som en væsentlig del af befolkningen oplever i det nuværende miljø med usikkerhed, forandring, stress og frygt. Den manifesterer sig som udmattelse, ubestemt fysisk smerte og apati.
Psykiatere og psykologer definerer det endnu ikke som en klinisk lidelse, men påpeger, at de lader det gå sin gang, mens de observerer, hvordan det skrider frem. Dette er helt klart en ny verdensomspændende sundhedskrise. I lyset af dette er det forståeligt og endda forventet at se nye psykologiske manifestationer.
Folk udsættes for uforudsigelige, krævende og ofte ufordelagtige hændelser. I sådanne omstændigheder er det normalt at føle sig overvældet. Ikke desto mindre får denne kendsgerning større kompleksitet, når det gælder mennesker, der allerede har haft psykiske problemer.
Hvad er krisetræthed helt præcist?
Arianna Galligher, leder af Stress, Trauma and Resilience Program (STAR) ved Ohio State University, påpeger noget interessant. Folk er vant til at stå over for kriser, men situationen i dag er en helt anden. Kort sagt er det en stor krise, der medfører mange relaterede kriser.
Dette kalejdoskop af udfordringer påvirker både menneskers nutid og fremtid. De er ofte overvældende og immobiliserende.
Krisetræthed er et fænomen, hvor sind og krop forsøger at tilpasse sig en miljømæssig begivenhed, der uforholdsmæssigt fremskynder det naturlige stressrespons. Frigivelsen af adrenalin og kortisol er kontinuerlig og overdreven.
Det vil sige, det er ikke begrænset til et bestemt øjeblik eller en konkret trussel, du skal forsvare dig mod. Virkeligheden er fuld af små (eller store) trusler, der fører til en række specifikke manifestationer.
Symptomer
Det er nødvendigt at forstå, at tegn og symptomer på denne tilstand kan variere meget fra person til person. Man kan dog fremhæve almindelige elementer såsom:
- Ophidselsestilstand. Det vigtigste karaktertræk er kraftig nervøsitet, den slags angst, der aktiverer én mere end normalt. Det kan også komme til udtryk som irritabilitet, dårligt humør og rastløshed. Man kan opleve et ønske om at handle og reagere, uden at vide hvordan.
- Afholdenhed. I denne fase vil man ikke længer opleve hyperaktivitet, men derimod en tilstand af apati, sløvhed og at alt omkring én virker som en drøm. Derudover er der mentale blokeringer, såsom ikke at vide, hvordan man skal reagere på ting og ikke at kunne koncentrere sig. Man kan opleve problemer med at finde modet til at løse hverdagens problemer.
- Der er også vedvarende og alvorlig fysisk udmattelse.
- Derudover er der frygt, konstant negativitet og kvaler.
- Man kan ikke finde hvile og vil derimod føle sig ekstrem søvnig.
- Ens spisevaner bliver værre, og man kan endda tillægge sig usunde vaner såsom at drikke for meget alkohol eller overspise junkfood osv.
- Slående ændringer i adfærd kan forekomme i de mest ekstreme tilfælde af krisetræthed. For eksempel kan det ske, at man forsømmer arbejdsopgaver eller familie med mere.
Årsager til krisetræthed
Der kan være flere årsager til krisetræthed. Den første, som vi nævnte ovenstående, er, at man måske lever i en tid, hvor der ikke kun er én trussel eller udfordring, men en verden med overvældende usikkerhed. Manglende kontrol over løsningen på den givne situation hjælper heller ikke.
Derudover er der også psykologiske mekanismer at tage højde for. Man kan nå til et punkt, hvor man har udtømt mange mestringsressourcer. Med andre ord kan man blive træt af at være stærk og nå en grænse, hvor man ikke længere ved, hvordan man skal reagere, eller hvad man skal gøre.
Den kontinuerlige frigivelse af stresshormonet, kortisol, forårsager også mange negative virkninger såsom takykardi, muskelsmerter, udmattelse, hovedpine og forhøjet blodtryk.
Fra et følelsesmæssigt synspunkt er frygt og negativitet desuden smitsomt. Der er tidspunkter, hvor den kontinuerlige eksponering fra medierne eller presset fra ens nærmeste miljø kan forstærke følelsen af udmattelse og hjælpeløshed.
Strategier, der kan anvendes
En ting, der er tydelig inden for psykologi, er, at når den nuværende situation stabiliseres, og den normale rutine bliver genoprettet, vil det næste trin være at flade kurven ud for mental sundhed. Der har været en enorm stigning i depressioner og angstlidelser i den sidste tid.
Psykologer kan heller ikke forsømme patienter med problemer som borderline-personlighedsforstyrrelse, skizofreni og bipolar lidelse. Folk går igennem en hård virkelighed og har brug for hjælp på dette område.
Det eneste, der er at gøre i øjeblikket, er at finde effektive strategier og appellere til lokale samfundstjenester om at engagere sig, opdage og forhindre problemer.
Sådan håndterer du krisetræthed
- Vedtag en sund livsstil og pas på din personlige sikkerhed, hygiejne og kost. Det er essentielt for ens velbefindende at vide, hvordan man kan prioritere alle disse ting.
- Hav et støttenetværk, hvad enten det er venner eller familie, da det er vigtigt ikke at føle sig alene. Alle har brug for nogen at tale med.
- Søg professionel hjælp, så snart du mener, du kan have brug for det.
Det er også essentielt at holde håbet oppe og finde nye strategier til at håndtere stress og kontrollere følelser. Uanset hvad, er det godt at huske på, at disse reaktioner er helt normale. I disse tider er det forventeligt at føle sig syg, bange og hjælpeløs.
Du skal ikke tøve med at søge hjælp til at navigere denne komplekse virkelighed. Tak, fordi du læste med.
