Kognitiv reserve: Et stort skridt i hjernens udvikling

Kognitiv reserve er et koncept, der er kommet frem i neuropsykologien. Det henviser til hjernestrukturens evne til at reagere på tab af funktioner i hjernen eller andre negative ændringer. Med andre ord, er kognitiv reserve hjernens evne til at reagere funktionelt mod sygdom, alderdom eller anden form for forringelse. Det gør, at hjernen til en hvis grænse kompenserer for den skade, den har fået.

Høj kognitiv reserve kan nogle gange få hjernen til at fungere helt normalt efter en sygdom. Det kan også holde hjernen helt aktiv selv ved en naturlig forringelse, som eksempelvis sker, når vi bliver ældre. Som du kan se, er det et meget vigtigt element, som er værd at dyrke og vedligeholde.

Hvor kommer kognitiv reserve fra?

Kognitiv reserve begynder at tage form under hjernens udvikling i graviditeten. Man ved, at de oplevelser, en person har i de første par år af sit liv, er altafgørende. De er stærkt medvirkende til, hvordan personens intelligens vil udvikle sig.

Der er grund til at tro, at genetiske faktorer har indflydelse på dannelsen af kognitiv reserve. Det er dog ikke definitivt afgørende. Der findes måder, hvorpå man kan stimulere hjernen til at øge denne evne gennem livet. Det kan faktisk øges selv efter en hjerneskade.

Intellektuelle, fritids- og sportsaktiviteter har alle vist sig at kunne øge kognitiv reserve effektivt. Læsning, mentale lege, nyt sprog, dans, sport og intellektuelt stimulerende aktiviteter kan alle hjælpe.

Stimulering af kognitiv reserve

Hvis du har god kognitiv reserve, kan hjernen skabe nye forbindelser mellem neuroner, samt erstatte skadede neuroner. Denne proces er meget lettere for personer, der tidligere har udført nogle af førnævnte aktiviteter. Også for personer, som har en eller flere af følgende egenskaber:

• Højt kulturelt niveau. Med kulturelt niveau mener vi udførelse af intellektuelle aktiviteter, såsom læsning. Et højt niveau beskytter hjernen mod en mild kognitiv forringelse som den, der kommer med alderen.
• Sociale relationer. Forskere har bevist, at personer, der har et godt socialliv, har 38% mindre chance for at blive demente.
• Motion. Motion forbedrer blodcirkulationen i hjernen og beskytter den mod oxidativ stress og andre forringelser forbundet med alderdom.
• Mental træning. Mental træning er noget, der klart øger den kognitive reserve. Det omfatter aktiviteter som at spille et instrument og andre intellektuelle hobbyer.

Sunde spisevaner hjælper også til at holde hjernen stærk. Man bør undgå rygning, alkohol og psykoaktive stoffer. Vandring er også en sund aktivitet.

Et overraskende eksperiment

David Snowdon, doktor i epidemiologi og professor i neurologi på University of Kentucky, udførte en imponerende undersøgelse i 1986. Han nærstuderede en gruppe af 687 katolske nonner fra USA. Det var en meget ensartet gruppe: de spiste det samme, levede i det samme miljø og lavede samme aktiviteter.

Han overvågede deres kognitive reserve i 17 år. I løbet af denne periode var de løbende til undersøgelser, hvor der blev indsamlet data indenfor genetik, intellekt og psykologi. De sagde alle ja til, at deres hjerner kunne undersøges, efter de gik bort, for at supplere informationen fra eksperimentet.

Det mest fantastiske resultat omhandlede Søster Bernadette. Hun døde som 85-årig, og forskerne undersøgte efterfølgende hendes hjerne. I denne undersøgelse fandt man ud af, at hun havde Alzheimers. Men hun viste ingen symptomer i sin levetid. Forskerne måtte derfor konkludere, at hendes kognitive reserve har kompenseret for enhver fysiologisk mangel.

Forskerne opdagede også noget andet interessant. D e nonner, der havde det største ordforråd, viste mindre kognitiv nedgang i undersøgelsesperioden. Det store ordforråd havde de fået, fordi de havde været gode til at læse som barn.

Dette eksperiment er et af de mest overbevisende eksempler på, hvordan intellektuelle, sociale og fysiske aktiviteter kan udsætte den naturlige nedgang af vores kognitive funktioner.