Knust hjerte-syndromet: typisk set hos kvinder

Knust hjerte-syndromet: typisk set hos kvinder

Sidste ændring: 15 august, 2017

At miste en, man elsker, eller blive alvorligt svigtet kan bogstaveligt talt knuse hjertet. Dette kaldes for stress kardiomyopati eller knust hjerte-syndromet. Det er en sygdom, som gør hjertet deformt. Dette smertefulde, men poetiske syndrom, ses oftest hos kvinder.

Knust hjerte-syndromet er ikke ret velkendt. Det står heller ikke klart, hvorfor omkring 95 % af de diagnosticerede tilfælde har været kvinder. Men det forekommer, og vi kan ikke lukke øjnene for virkeligheden. Nogle gange påvirker følelser hjertet som et nådesløst piskesmæld. Man føler, at man dør, selvom det, heldigvis, ikke plejer at ske.

Det er anslået, at omkring en til to procent af kvinder diagnosticeret med hjerteanfald faktisk lider af knust hjerte-syndromet. Det er en sygdom, som klart viser sig i diagnostiske tests, da hjertet midlertidigt bliver deformt på venstre side. Dette er et tydeligt tegn på giftigheden af stress for kroppen. Det har formet organet, som var det en dygtig snedker.

Det er vigtigt at vide noget om udløsende faktorer og lære lidt mere om stress kardiomyopati.

Knust hjerte-syndromet

Hvis man kunne høre lyden af et knust hjerte, så ville det sikkert blive den triste kendingsmelodi til vores liv. Men selvom de fleste mennesker har oplevet dette på et eller andet tidspunkt, så er grunden bag stress kardiomyopati lidt mere indviklet, dyb og kompleks. 

Når vi taler om hjerteproblemer, så forbinder vi dem næsten automatisk med mænd. Og det er der en meget simpel grund til: hormoner beskytter kvinders hjerter – til en vis grad – igennem det meste af deres liv. De bliver mere hårdføre, men ikke usårlige. Men efter overgangsalderen bliver denne forsvarsbarriere brudt ned, og hjertet begynder at blive mindre modstandsdygtigt overfor stress og angst.

Fjender som stress og angst overtager i al stilhed sindet og kroppen og svækker ens følelsesmæssige forsvar. Indtil det en dag brydes helt ned af et kæmpe svigt eller dårlige nyheder. Pludselig bliver en enorm mængde katekolaminer udløst, hvilke er hormoner, som minder om adrenalin. Hjerteslaget ryger i vejret, indtil det laver en skade eller en deformitet i hjertemusklen.

Hjertet er ikke knust, men næsten. Metaforen bliver til virkelighed, og man tror, man skal dø. Symptomerne minder om et hjerteanfald, men patienterne bliver typisk udskrevet efter tre eller fire dage. Hjertet krymper og skriger i stilhed, men det kommer sig. Behandling med betablokkere er altid effektivt, og der er ikke andre konsekvenser. Men ingen kan garantere, at man ikke får knust hjerte-syndrom igen…

At passe på sit hjerte betyder, at man skal passe på sine følelser

Som vi sagde i begyndelsen, så er knust hjerte-syndromet ikke ret videnskabeligt veldokumenteret. Det blev beskrevet for første gang i halvfemserne i Japan. Deres navn for syndromet, takotsubo kardiomyopati, henviser til udbulingen af den venstre ventrikel. Det ligner en fælde kaldet “tako-tsubo, som japanerne brugte til at jage blæksprutter med. Det forekommer også mere ofte om foråret og sommeren blandt kvinder, som har nået overgangsalderen. 

Symptomer på stress kardiomyopati

  • Syndromet har ikke tidlige symptomer. Det fungerer som et hjerteanfald med samme intensitet og smerte.
  • Det opstår altid i en meget intens og stresset sammenhæng som at modtage dårlige nyheder eller føle sig overvældet.
  • Symptomerne inkluderer arytmi, hjertesvigt, svimmelhed og alvorligt og kraftigt tryk i brystet.

Håndter dine følelser for at passe på dit hjerte

Generelt har det kvindelige sind en lille defekt: det prioriterer andres følelser fremfor sine egne. I deres iver efter beskyttelse og opmærksomhed fokuserer de deres energi på deres familie, børn, partnere… Lidt efter lidt bliver deres problemer og indviklede følelser til et sort hul, som før eller senere imploderer.

For at hindre det i at ske, så overvej følgende:

  • Vent ikke til i morgen med at klare de problemer, som generer dig i dag. Følelser dræner dag ud og dag ind. Der er få ting så frigørende som at give slip på noget, som tynger én ned. Det er som at lukke noget ud, der brænder indeni.
  • Man hverken kan eller bør løse alle problemer omkring sig. At prøve på at behage alle er en meget destruktiv kilde til stress.
  • Knust hjerte-syndrom opstår i tiden efter en hård, følelsesmæssig påvirkning. Selvfølgelig kan ingen forberede sig på at opleve et tab, et brud eller et svigt.
  • Men det, man kan gøre, er at skabe et godt fundament indeni, så påvirkningen ikke knuser én. Dette handler om at tage imod slaget med fleksible ‘materialer’, som kan genfinde deres originale form.

Giv dig selv tid, udfør moderat motion, dyrk yoga og prioriter dig selv som den vigtigste person i dit liv. Lav dit hjerte til dit bedste våben i de svære tider. I de omstændigheder hvor det eneste, man kan gøre, er at kombinere sine styrker og tage kontrollen over sin lykke og indre ro.

Forsidebillede af Paula Bonet


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.