Kloning af mennesker set fra en psykologisk synsvinkel

Psykologien har en meget klar holdning til den fremtidige mulighed for kloning af mennesker. Find ud af, hvad deres argument går ud på.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 05 juni, 2024

Ben Lamm, grundlægger af den første virksomhed, der “de-udrydder” arter, meddelte for nylig, at de første uldne mammutter kan ses i 2028. Bioteknologien og videnskaben om genredigering gør overvældende fremskridt. Det fører til et interessant spørgsmål: Hvilken holdning har psykologien til kloning af mennesker?

Der er en udbredt opfattelse i det medicinske og psykologiske samfund af, at kloning af mennesker på et tidspunkt vil blive en realitet. Fra et bioetisk synspunkt kan det ikke anbefales, da de sociale og følelsesmæssige konsekvenser vil være enorme.

Hvilke argumenter bruges nu til at overbevise forskere om ikke at tilskynde til en sådan teknik? Og hvilke effekter vil det have på samfundet, hvis kloning af mennesker finder sted? Udforsk disse oplysninger nedenfor.

Menneskekloning set fra et psykologisk synspunkt

Tidsskriftet Reproductive Biomedicine Online fremhæver i en artikel, at spørgsmålet om kloning af mennesker har været årsag til en kontroversiel debat i årtier. I den forbindelse bør både psykologi og andre samfundsvidenskaber være den vejledende støtte, der kan afskrække fra fremskridt eller give rygraden til regulering, hvis det gennemføres.

Virkeligheden er, at selv om en stor del af samfundet hilser genredigering velkommen til behandling af sygdomme, behandles det som noget afvigende at gå i dybden med menneskelig replikation. Kloningen af fåret Dolly i 1997 blev set som en metafor: Ulven i fåreklæder og den stærke mulighed for, at denne teknologi kunne materialisere sig i mennesker.

Virkningen var så stor, at Europarådet måneder senere godkendte en regel, der forbød denne mulighed. Senere opfordrede FN’s generalforsamling til det samme med den begrundelse, at terapeutisk kloning uigenkaldeligt krænker den menneskelige værdighed. Men lande som Storbritannien genredigerer allerede menneskelige embryoner, afslører en undersøgelse fra 2017 i tidsskriftet Nature.

Teknologien er her, så det er klart, at kloning vil ske på et tidspunkt. Så hvad mener psykologien om emnet?

Kloning har alvorlige overvejelser

Psykologien er på linje med perspektiverne hos en af de største eksperter inden for genetik og kloning: Dr. Francisco J. Ayala. I sin bog Cloning Humans? og i forskning som den, der blev offentliggjort i  PNAS i 2015, understreger han den samme idé. Gener kan klones til medicinske formål, men aldrig mennesker.

At åbne døren for kloning af mennesker ville give form til de mest utopiske og uetiske fremtidsscenarier. For eksempel kunne man lave “kopier” af individer med meget specifikke egenskaber: Stort talent, intelligens eller skønhed. På samme måde ville det være muligt at producere børn med en bestemt genotype. Hvad ville et sådant gennembrud ellers bringe?

• Det ville ændre konceptet om genetisk biodiversitet.
• Muligheden for at klone afdøde kære ville opstå.
• Menneskelig replikation ville være en åbenlys form for eugenik.
• Ligesom med kloning af dyr ville der være hyppige fejl og misdannelser.
• Mange menneskers oprindelse skyldes ikke længere biologiske årsager, men et design udført i et laboratorium.
• Kloning af mennesker ville ikke længere respektere det mest værdifulde i os alle: Vores unikhed.
• Alle slægtskabsforhold ville blive ændret, da der kun ville være en enkelt forælder (den figur, som klonen er kopieret fra).

Psykologien anbefaler, at reproduktiv kloning forbliver forbudt. De etiske, sociale, psykologiske og moralske implikationer ville være enorme. Men i tilfælde af, at denne mulighed på et tidspunkt åbner sig, bør den reguleres meget strengt.

De mulige psykologiske konsekvenser af at legalisere menneskekloning

Menneskekloning er i øjeblikket ikke lovligt, men et eller andet sted er der nogen, der vil træde frem og være den pioner, der ændrer tingene på dette område. Psykologien ved, at uanset hvor afvigende det kan virke nu, vil reproduktiv kloning ske før eller siden.

Lad os derfor sætte os ind i denne hypotetiske situation: Hvilken effekt ville det have på samfundet? Og hvilken effekt ville det have på den klonede person? Det analyserer vi nedenstående.

• Klonede mennesker ville blive socialt afvist og diskrimineret.
• At være en klon ville ofte betyde, at man led af dybe eksistentielle kriser.
• Klonerne vil i høj grad være præget af de forventninger og krav, som forældrene eller donorerne af genotyperne stiller.
• Omgivelserne vil altid have en tendens til at sammenligne den klonede figurs præstationer med den oprindelige persons.
• Der ville opstå dybe psykiske belastninger, både i donorens og i den klonede persons figur. Ville de være børn og forældre? Måske tvillinger?
• Børn, der er skabt ved reproduktiv kloning, vil få problemer med deres identitetsdannelse og psykosociale udvikling (Annas, 1998; Gonnella og Hojat, 2001).

Flere konsekvenser af kloning af mennesker

• Klonerne ville have svært ved at acceptere deres oprindelse og forstå, hvem deres familie eller forældre er. Fra et genetisk synspunktville der kun være én forælder, nemlig klonens monozygote tvilling.
• Samme gener, forskellige måder at være på. I 2013 dukkede Dr. Michael Zuck op og ønskede at klone John Lennon. Det, han ikke vidste, var, at klonen ville have det samme DNA, men ingen af de livserfaringer, der formede John Lennons personlighed. Han ville ikke være den kunstner, der længtes efter at komme tilbage til livet. I fremtiden kan der blive skabt kloner med det formål at erstatte en person, der er død; i disse tilfælde vil hverken identiteten eller personligheden være den samme.

Forbud mod kloning af mennesker beskytter den menneskelige værdighed

Psykologien peger på meget groteske aspekter, der ville følge af kloning af mennesker. Et eksempel på dette kunne være de forældre, der længes efter at få en nøjagtig erstatning af et afdødt barn, eller dem, der forsøger at kopiere personer med stort talent eller skønhed i et forsøg på at skabe et samfund med eugeniske overtoner.

I mangel af en fast bioetisk regulering på dette område ville vi skabe Frankenstein.

Når kloning ikke er legaliseret på nuværende tidspunkt, skyldes det, at fremskridtene inden for replikation af dyr stadig er mangelfulde. Misdannelser, sygdomme og for tidlige dødsfald er hyppige. Men når der udvikles stærke og sunde individer, kan en ny biologisk og social revolution begynde.

Psykologien insisterer på, at skridtet ikke tages, da kloning er et angreb på den menneskelige værdighed. Vi er allerede “slaver” af teknologien, og det ville være et forsøg på at kontrollere, hvad vi ikke burde kontrollere. At udslette det unikke for at skabe en kopi af en anden person er et angreb på identitet og individualitet.