Kender du til misundelsens to ansigter?
Den vestlige kultur ønsker ikke at anerkende misundelse, ikke engang det fjerneste. Men misundelse eksisterer. Faktisk er der endda tale om misundelsens to ansigter. Hvis kvinder er dem, som igennem hele historien har måttet bære den byrde at være dem, som bedragede Adam, så har misundelse fået det stigma at have været grunden til, at Kain dræbte Abel. Faktisk er der et udtryk, som bruges om netop dette: “du er værre end Kain”. Et udtryk, som normalt bruges til små børn for enten at fordømme deres opførelse direkte eller for at beskrive dem i tredje person.
Derudover bliver det set som en af de dødssynder, som er tæt beslægtet med grådighed. Udover den religiøse sammenhæng er retshistorier i middelalderen fulde af attentater på grund af misundelse af personer i magtfulde positioner. Uden at skulle gå for langt tilbage i historien er misundelse en af de følelser, som ofte bliver følt til middagsfester, hvor vi ser mennesker, som vi ikke har set i lang tid, snakke om deres vidunderlige eventyr.
“Misundelse er en erklæring om, at man er underlegen.”
–Napoleon–
Hvis misundelse er så dårlig en følelse, hvorfor er den så ikke uddød?
Der er to grunde, som kan retfærdiggøre at misundelse har overlevet, som en af de stærkeste motivationsfaktorer.
Den første drejer sig om dens anvendelighed, når det kommer til at sætte mål og have et formål. Misundelse er som et neonlys, der tiltrækker opmærksomhed til det, vi længes efter, og også en sjælden gang det, vi har behov for. Så hvis vi er misundelig på en persons job, kan det være en indikation på, at det er vores kald, fordi vi elsker det, vi kender til det fra personen, som har jobbet.
Misundelse er ikke kun et ønske om at få visse ting. Men også evnerne, væremåden og måden at håndtere sig selv på. Nogle mennesker har en særlig evne til at passe ind i alle omgivelser, andre kan få et sted til at lyse op, når de er tilstede, andre har en beroligende virkning, og andre lytter. Når vi ser, hvordan disse måder at være på har effekt, har vi lyst til at efterligne dem.
Misundelse er tæt beslægtet med jalousi. Sammen med frygten for at miste, indikerer følelsen af misundelse, at vi har behov for opmærksomhed fra mennesker omkring os. Vi har haft behov for det siden vi var små. Derfor er misundelse en af de mest komplicerede følelser at håndtere, når det kommer til, at der er et nyt medlem af familien.
Misundelsens to ansigter: misundelse som en motivationsfaktor
Og nu kommer vi til den anden grund til, at misundelse eksisterer. Denne grund drejer sig om motivation. På den måde kan man se misundelsens to ansigter. Det kan være, at du tænker, at det ikke er en god nok motivationsfaktor, fordi det sjældent er mere end egoisme, men når det kommer til stykket, er det stadigvæk en motivation. Som vi før har sagt, ser vi på, hvordan en venlig person opfører sig. Mange gange føler vi os misundelige over den reaktion, de får med deres måde at være på. Så derfor, når vi sammenligninger virkningen af denne væremåde med virkeligheden, kan det få os til at arbejde på at gøre andres liv bedre.
Selvfølgelig er indstillingen ikke altid positiv. Måske synes vi, at vi arbejder alt for mange timer i forhold til, hvor meget vi får betalt. Vi er begyndt at lægge mærke til hvor mange af vores kollegaer går tidligt uden nogen videre konsekvenser. Derfor er det ikke mærkeligt, hvis vi prøver at efterligne deres opførsel. Misundelsens to ansigter viser den altså både som noget negativt og noget positivt.
Misundelse af andet end en genstand
Utrolig mange gange er misundelse ikke skabt ud fra et element i sig selv. Det er snarere virkningen, som det element har på virkeligheden. Der er mennesker, som føler sig misundelige på andre, som har en lækker bil. I virkeligheden er der ikke mange mennesker, som er misundelig over lige præcis den bil. Det, som de misunder, er den status, bilen og dens ejer har. De er misundelige over, at de ejer en ting, som fortæller verden, at de har magt og penge.
Faktisk er der studier, som siger, at der er mange mennesker, som ikke ville købe en mobil fra et bestemt mærke, hvis de skulle beholde den i et cover, som dækker over mærkets navn. Det kan godt være ret svært at forstå. For det, at man gerne vil associeres med visse mærker, viser, ligesom misundelse, at man er en følelsesmæssige person. Selvom man allerhelst vil være en rationel person.
Mange af de begrundelser vi har for vores opførsel, er meget langt fra at være hovedmotivationsfaktoren for denne adfærd. Før vi køber produktet, er vi ikke opmærksomme på, hvor langt tid batteriet holder. Selvom det måske blev nævnt i beskrivelsen. Men hvis vi senere finder ud af, at batteriet har lang levetid, kan vi sagtens bruge dette som en motivationsfaktor for at købe dette produkt.
De største problemer på grund af misundelse
Et af de største problemer, når det kommer til denne følelse er, at den forhindrer vores evne til at være glade for det, vi har. Denne følelse kan tage vores opmærksomhed så meget væk, at vi ikke længere kan se skoven for bare træer. Derudover bliver misundelse som en torn i vores liv, når den følelse af utilfredshed, vi til en vis grad føler, bliver for stor. Ønsket om aldrig at give op, blive ved med at stræbe, blive ved med at bestige bjerget er normalt motiveret af misundelse.
Det er en følelse. Og som så meget andet giver det os energien og informationen, som vi har behov for til at regulere det. Derfor bliver misundelse til noget negativt, når den tager kontrollen, overskygger visionen og forhindrer os i at nyde alt det gode, vi allerede har. Det giver os en forståelse for misundelsens to ansigter, som noget positivt og noget negativt.