Karl Jaspers og den biografiske metode i psykiatrien
Karl Jaspers var en tysk psykiater og filosof, som havde en stærk indflydelse på psykiatrien og filosofien. Takket være dette er der mange eksperter, der anser ham for at være en af pionererne indenfor eksistentialismen. Samtidig er han kendt for at have skabt den biografiske metode, som har en stor betydning indenfor psykiatrien.
Jaspers blev født i Oldenburg i Tyskland i 1883. Han studerede medicin ved universitetet i Oldenburg og fik sin doktorgrad i 1909. Han påbegyndte straks sin psykiatriske praksis ved Heidelberg Universitetshospital. Meget hurtigt fik han interesse for at lære mere om, hvordan mentale lidelser blev behandlet på den tid.
“At filosofere er at lære at dø.”
-Karl Jaspers-
I 1921 blev Karl Jaspers professor i psykologi ved universitetet i Heidelberg. Lidt efter lidt optog undervisning al hans tid. Derfor lukkede han sin kliniske praksis. Det var virkelig noget, han var ked af.
Nazismen og Anden Verdenskrig
Karl Jaspers kone var datter af et jødisk par. Af den grund og med nazisternes fremgang blev han opsagt fra sin stilling som professor. Anden Verdenskrig var en hård og prøvelsernes tid for hans familie. Han fik først sit job igen i 1946, da krigen var forbi.
Herefter blev Karl Jaspers en vigtig person i opbygningen af de nye Tyskland. I særdeleshed blev han en af dem, der skulle sørge for at genoprette normal undervisning. Hans vigtigste mål var at udslette al nazisme i de tyske skoler.
Men han blev meget hurtigt skuffet over politik generelt. Derfor besluttede han sig for at takke ja til et job ved universitetet i Basel i 1948. De konstante skuffelser og krigen var helt bestemt det, som fik indflydelse på hans eksistentialistiske syn.
Karl Jaspers biografiske metode
Et af Karl Jaspers vigtigste bidrag var den biografiske metode. Nærmere bestemt består den af at bede patienten om at forklare sin oplevelser af symptomerne på skrift. Med andre ord så fortæller de deres opfattelse af virkeligheden. Denne metode gjorde det muligt for de professionelle at forstå, hvad der skete i patienternes tanker.
Dette er særlig vigtigt, fordi det giver patientens ord en værdi, hvilket er noget, man ikke ser så tit i moderne psykiatri. Psykiatere har en tendens til at anse patientens ord for et produkt fra en hjernefejl. Men den biografiske metode giver værdi til alt dette “nonsens” og bruger det til at forstå forandringerne i patientens opfattelser.
På samme måde skrev Karl Jaspers om sine patienter meget præcist. Han beskrev også deres symptomer så nøjagtigt som muligt. Han så på elementer i sine patienters liv, der kunne hjælpe ham med at forstå deres lidelser.
Andre bidrag af Karl Jaspers
Karl Jaspers påstod også, at der var to typer af vrangforestillinger: Primære og sekundære. Primære vrangforestillinger er dem, der viser sig uden nogen klar årsag. De er derfor autonome og usammenhængende fra et psykologisk perspektiv.
På den anden side viser de sekundære vrangforestillinger sig som et forsøg på at forklare uregelmæssige oplevelser og de er forståelige for en psykolog.
Jaspers udgav sine konklusioner i sin bog, General Psychopatology. Denne bog blev en klassiker og lagde fundamentet for den fremtidige udvikling indenfor psykiatrien.
Jasper blandede sig også i filosofi og teologi. Bøger som Philosophy of Existence eller Man in the Modern Age gjorde ham rigtig berømt. Desværre er Karl Jaspers bøger meget svære at tilgå. Han var en forfatter, som du kun kan forstå, hvis du læser hans bøger flere gange.
Hans sidste år
Karl Jaspers var også interesseret i politik, religion og teologi. Han skrev adskillige essays om disse emner. En af hans mest interessante er The Atom Bomb and the Future of Man.
Alle hans værker viser, hvor skuffet han var over sit hjemland. Derfor afstod han fra sit tysk statsborgerskab i 1967. Han søgte herefter om at blive borger i Schweiz.
Han modtog mange udmærkelser gennem sit liv. De mest betydningsfulde var Goethe Prisen fra byen Frankfurt i 1947 og Erasmus Prisen i 1959. Desuden er han blevet udnævnt til æresdoktor ved flere universiteter. Han døde som schweizisk statsborger i Basel i 1969.