Karakteristika for humant papillomavirus

Humant papillomavirus (HPV) er ofte forbundet med forskellige læsioner, som kan være enten godartede eller ondartede. Det er en udbredt seksuelt overført sygdom, som også er forbundet med livmoderhalskræft.

Denne virus dukker normalt op, når unge mennesker begynder at have sex. Faktisk er de fleste af de ramte under 25 år.

De fleste infektioner forårsaget af denne virus er forbigående. De elimineres generelt af kroppen i løbet af et til to år. Faktisk er det kun et lille antal af disse læsioner, der varer ved over tid. Det er disse typer af tilstande, der kan forårsage præmaligne og maligne læsioner i livmoderhalsen.

Humant papillomavirus med høj risiko er den vigtigste årsag til livmoderhalskræft. Til gengæld er denne kræftform en af de hyppigste og mest ødelæggende kræftformer hos kvinder, især i udviklingslandene. Det er grunden til, at den videnskabelige interesse for at vide mere om denne virus er steget i de seneste år.

“Hun stillede øllen foran ham. “Bliv ved med at ønske det, skat,” sagde hun. “Jeg er fri for kønssygdomme og ønsker at forblive det.”

-Katherine McIntyre-

Læsioner forbundet med humant papillomavirus

Denne virus kan enten vise sig som godartede læsioner eller invasiv kræft.

Godartede læsioner forbundet med HPV

Disse vorter er den mest udbredte seksuelt overførte sygdom på verdensplan, forårsaget af lavrisiko-HPV 6 og 11.

De vokser langsomt og kan ramme vulva, vagina, livmoderhals, anus, penis, mund og strubehoved. Kondylomer kan forekomme enkeltvis eller danne klynger, der dækker kønsorganerne og det anale område. De kan være af to typer:

• Condyloma acuminatum er let at diagnosticere, da det danner synlige blomkålsformede strukturer.
• Fladt kondylom er ikke let at diagnosticere. Derfor bruger uddannede fagfolk specifikke teknikker til at diagnosticere det.

Forskning tyder på, at det rammer flere kvinder end mænd. Disse læsioner forekommer normalt hos kvinder i alderen 25-34 år.

Præmaligne læsioner

En kvindes immunsystem bør være i stand til at fjerne humant papillomavirus inden for et til to år.

Desuden kan der begynde at opstå celleforandringer, hvis disse læsioner er til stede i viral form, især højrisiko-HPV, hvilket fører til udvikling af præmaligne læsioner. Navnet på dem, der forekommer i livmoderhalsen, er “cervikale intraepitheliale læsioner”, og videnskaben klassificerer dem som:

• Lavgrads skvamøs intraepithelial læsion.
• Højgrads pladeepitelagtig intraepithelial læsion.

Livmoderhalskræft

Dette er den tredje hyppigste kræftform og den næsthyppigste dødsårsag for kvinder på verdensplan. Dens globale fordeling viser en tæt sammenhæng med det socioøkonomiske udviklingsniveau.

Således er forekomsten og dødeligheden ofte mindst fem gange højere i de underudviklede lande end i de mere udviklede lande. Epitheltumorer er de hyppigste histologiske typer af livmoderhalskræft. De er klassificeret i:

• Pladecellekarcinom er det hyppigste og udgør ca. 80 procent af tilfældene. Det har sit udspring i baneepitelet.
• Cervikal adenokarcinom udgør 15 procent af tilfældene og udvikler sig fra forstadier til læsioner kaldet adenokarcinom in situ.
• Adenoskvamøse og neuroendokrine karcinomer udgør fem procent af tilfældene.

Der er en sammenhæng mellem livmoderhalskræft og højrisiko HPV. Genotyperne 16 og 18 er ansvarlige for ca. 80 procent af tilfældene. Desuden stammer denne tumor fra skvamocolumnar junction.

Risikofaktorer for humant papillomavirus hos unge

Dette er nogle af de risikofaktorer, der kan føre til forekomst af humant papillomavirus:

• Det forekommer normalt hos kvinder mellem 15 og 25 år, så kvinder i denne gruppe betragtes som værende i risikogruppen.
• At have sex i en ung alder.
• Flere seksuelle partnere. Forskere er stadig usikre på, om det primært forekommer i heteroseksuelle forhold. Der er behov for yderligere undersøgelser.
• Afslutningsvis en kvindes alder ved den første fødsel.

Det kan konkluderes, at humant papillomavirus både er en seksuelt overført sygdom og en risikofaktor for forekomst af livmoderhalskræft. Det er derfor vigtigt at fortsætte med at investere i forskning og kontrol af kendte risikofaktorer.